De har skrøbelige hjerter, stive lunger og svage led. Men de tackler hinanden uden nåde

Og heller ikke under kampen, egentlig.

Uarhhgg, lyder det, når en lycrabeklædt skulder kaster sig hårdt ind i en modstanderhofte – efterfulgt af et bump, når kroppene falder til jorden. Der tackles, skubbes og mases.

Tænder bides sammen af anstrengelse, og pander foldes som bølgepap.

Sagt på en anden måde: Ved første øjekast ligner det ethvert andet rugbyopgør.

Sporten, der for uindviede kan minde om et testosteron-tungt hulter-til-bulter-slagsmål på et værtshus, hvor de nederste i bunken for længst har glemt, hvad der overhovedet bliver uddelt øretæver for.

Men skal man være barsk – og det er rugbyspillere – så er det præcis det modsatte af spændstighed og styrke, der folder sig ud denne eftermiddag på græsset i Tokyo.

Det er en opvisning i gamle knogler, svage led, skrøbelige hjerter, stive lunger og uregelmæssige pulsslag.

For Fukuwa er en af Japans 150 såkaldte ’veteran-rugbyklubber’ – og ældste spiller på græsset er 86 år.

»Efter kampen går vi ud og spiser, men på banen tackler vi hinanden uden nåde«, fortæller alderspræsidenten Ryuichi Nagayama.

»Jeg har brækket mange ribben, siden jeg begyndte. Jeg har også brækket mit nøgleben«, siger Ryuichi Nagayama.

På klubbens hjemmeside ligger der da også et link til et selskab, der sælger livsforsikringer.

Men Nagayama vil ikke undvære samværet og de ugentlige direkte tacklinger for noget.

Og han er ikke bange for, hvad hans læge siger.

For det er nemlig ham selv.

Billederne af rugbyveteranerne er taget af Reuters-fotografen Kim Kyung-Hoon, der vandt en 3.-pris for serien i sportskategorien i World Press Photo i år.

Det er fotografier af en sport. Men også af en samfundsudfordring.

Tal fra FN viser, at Japan i dag er det land i verden, der gråner mest – og hurtigst – i øjeblikket:

Antallet af ældre over 65 år er vokset til mere end 35 millioner mennesker – og med landets lave fødselsrate og høje levealder udgør de over end 28 procent af befolkningen.

Samtidig har en undersøgelse vist, at hver sjette, ældre japanske mand, der bor alene, kan gå for sig selv mere end 2 uger uden at have en eneste samtale med nogen.

På den måde kan den hårde kontaktsport på rugbybanen være en blød løsning på et stort socialt problem.

Sådan er det i hvert fald for den 86-årige Fukuwa-spiller:

»Jeg stopper ikke«, siger Ryuichi Nagayama.

»Jeg er alene. Jeg mistede min kone for nogle år siden. Jeg har ikke noget imod at dø, mens jeg spiller rugby«.

Udstillingen World Press Photo kan opleves i Pressen i København 25. september - 18. oktober 2020. Flere oplysninger her: www.pol.dk/wpp