Hva' så Roskilde ...!!
Var du dér – sidste år?
Står alting klart
– eller en a-n-e-l-s-e tåget?
Kan du huske det ...
Husker du, hvor tæt de faldt – regndråberne, pavillonerne, paraderne
Hvor let det var – at finde lykken, tonen, hinanden
( … og miste pungen, retningssansen, værdigheden)
Hvor fulde, de blev – festivalpladserne, toiletterne, nordmændene
Og hvor FOREVER, det føltes – nætterne, festen, musikken, kærligheden …
Her er Roskilde 2023 i glimt – som Politikens fotografer så det
Det mest indædte alkoholudtryk
Han ankom senere end sine venner. Så han havde noget, han skulle indhente.
Foto: Christian Falck Wolff
Den kærligste kollektive transport
Når man står på en scene – og pludselig får lyst til at ligge lidt ned. Guldimund crowdsurfer i et fyldt Avalon-telt.
Foto: Anders Holst Pedersen
Det ensommeste udkantsøjeblik
Han skulle tisse. Og måske tænke lidt.
Foto: Christian Falck Wolff
Den farligste energi
Alt for mange mennesker, alt for lidt plads. 070 Shake opfordrede til moshpits – og publikum blev presset til bristepunktet.
Foto: Hannah Aurora Almstrup
Den tætteste teltroomie
Småregn udenfor. Stille indenfor. Indimellem kan man have brug for lige at lukke øjnene. Og inhalere lidt tryghed
Foto: Hannah Aurora Almstrup
Den mest skummende solo
Alle stormede ind i teltene. Han stormede ud i styrtregnen med soundboksen. Og spillede ’Highway to hell’ under himlen.
Foto: Christian Falck Wolff
De travleste skygger
En arbejdsplads. Midt på festpladsen. En lille ø i decibelhavet. Nogle samler ind, andre passer på den pant, der allerede er pakket i poser.
Foto: Peter Hove Olesen
Den mest gennemgribende håndvask
Fordi han trængte …
Foto: Anders Holst Pedersen
Den sværeste morgen
Mandag.
Telt, varmt, ondt.
Vækket af soundboks.
Foto: Christian Falck Wolff
Det mest indadvendte blik
Det var et par timer før midnat. Folk var mødt op for at se Zar Paulo. Nogle kunne ikke se så meget.
Foto: Christian Falck Wolff
Den mærkeligste førstehjælp
Alien var blevet lidt slap i det. Så den grønne halvdel af det ikoniske maskot-makkerpar fik mund til nakke-assistance fra en af dets bannerførere.
Foto: Christian Falck Wolf
Den største dæmper
… til de mindste ører. Gyedu-Blay Ambolley-koncert på Gaia.
Foto: Christian Falck Wolff
Det fasteste greb
I guldbuksen.
Og i publikum foran Orange.
Foto: Anders Holst Pedersen
Den fineste fordeling
Nogle er unge. Nogle en anelse ældre. Nogle skal se e-n-d-n-u mere. Nogle skal lige sidde lidt.
Foto: Peter Hove Olesen
Det mest uforberedte favntag
Hvorfor ikke bruge et skybrud til at slå en sværm af saltomortaler? Og bagefter falde i armene på en ny ven.
Foto: Christian Falck Wolff
Det store, fælles ansvar
I ly under en bordplade. Sammen. Når mørkegråt bliver til vådt.
Foto: Christian Falck Wolff
Det sværeste at forklare …
Klokken var fire om morgenen. Det så ud, som om de forsøgte at finde hinandens hænder. Og måske hen til pissoirhegnet. Ingen af dem sagde noget.
Foto: Christian Falck Wolff
Den sikreste måde …
… ikke at få noget. Altså, ud over en tør T-shirt. Men måske var det også det vigtigste.
Foto: Christian Falck Wolff
Den hemmeligste mand
Den maskede rapper, D1MA, Roskilde-debuterede. Iført skudsikker vest.
