I Tyskland skulle en brunkulsmine udvides, og derfor stod den lille landsby Lützerath til at blive jævnet med jorden. Da myndighederne gik i gang med processen, rejste mennesker fra hele verden til byen for at beskytte den. I ugevis førte det til voldsomme sammenstød mellem politiet og klimaaktivisterne.

Juryen om vinderbilledet: »Årets Pressefoto er både det bedste billede, den vigtigste historie – og det bedste billede på den vigtigste historie. Det minder om store slag fra fortiden, hvor vi kæmpede om jorden og landet. Nu gør vi det igen. Det er nærmest som et skakspil, hvor sorte og hvide brikker står klar som løbere og springere. Som beskuere befinder vi os på samme side som fotografen, og billedet stiller dermed implicit spørgsmålet: Hvilken side er du på?«.

I Nyborg Fængsel er antallet af fængselsbetjente halveret de seneste 15 år. Det har store konsekvenser for både indsatte, personale og samfundet, siger Mathias, der er fængselsbetjent. I en celle vidner et mørkt læderbælte med hylstre til håndleddene om, hvilke situationer fængselsbetjentene også skal kunne håndtere.

Juryen om vinderfotografen: »Denne fotograf har en stærk og vedholdende stemme, er dygtig til at komponere sine billeder og til at fortælle historier. Han kan læse situationer og formår at fastholde dem i billederne uden selv at forstyrre for meget. Hele kollektionen har et højt niveau, hvor hvert enkelt billede rummer en stor og vigtig historie på trods af, at alt er roligt og meget poetisk fortalt«.

Oversvømmelser ved Roneklint nær Præstø. Stormfloden ramte det sydlige Danmark og nordlige Tyskland i oktober 2023.

Juryen om billedet: »2023 blev det vådeste år, der nogensinde er målt i Danmark. På grund af overblikket forstår man omfanget af katastrofen meget hurtigt. Det er lige før, man ser fiskene svømme i haven. Det er usentimentalt, det er registrerende – det er dokumentation. Samtidig sker der noget urovækkende og uhyggeligt, når en katastrofe fotograferes i solskin og bliver smuk«.

Jonas Vingegaard hyldes på Københavns Rådhus efter sin sejr i årets Tour de France.

Juryen om billedet: »Her har vi virkelig en dansk nyhed med tryk på dansk. Det er et visuelt stærkt billede med flere lag. Vi er et lille land, så når en dansker vinder Tour de France, håndterer vi det både benovet og lidt akavet. Det interessante er kontrasten og den visuelle spænding mellem Jonas Vingegaard, der sidder lille og spinkel i midten, og begivenheden, der foregår omkring ham. Eller rettere uden om ham, som om det er to adskilte ting«.

I København melder synagogen om et voksende antal henvendelser fra jøder, der føler sig utrygge. Yamit Rosenbach er en af dem. Flere gange om ugen ringer det på hendes dør. Også om natten. Og hendes navn på bygningens indgangsparti var blevet streget over med noget rødt, der lignede blod. Aktiviteten ved hendes dørtelefonen begyndte efter terrorangrebet i Israel i oktober 2023.

Juryen: »Årets vinderbillede er fuldstændig stilrent, og der er et helt mageløst lys. Kvinden fremstår modig, men ser også på fotografen med en vis mistro. Man føler, at man bliver taget med ind i et stærkt, men uroligt sind. Det tidløse skaber en forbindelse til hendes familie og den jødiske historie. Fotografen har med andre ord ramt fuldstændig plet på fortællingen og den underliggende paranoia, som den rummer«.

Lasse Dein har været på DR’s talenthold på P3 Satire og har en instagram, hvor han blandt andet taler om psykisk sårbarhed og om at finde sig selv. Han har også lavet serien ’Maskulin’ om at være mand og forvirret over, hvad det vil sige.

