Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Vi er storbyens stamme. Vi trækker vejret tæt på hinanden. Vi går gennem gaderne sammen. Vi kan høre hinanden gennem væggene i vores lejligheder.
Vi er i hinandens nærhed. Hele tiden. Uden at det nødvendigvis føles som dét ... nærhed.
For i storbyen er vi hurtige glimt. Vi er forbipasserende. Vi er de andre i køen. De mange i metroen. Vi er frakker, tasker, cykler, indkøbsvogne. Travle skridt, halve sætninger, hastige blikke.
