0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Er din alder bare et tal?

Vi har udforsket alder. Og med selfies fra jer bringer vi her et tidsbillede af, hvor forskellige vi ser ud – i alle aldre.

15. juli 2022
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ligner du dine jævnaldrende? Og hvordan ser en 92-årig ud i 2022?

I serien ’er alder bare et tal?’ har vi udforsket ligheder og forskelle mellem generationerne. Undersøgt alderens betydning kulturelt, i vores relationer, på vores helbred, arbejdsplads og tanker. Hvor er vi ens? Hvor kan vi lære noget af hinanden – og hvordan ser alder ud? Med selfies fra jer læsere kan vi her bringe et tidsbillede af, hvor forskellige vi ser ud i alle aldre.

Min alder

Anna Juul Rasmussen, 21

»Det bedste ved min alder er, at alt er så omskifteligt. Man kan fortryde noget og gå i en ny retning – og ingen ser skævt til en. Alt er muligt. Jeg kan hoppe på toget til Budapest, og ingen ville tænke noget særligt. Det ville jo nok blive opfattet lidt anderledes, hvis man var 50. Og så er det også fedt med al den energi til alting, man har«.

»Friheden i min alder er på en eller anden måde også det værste, for der er alligevel nogle bånd, der snærer. Hvis jeg fik børn nu, ville nogle synes, det var alt for tidligt. Jeg er lige flyttet til Sønderjylland og har nok lidt mere traditionelle planer de næste fire-fem år end mange på min alder«.

Min alder

Flemming Pedersen, 55

»Det gode i min alder er også, at mine tre børn er på vej hjemmefra. En er flyttet, en kommer hjem fra studieophold i Japan i næste uge og en går i 2.g, så snart bliver vi tosomme. Det ser jeg frem til, så alt ikke handler om børn. De er jo store og selvgjorte nu og skal ud at stå på egne ben. Og jeg er sikker på, de klarer det«.

»Det værste ved min alder er kroppens forfald og dens evne til at hele langsommere. Jeg vrikkede om til padeltennis for knap en måned siden, men syntes ikke, det var så slemt, så jeg spillede videre i næsten to timer. Det skulle jeg ikke have gjort. Min fod er fortsat hævet, så jeg hverken kan spille padel eller badminton, så ventetiden, før aggressionerne kan komme ud, er blevet alt for lang«.

Min alder

Heidi Priskorn, 65

»Det bedste ved min alder er tiden og friheden til at gøre, lige hvad jeg har lyst til. Jeg har i 12 år mere eller mindre boet i nærheden af Cahors i Frankrig med min mand, da vi trak os tilbage. Vi kan tage ud i det blå, når vi har lyst, så tid er det bedste. Jeg er også blevet bedre nu til at sige ’pyt’ til mange ting, man i 40’eren og 50’erne tog mere alvorligt eller stræbte efter«.

»Men kroppen er også begyndt at fortælle mig, at jeg 65. Jeg får småskavanker. Eksempelvis har jeg fået slidgigt, og jeg har ellers nydt at vandre meget. Vi startede vores tid i Frankrig nærmest med at gå 1.200 kilometer til Santiago i Spanien, nok det største jeg nogensinde har gjort«.

Christa Rossen, 74

»Jeg nyder meget den ro og rummelighed, der kommer med alderen: At nyde de sande værdier, naturen, det andet menneske og de erfaringer, man har fået gennem livet. Jeg nyder at have tid til at foretage mig det, jeg altid har haft lyst til, men har manglet tid og overskud til, eksempelvis argentinsk tango, motion, billedkunst, sang og den slags«.

»Jeg har det så godt og er på mange måder privilegeret, men det er dog svært at se venner eller familie, der bliver svært syge, handikappede eller falder bort. I min alder skal man jævnligt sige farvel«.