Juryen: »Portrættet er skåret helt ind til benet og rummer en vigtig historie. Der er ikke noget kunstigt lys eller andet, der påvirker billedet, som bliver ærligt. Kun blomsten antyder en smule iscenesættelse, men det fungerer fint i sammenhængen. Man fornemmer, at Lasse har stor tillid til fotografen. Han har turdet overgive sig og lege med på den idé, som historien handler om«.

I 2023 var det 50 år siden, aborten blev fri. Trine Christensen, 40 år, fik en abort i 2020. »Det var under corona, og min kæreste måtte ikke komme med til aborten. Jeg skulle have foretaget den på samme afdeling, som jeg lå på, da vi mistede lillesøster. Jeg fik to piller, jeg selv skulle føre op. Der kom en sygeplejerske med en samtykkeerklæring, jeg skulle skrive under på. Lige dér blev jeg bevidst om, at det, der skulle ske, ikke kun handlede om, at jeg ikke kunne holde til at sidde med et dødt barn i armene igen. Det var også en beslutning, jeg tog, på et barns vegne, og det føltes modstridende, at jeg – en mor – traf den beslutning«.

Juryen om vinderserien: »Dommerne mente, at dette var den vigtigste historie i kategorien, og at wet plate-fotografierne på bedste vis understreger de helt almindelige kvinders fortællinger. Det er et format, hvor man giver sig tid i processen, og som kræver fordybelse, for det kan ikke laves på et stativ på 30 sekunder. Man gør samtidig emnet historisk relevant, fordi man med udtrykket sætter det ind i en sammenhæng. Formen peger bagud på de kvinder, der var der før, og som har kæmpet for de rettigheder, vi har nu«.

Hvem er Mattias, når han ikke er rockstjerne? Mattias Kolstrup er synonym med bandet Duné. Et band med kæmpe succes i 00’erne. Men hvad gør du, når det band, du skabte med dine barndomsvenner som tolvårig, en dag stopper, som Duné gjorde i 2018. Du må opfinde dig selv. Måske for første gang alene. Det har været Mattias Kolstrups kamp i flere år. Han står frem som sig selv med sin første plade i eget navn, Return of the Lightspeed Legend.

Juryen om billedserien: »Serien, som juryen belønner med en 2. pris, er først og fremmest en ny måde at lave et portræt på. Billederne sitrer lidt, der er noget elektrisk over dem. Mattias Kolstrup søger efter en ny identitet, og fotografiet går ind på præmissen om at lede og lege. Hans ansigt er udtværet i lyset, som det er blevet af rampelyset gennem tiden, så han ikke længere kan se sig selv og måske endda har mistet sig selv. Det er modigt af fotografen, for det er helt sikkert med vilje«.

Dødvande. Køge Bugt. Fiskene er væk, planterne rådne, og store områder af de indre danske farvande er døde. Selvom politikere og eksperter har talt om det i årtier, er vores fjorde og have ramt af det værste iltsvind i 20 år.

Juryen om vinderserien: »Dette projekt er den vigtigste fotojournalistiske historie i mange, mange år. Historien om den døde havbund har ligget lige for næsen af os længe, og de færrest havde nok troet, at den ville være visuel. Men de tomme, døde billeder er præcis hele historien! De er virkeligheden. Og den eneste måde, vi kan vise det på, er ved at kravle i en våddragt, hoppe i vandet og fotografere det, de fleste af os ikke vidste, var så slemt. Men nu ved vi det takket være denne serie«.

Diversitet og mangfoldighed har været under pres i Danmark i 2023. Det kom bl.a. til udtryk ved et drag queen-arrangement for børn på Frederiksberg Bibliotek. Den heftige debat fik ikke Folkehuset Absalon til at aflyse deres Drag Race i april. Danica Dimefox i forgrunden glæder sig til at komme i gang. Bag hende står ‘pit crew’ – en gruppe mænd iført speedos, der har rollen som en slags ‘nummerpiger’.

Juryen: »Her er der fest, farver og fuld skrue. Serien er både humoristisk og værdig. Men der er også noget på spil, for under overfladen ligger det faktum, at drag queens udsættes for hatecrimes. Dommerne mente, at det er virkelig dygtigt fotografisk arbejde at lave en så velkomponeret serie under så helt sikkert støjende omstændigheder«.