Foto: Miriam Dalsgaard
Den mest pastelfarvede fødselsdagsgave
Hans roomie fyldte år. Og Emil fra Århus vidste, hvad der ville gøre hende glad (!?) Så han sagde midlertidigt farvel til sit mørkebrune hår og lod hende gå i gang. Den lyserøde farve var medbragt.
Foto: Christian Falck Wolff
Den smukkeste balance
Ekstremsport.
På bordplade.
Foto: Hannah Aurora Almstrup
Den absolut ringeste udsigt
Tag pavillonerne ned, blev der sagt mandag eftermiddag, så blæsten ikke tager dem. En del hørte efter ... halvt.
Foto: Christian Falck Wolff
Den sejeste steppebrand
Hans musik har bredt sig til hele verden. Fredag brændte han sig ind i natten. Og i huden. Og i historien, skrev Politikens anmelder om Burna Boy.
Foto: Hannah Aurorah Almstrup
De bedste venner
»Det er vores festival-strop. Vi har den altid med«. En stol. To gamle venner. Afhængige af hinandens velvilje og vægt. Den ene synes godt, at den anden kunne tabe sig lidt.
Foto: Peter Hove Olesen
Den mest mobile musikoplevelse
De var der.
Det var vigtigt.
Vennerne og verden skulle vide det.
Central Cee-koncert i Arena.
Foto: Anders Holst Pedersen
Den hårdeste valuta
Og mange, mange, mange timers arbejde. Poser med pant fra festivalområdet.
Foto: Christian Falck Wolff
Den mildeste kur mod tømmermænd
»Da der var gået et kvarter, havde Wayes Blood spillet to sange. Det var lykke i stenet slow-motion«, skrev Politikens anmelder.
Foto: Nadia Rosalie Nissen
Det smalleste solstrejf
Alt var mørkt. Rummet, musikken, stemningen, publikums T-shirts. Og så pludselig ... lige før noise-rockbandet Chat Piles gik på, faldt en solstråle gennem et vindue. Og ramte et glas med øl.
Foto: Hannah Aurora Almstrup
Den mest ophængte eftermiddag
Først lod de en puff bar gå rundt. Så bundede de en flaske ’Små ugler’. Mens de så ’How to tie a durag’ på youtube.
Foto: Christian Falck Wolff
Det mest overraskende læsehjørne
»Det er for ikke at være på mobiltelefonen hele tiden«, sagde han. »Jeg har næsten nået en hel krimi her på festivalen«.
Foto: Peter Hove Olesen
(Ikke …) det sværeste spørgsmål
Lige foran dig? Koncert med Ussel i opvarmningsdagene.
Foto: Christian Falck Wolff
Den mest effektive personsøger
Tænd lyset i mobiltelefonen. Send det op gennem et ølglas. Sådan viser man vennerne, hvor i publikumshavet man står.
Foto: Anders Holst Pedersen
The usual suspect
Damon Albarn er en af dem, der har optrådt flest gange på Roskilde Festival. Fredag stod han på Orange. Igen.
Foto: Peter Hove Olesen
Den sidste slurk
Eller den næstsidste.
Eller den næstnæstsidste.
Eller ...
Foto: Christian Falck Wolff
Den næste generation
Putning til Blur.
Foto: Anders Holst Pedersen
Og … det enoghalvtredsindstyvende farvel
Måske ses vi næste år?
Foto: Peter Hove Olesen
Redaktion
Foto: Anders Holst Pedersen, Christian Falck Wolff, Hannah Aurora Almstrup, Miriam Dalsgaard, Nadia Rosalie Nissen, Peter Hove Olesen
Tekst: Henriette Lind
Digital tilrettelæggelse: Henriette Lind og Christine Vierø Larsen
Layout: Christine Vierø Larsen
Fotochef: Peter Hove Olesen
Chef for Politiken Fortæller: Johannes Skov Andersen