0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Erik Johansson /Erik Johansson
Foto: Erik Johansson /Erik Johansson

Øhh ... hov, det kan man da ikke!

Den er helt gal i den svenske fotograf Erik Johanssons billeder. Men sådan skal det være ...

Det tager som regel et par sekunder.

Altså før hjernen opdager, at noget er HELT galt i Erik Johanssons fotografier. Men det er præcis dét, der er meningen ...

Som han siger: »Jeg vil gerne skabe et billede, som er totalt surrealistisk. Men på en realistisk måde«.

Den 31-årige svenske fotograf og fotokunstner anses for at være blandt verdens bedste til at billedmanipulere.

Erik Johanssons fotografier har været vist i blade og magasiner og på udstillinger over hele verden. Han har holdt en TED-talk, som er set af mere end 3 millioner mennesker.

Og på en af Stockholms mest prominente pladser lavede han for nogle år siden en 300 kvadratmeter stor og meget virkelighedsnær fotoillusion af et ordentligt hul i asfalten - som de fleste gik udenom. For en sikkerheds skyld.

Erik Johansson er autodidakt. Som barn elskede han at tegne og se en verden af streger vokse frem på det hvide papir. Så meget, at han – da han som 15 årig fik sit første digitale kamera – blev vildt skuffet over, at »hele arbejdet var færdigt, når man havde trykket på udløseren«.

Så han begyndte at lege med de færdige billeder på computeren – inspireret af Dalí, Magritte og Escher.

Ethvert af hans billeder begynder stadig med en tegning. En tanke, en ide, en situation fra hverdagen - som han tvister til noget umuligt.

Derefter går han i gang med at finde det sted, billedet kan realiseres, hvilket kan tage alt fra et par dage til flere år. Så selve fotograferingen. Og endelig: Det minutiøse arbejde ved computeren, hvor han samler billedet – som et puslespil. Det sidste er, som han siger, ikke alene det sjoveste, men også »det letteste, hvis alt det andet er gjort godt«.

Hele processen kan ses i videoen her:

I pressefotografverdenen er fotomanipulation forbudt – et bedrag, en underminering af troværdigheden. For Erik Johansson er det nærmest en falliterklæring, hvis ikke folk ender med at opdage, hvor meget hans billeder er manipuleret.

»Man siger, at fotografi er at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det er det ikke for mig. For mig handler det om at få den rigtige idé. Og så ikke at lade NOGET stoppe mig«.