Greta Thunberg er blandt dem, der i 2023 rejste til den lille tyske landsby Lützerath for at protestere. Hun bliver anholdt, men modtager en bemærkelsesværdig mild behandling sammenlignet med andre. I 2020 besatte klimaaktivister Lützerath i protest mod udvidelsen af en nærliggende brunkulsmine, hvilket betyder, at byen skal jævnes med jorden.

Juryen om vinderbillederne: »Serien er virkelig flot – nærmest ligefrem lækker. Den indeholder ikke for mange billeder. Og så er det imponerende, at alt er fotograferet på én dag. Måden, serien er fotograferet på, gør den tidløs. Det er både roligt og voldsomt, douche og mørkt. Samtidig er den tidstypisk på grund af emnet. Dommerne roste også, at fotografen har taget Greta Thunberg, men at hun ikke fylder for meget«.

En morgen vågnede ejerne af Kusam Restaurant op til, at lastbiler læssede murbrokker fra jordskælvet af foran deres terrasse. Jordskælvet i Tyrkiet i februar 2023 dræbte over 56.000 mennesker i og var det største i landet siden 1939.

Juryen om billedserien: »Blandt billederne er der mange surrealistiske scener, som fotografen har formået at gøre til noget, man kan gå på opdagelse i. Det er som en form for velkomponeret kaos – med perspektiver, der virkelig overrasker. Selvom man bliver mødt af en mur af detaljer og information, ser man først og fremmest helheden«.

Vrajitoare er Rumæniens hekse. De livestreamer dagligt, og tusinder fra hele verden ser med. I en ellers patriarkalsk kultur har deres virke gjort dem økonomisk uafhængige af mænd i deres liv. Cassandra (fra venstre), Mihaela og Anda er her i gang med et af de daglige ritualer.

Juryen om vinderserien: »Dommerne var charmerede af denne serie fra Rumænien, og de nød at se nogle udskammede kvinder tage ejerskab og vende modgang til en økonomisk fordel. Serien er flot lavet, og historien bryder med vores fordomme om romaerne – og at det altid er synd for dem. Fotografen har været dygtig til at finde historien, har haft rigtig god adgang og gennemført sin ide«.

Wandjo Emmanuel sidder på en træstamme i skoven med sine venner – de tilhører generationen af bakaer, der aldrig har oplevet det gamle liv i skoven. I modsætning til deres bedsteforældre, der færdedes og levede i den med stolthed. Globalt forsvinder, hvad der svarer til 35 fodboldbaner skov i minuttet.

Juryen: »Her er der ingen træer, der falder. Der er heller ikke håbløshed over situationen, som jo reelt ellers er en katastrofe. Fotografen har en roligt fortællende tilgang, som gør os mere nysgerrige, fordi hverken tema eller historie bliver skåret ud i pap. Menneskene er bittesmå brikker, mens træerne er store, og på den måde bliver natur og mennesker ligestillede«.

Carlos Zamora, kendt i wrestling-kredse som ’El Guapo’, gik fra Paradise Hotel til medejer af Nordic Elite Wrestling. I september afviklede han det hidtil største wrestling-show i Amager Bio, hvor han også selv skulle i ringen.

Juryen: »Kategoriens præmis er, at der skal være action. De ville gerne honorere en fotograf, som mestrer denne særlige disciplin og er dedikeret til den. Det fandt de i dette intense, enkle billede, hvor det præcise øjeblik er fanget: Sport handler om at vinde, og her har vi sejrsbrølet«.

Dansen. Anne Mette Hansen, Rikke Iversen og Line Haugsted i nærkamp med Lisa Carolin Antl og Meike Schmelzer i opgøret mellem Danmark og Tyskland ved VM i håndbold for kvinder i Herning.

