Foto
Siden 1980'erne har kriminelle skikkelser afværget alle forsøg på at rydde Pusher Street
Trods adskillige ransagninger er myndighederne aldrig kommet kriminaliteten til livs på fristadens hovedstrøg. Gennem et halvt århundrede har Politikens fotografer portrætteret Pusher Street.
Mens kriminelle skikkelser fra den københavnske underverden gennem tiden har gjort det til en milliardforretning at tage opstilling bag interimistiske salgsboder i den berygtede gade, har landets politikere og myndigheder efterhånden vendt og drejet hver en sten for at løse det komplekse problem.
Siden 1980’erne har Pusher Street på Christiania lagt brosten til Nordens største marked for salg af cannabis. Til åbent skue for offentligheden har skiftende kriminelle netværk forsynet hovedstadens indbyggere med illegale varer og løbende afværget adskillige forsøg på at rydde gaden.
Med tiden har fristadens indbyggere vendt sig mod kriminaliteten og den skæmmende række af voldelige overfald og brutale drab, der har udspillet sig i gaden. Senest blev en 30-årig mand dræbt og fire andre såret i en skudepisode lørdag aften ved en af gadens opholdssteder.
Mens debatten om Pusher Street endnu engang har fået vind i sejlene, og forskellige aktører arbejder målrettet på at gøre en ende på kriminaliteten, kigger Politiken tilbage i fotoarkivet og fortæller historien om gaden med de mange opgør.
I maj 1978, da billedet her blev taget, havde Fristaden Christiania eksisteret i syv år på den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn, hvor nye beboere ulovligt var flyttet ind i 1971.
Fristadens eksistens fik også i 1978 Folketinget til at udarbejde en plan for området, så Christiania fik lov at eksistere under særlige betingelser.
Christiania anno 1982.
I foråret 1994 dannede fristaden ramme om verdens første ’hashstrejke’, da de handlende på Pusher Street nedlagde arbejdet i fem dage i protest mod regeringens narkopolitik.
Christianitter, pushere og kunder aktionerede med blandt andet smoke-ins, underskriftsindsamlinger og støttedemonstrationer mod hårde stoffer på Vesterbro.
Pusherne på Christiania strejkede igen i marts 2003, så lille Max Theodor kunne lege i forårssolen sammen med hunden Clinton.
I årenes løb har politiet foretaget adskillelige ransagninger af Christiania. Billedet er fra september 2003, da der blev foretaget fire anholdelser og konfiskeret 20 kilo hash, 2.000 joints, en samling tyvekoster og en række knive og stikvågen.
I 2004 besluttede christianitterne at rive hashboderne i Pusher Street ned. Der gik dog ikke længe, før pusherne var tilbage på fristaden.
Pusher Street har i årtier været et omdiskuteret emne. Nogle af christianitterne mener, at hashhandlen har taget overhånd og ønsker pusherne ud. Andre tager det mere afslappet og tager aktivt del i salget.
Under klimatopmødet COP15 i København i december 2009 var Christiania rammen om ballade mellem politi og aktivister. Omkring 200 blev anholdt, og mange blev sat i ’futtog’ på Pusher Street.
Politiet patruljerede på fristaden som konsekvens af den ballade, der var i området under COP15 topmødet.
Det er i boder som denne, at hashhandelen finder sted på Christiania.
Under en stor politiaktion på Christiania i 2014 blev der beslaglagt flere kilo hash, og 80 mennesker blev anholdt.
I 2011 stadfæstede landsretten, at ejendomsretten og brugsretten til Christiania tilhører staten. Staten tilbød senere christianitterne at købe dele af området for 76 millioner kroner.
Christianitterne overdrog blandt andet bygninger til Fonden Fristaden Christiania, der solgte folkeaktier i forsøget på at tjene de millioner, som staten krævede. Der blev dog kun solgt aktier for omkring 10 millioner.
31. august 2016 foretog politiet en ransagning på Christiania, der udviklede sig til et skuddrama mellem politiet og en pusher. To betjente blev såret, den ene alvorligt. Også en civil blev såret.
Politiet udstedte en efterlysning af den gerningsmand, der havde skudt politibetjentene. Dagen efter skudepisoden anholdt politiet manden efter endnu et skuddrama. Gerningsmanden blev ramt og døde dagen efter af sine kvæstelser.
To dage efter politibetjentene blev skudt, valgte christianitterne at rydde Pusher Street.
I alt blev 30 boder på Pusher Street ryddet efter skyderiet mod betjentene.
I årenes løb har hashhandlerne håndhævet et strengt forbud mod fotografi i Pusher Street. I dagene efter skyderiet besluttede fristadens indbyggere at ophæve fotoforbuddet og overmale skiltene med lyserøde hjerter.
Hen over de kommende år vendte hashhandlen stille og roligt tilbage. Og i foråret 2018 begyndte politiet i en periode alle morgener med at rydde Pusher Street. Modsat tidligere forløb disse morgenaktioner dog ganske fredsommeligt.
Marts 2020. Fotoforbuddet var tilbage, men alle pusherne havde forladt gaden på grund af corona-nedlukningen.
8. august 2023. Pusher Street blev blokeret af containere anbragt af anonyme christianitter, der ikke længere vil leve med det ulovlige hashsalg.
28. august 2023. Weekendens skuddrab i Pusher Street har nok en gang intensiveret debatten om Pusher Streets skæbne. Trods interne uenigheder på det seneste fællesmøde er udmeldingen fra christianitterne, at Pusher Street skal lukke.