Juryen: »Det var først og fremmest perspektivet, der fangede dommerne. For billedet er komponeret rigtig sjovt, og for en gangs skyld ser man sporten fra en helt anderledes vinkel. Der er både koreografi og komposition i billedet samt masser af bevægelse i en cirkulær form. Der er mange detaljer at gå på opdagelse i, som man ellers ikke ville have set, hvis billedet var taget helt standard og lige på«.

Tour de France blev kørt, da Einstein formulerede relativitetsteorien, da Freud fornemmede underbevidstheden, da Picasso grundlagde kubismen, da Bohr forstod atomet. Det har eksisteret længere end noget nulevende menneske. Og årets løb har sjældent startet tættere. I over halvdelen af løbet lå Pogacar og Vingegaard side om side få sekunder fra hinanden. Den eksplosive mod den udholdende. De bedste i deres generation.

Juryen: »Dommerne var helt solgt, da de så denne serie og syntes, at det er superfrækt at starte med billedet af den flyvende blomsterbuket. Billederne er taget af en fotograf, der ser alt, hvad der er værd at få øje på. Alle de vigtige Tour de France-historier er indkapslet i de enkelte billeder som fragmenter. Og man kan mærke fotografens kærlighed til sporten, for han forstår virkelig sjælen og auraen, og det er meget kærligt fortalt«.

FCK-fanmarch langs søerne. En slags ’show of force’, hvor veltrænede mænd er i front, mens resten følger trop. Foran går dialogbetjente.

Juryen: »Det er helt tydeligt en dedikeret fotograf, der har været til stede rigtig mange gange og fanget alle de vigtigste øjeblikke fra sæsonen. Samtidig er det historien om en kultur. Billederne er fortællingsmættede og overskudsagtige. Stilistisk set er det desuden godt valgt at holde den i sort/hvid«.

»Jeg er kræftfri! Efter et uendeligt forløb med kemo. Jeg starter strålebehandling i maj. Hver dag i tre uger. Jeg har stadig to store operationer foran mig. Jeg er ikke nervøs for operationerne. Særligt brystoperationen kan jeg se bliver virkeligt smuk. Det tager tid for krop og sind at komme tilbage til et sted, der føles godt og trygt. Men jeg er på vej«. Fra Sofies dagbog.

Juryen: »Dette billede er et oprigtigt øjeblik og rummer så mange elementer og kontraster fra en almindelig hverdag, at man både kan mærke, høre og lugte, hvordan det var at være lige dér. Billedet emmer af levet daglig liv med vin og lort og rod i baggrunden og samtidig en lettelse over, at det er lykkes at vende tilbage til netop en almindelig hverdag. Fotografen er samtidig selv en del af denne hverdag og af atmosfæren, og det kræver både mod og nærvær at bruge sin familie til en fortælling på denne måde. Det er ikke svært at forelske sig i sandheden i dette øjeblik«.

Berthel kysser sin kone på deres stambar Bamses Bodega i Ishøj. Engang var der altid proppet med mennesker herinde, men efter coronapandemien har det ikke været det samme. Tidligere spillede Berthel meget musik på Bamses. Men for tre år siden forsøgte en anden mand at kvæle ham, så hans stemmelæber led permanent skade, og siden har han ladet andre om musikken.

Juryen: »De brune værtshuse har en særlig plads i den danske folkesjæl. Her er plads til alle, og alle har en plads. Det hylder fotografen på en respektfuld måde ved at ophøje et lille hverdagsøjeblik til noget særligt. Bodegaen er for mange både dagligstue og et offentligt rum, hvor man gerne må kramme og nyde et intimt øjeblik som det, fotografen her har fanget med et smukt lys og farver, der passer perfekt til historien«.

Kök-böru er en sport, som stammer fra nomadisk kultur i Centralasien, hvor heste spiller en central kulturel og økonomisk rolle. I Kirgisistan konkurrerer man mod hinanden i hold og på hesteryg, og sporten anses for at være en af de mest rå i verden.

Juryen om vinderbilledet: »Dommerne syntes, at det var dejligt at se noget fra udlandet, som ikke var krig og naturkatastrofer. Billedet vinder, fordi det springer i øjnene. Hvad laver alle de mennesker, der har klemt sig sammen på en platform ikke særlig mange centimeter over en mark? Det virker helt unødvendigt, at de står deroppe, eftersom række to, tre og fire ikke kan se noget som helst. Der er en skøn humor i billedet samtidig med, at vi lærer noget nyt«.

En gruppe elever afholder øvelse i militærparade på militærskolen Zespół Szkół Nr 2 im. Sybiraków i Polen. Militærskolen fungerer som gymnasium og teknisk skole, der i Polen går fra 14 til 18 år. Polen har oprustet markant de seneste par år, og ifølge den polske regering vil landet allerede i 2026 være den stærkeste militærmagt i Europa.

Juryen: »Det er både et underligt og surrealistisk billede, selvom vi er ovre i den mere alvorlige afdeling. For historien trækker tråde til Polens situation som nabo til Ukraine. Det er et billede, der stiller flere spørgsmål, end det giver svar. Hvorfor kaster de med deres våben – og hvorfor er det kun nogle af soldaterne? Der er noget fotografisk fascinerende over billedet. Vi er ganske vist i Polen, men når man ser efter, adskiller omgivelserne sig ikke så meget fra Danmark. Det er også tankevækkende«.

Der ligger dén. Hjernen. Roligt pulserende med sine karakteristiske bugtninger. Kirurgerne skal fjerne en svulst på størrelse med en tennisbold fra Jan Madsens hjerne, og samtidig tager de lidt væv ud til videnskaben. Adgangen til levende hjerneceller giver i disse år nye indsigter i vores mest komplekse organ.

Juryen om vinderserien: »Dommerne var enige om fotografiernes høje kvalitet, men havde indimellem svært ved at se på det blodige indhold. Ikke desto mindre er serien konceptmæssigt nytænkende og produceret med overskud og på historiens præmis. Det handler om lægevidenskab og ikke om mennesker. Formen følger med andre ord indholdet, og stilen er lige så klinisk, steril og oplyst, som det operationsrum og miljø, der skildres«.

’Objectos’ har fotografen kaldt fotoserien. 70 procent af kvinder over 15 år i Mexico har oplevet at blive udsat for vold, og tallet er endnu højere i hovedstaden Mexico City. Derfor har mange af dem altid noget med i håndtasken eller rygsækken, de kan bruge til at beskytte sig med.

Juryen: »Serien er enkelt og godt fortalt. Det er uendelig trist, at kvinder i Mexico – og i Danmark – finder det nødvendigt at udstyre sig med våben for at færdes i det offentlige rum. Dommerne fandt det både stærkt og syret at se, hvordan almindelige genstande som en kuglepen kan gøres til våben i denne sammenhæng. Dommerne fremhævede desuden de fine, personlige detaljer på flere af objekterne og det naturlige lys, som får alvoren til at træde mere frem«.

Rancheros er en ’coming of age’-historie om Nayda Espinoza, der er barn af illegale immigranter fra Guatemala og Mexico, men født og opvokset i USA. Billedserien følger hende fra hun er 12 år, til hun bliver gift og føder sit første barn som 19-årig og dermed viderefører hendes latinamerikanske kulturelle arv. Latinoerne er den største minoritetsgruppe i USA og tæller over 62 millioner mennesker.

Juryen: »Dommerne var både forundrede og imponerede over, at fotografen har fulgt hovedpersonen i så lang tid. Når man skal lave så̊ ’lille’ en historie om en almindelig piges liv, skal man være der i de store øjeblikke, som betyder noget – og det har fotografen været. Men hun har også fanget de små hverdagsmomenter, som gør serien til noget helt særligt. Serien er et klassisk eksempel på, hvor magisk hverdagen kan være«.

Et felthospital i nærheden af byen Bakhmut modtager sårede soldater fra de hårde kampe i forbindelse med den såkaldte forårsoffensiv i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Se den her

Juryen: »Det er en særlig disciplin at fortælle en historie på under to minutter. Kameraarbejdet er fint, og historien er udelukkende fortalt gennem billeder uden speak, hvilket ikke bare er stor kvalitet, men også imponerende under de givne omstændigheder«.

En lørdag i september 2023 mødte flere hundrede demonstranter op foran et forsamlingshus på Amager Fælledvej i København for at protestere mod en indsamlingsfest, der var arrangeret til støtte for regimet i Eritrea. Politiet skred ind og brød det hele op med tåregas og hunde. 60 blev anholdt.

Se den her

Juryen: »Her hersker der kaos og uforudsigelighed, hvilket kræver, at fotografen holder hovedet koldt og reagerer i momentet. Det lykkes her. Den hurtige kameraføring og de få klip understøtter stemningen og uroen, og fotografen fanger lynsnart flere af de situationer, der opstår omkring ham. Det er denne kvalitet samt nyhedsværdien, som indslaget præmieres for«.

14-årige Alba Hurup Larsen er et af Danmark største motorsportstalenter. Selvom det kun er tre år siden, hun første gang satte sig i en gokart, er hun blevet udvalgt til Ferraris talentakademi. At hun er nået så langt, skyldes først og fremmest hendes stædighed. Hun vil bare vinde.

Se den her

Juryen: »Dommerne var betagede af vinderportrættet og fotografens arbejde. Teknikken sidder måske ikke lige i skabet, og fotografen har måske heller ikke helt lagt sig helt fast på sin æstetik endnu. Til gengæld udviser hun en stærk intuition og sans for at fange alt det, der fortælles mellem linjerne«.

Kaj var hendes livs kærlighed og sammen fik de sønnen Svend. Han døde sidste år, men trods et liv med mange tårer kan Lillian Bøgvad ikke græde mere. Til gengæld vågner hun glad hver morgen, for hun vil ikke bære de tunge minder med sig. Kaj døde uventet, da Lillian var 48 år. I 2023 fyldte hun 100.

Se den her

Juryen: »Historien om den 100-årige kvinde er fortalt med respekt og stor værdighed, og der ligger en værdi i at give det liv, hun har levet, masser af plads. Der sker ikke så meget i den ældre kvindes hverdag. Men fotografen har afsøgt alle de mulige detaljer og kredser om dem – og formår at få både lune og humør ind i situationerne«.

Efter jordskælvet i februar 2023 i Tyrkiet og Syrien, der kostede mere end 50.000 mennesker livet, prøver Mehmet at finde en vej videre i Antakyas ruiner.

Se den her

Juryen: »Reportagen giver én en fornemmelse af de mennesker, det handler om. Det fotografiske arbejde er så stærkt, at det sagtens kan stå alene, og der er meget poesi, som passer til stemningen i lejren – og til livstilstanden. Det er lykkes at fange et oprigtigt moment, der udspiller sig foran kameraet, og som føles både spontant, råt og følelsesladet«.

Tvillingerne Karl og Thomas er netop trådt ind i teenageårene og er utålmodige efter at blive gamle nok til at få knallertkørekort – ligesom deres andre venner på Fur. De er børn lidt endnu, men lige rundt om hjørnet banker voksenlivet på.

Se den her

Juryen: »Fotograferne har fundet nogle skønne medvirkende, som er et spændende og skelsættende sted i deres liv – og de formår at fange nogle vigtige øjeblikke. Det er svært at få medvirkende, især unge, til at glemme kameraet, men det lykkes flere gange, og resultatet er guld«.

»Hvornår skal vi det der med at mærke os selv?«. En gruppe elever med anderledes fysiske og kognitive præmisser og kvaliteter end de normative inviteres til at lytte med hele kroppen – af Cath og Loa, to dansere.

Se den her

Juryen om vinderproduktionen: »Fotografen er lykkedes med at indfange det sanselige og formår at smelte virkeligheden sammen med kameraarbejdet. Man kan simpelthen mærke, hvordan det føles at være inde i kroppen på de medvirkende. Produktionen er fint klippet og et smukt eksempel på mantraet ’show, don’t tell’«.