0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Det er årets sommerdrink. Her skal du drikke den i København

12. maj 2022
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aperitivo-kulturen er for alvor kommet til Danmark, men hvad skal man drikke, hvis man ikke orker mere Aperol? Ibyens baranmelder gik på gaden for at teste fem forskellige bud på spritzafløsere at skåle i hen over sommeren.

Danskerne har om nogen taget den sydeuropæiske aperitivokultur til sig.

Fyraftensbajeren er for manges vedkommende blevet skiftet ud med tørre bobler og appetitvækkende bittersøde cocktails.

Ja, de seneste år har det nærmest været umuligt at møve sig gennem den sommervarme hovedstad for horderne af Aperol Spritz-bællende forældre på besøg i byen og de Salomon-sko-klædte københavnere i midten af 20’erne, som skåler i karmoisinrød negroni foran de naturvinbarer, der efterhånden ligger på hvert andet gadehjørne i brokvartererne.

Aperitivo-timen, som man kalder det i Italien, falder et sted efter arbejdsdagens afslutning, og inden aftensmaden har boblet færdig i gryderne. Bordet er fyldt med små snacks, cicchetti, mens glassene toppes med farvestrålende drinks, der gerne må være bittersøde eller tørre, relativt lavalkoholiske og lette, så spytkirtlerne i munden stimuleres, og appetitten vækkes. Ordet aperitivo stammer da også fra det latinske aperire. Det betyder noget hen ad ’at åbne’, og det er det, drinken her skal gøre med appetitten.

Der er altså masser af aperitivomuligheder at udforske, hvis man ikke orker drikke flere af de spritz, vi allerede kender

Indtil videre er det mest den italienske udgave, vi i den brede offentlighed har udforsket herhjemme. Med dens dertilhørende røde bitterlikører som aperol og campari og med den knaldgule og sursøde limoncello, der også har bredt sig som en steppebrand i forskellige spritzvarianter serveret i København.

I Frankrig er konceptet det samme, men til apéro serveres der især cremant, pastis eller chartreuse, mens der i Spanien ofte hældes cava, vermouth eller sherry i glasset (med dertilhørende tapas på tallerkenen).

Der er altså masser af aperitivomuligheder at udforske, hvis man ikke orker drikke flere af de spritz, vi allerede kender.

De københavnske cocktailbarer og beværtninger er et godt sted at gå hen, hvis man vil inspireres til nye smagsoplevelser inden for dette appetitvækkerunivers. Faktisk er ’aperitivococktailen’ en hel undergenre for sig, der leger med balancen mellem bitterhed, sødme og syre i drinks, hvor alkoholprocenten gerne må være relativt lav – så man kan bælle mange af dem i solen, forstås.

Jeg besøgte derfor fem barer for at teste deres bud på sommerens næste tørstslukker. Det er værd at bemærke, at dette ikke er anmeldelser af de forskellige steder, men udelukkende af de enkelte drinks beskrevet her i artiklen.

One For The Terrace hos Duck and Cover

Vi starter i Dannebrogsgade på Vesterbro, hvor Duck and Cover holder til i et halvhemmeligt lokale under gadeplan. Baren er netop blevet kåret til Danmarks bedste ved det såkaldte Bartender’s Choice Awards i Stockholm, en velfortjent hæder til et sted, der har været en vigtig spiller i cocktailopsvinget og -udviklingen i Danmark.

Bartenderens bud på en terrassebasker hed netop det: terrassebaskeren. Eller One For The Terrace, hvis man er turist. En stængel bladselleri blev hakket og puttet i shakeren sammen med agurk og tør vermouth fra Torino. Hele molevitten blev rystet et par sekunder for så at blive hældt over et smukt aflangt rektangel af krystalklar is og toppet med tonic fra Fever Tree.

Først og fremmest (for vi drikker jo også med øjnene): Det var en virkelig smuk cocktail. Den let lysegrønne væske sydede svagt efter kontakten med isen, og en duft af selleri, græs og urter stod over glasset. I smagen var der umodne æbler, sprøde agurker og grønne urter fra jordbunden i Piemonte at spore, mens boblerne fra tonicen prikkede med en let bitterhed fra kinabark bagest i svælget. Kan en drink være sprød? Jeg tror det – denne var i hvert fald crisp. Tørstslukkende, tør og så absolut bællevenlig, for der var vitterlig ikke meget alkohol i glasset. Derfor også noget nær den perfekte terrassebasker, og som sådan helt præcist navngivet. Prismæssigt dog også til den pebrede side ingredienserne taget i betragtning.

One For The Terrace (115 kr.) hos Duck and Cover. Dannebrogsgade 6, Kbh. V.




Resting Spritz Face #2 hos Salon 39

Ikke langt derfra finder vi den franske restaurant Salon 39, der også gør det som vin- og cocktailbar. Niveauet på drinksiden har været svingende over årene, men nu lader der til igen at være kommet styr på sagerne eller i hvert fald en klar retning for stedets cocktailkort. Hurra for det.

Aperitivoudbuddet er omfattende med flere boblende varianter både med og uden alkohol. Denne dag gik jeg med den såkaldte Resting Spritz Face #2, især fordi navnet ikke var til at stå for. Og så fordi den blev beskrevet som herbal and fresh, hvilket jo lød ganske mundvandsfremkaldende.

Drinken blev serveret i et højstilket vinglas på vanlig spritzmanér med en mælket og let ananasgul blanding gemt under en skive tørret appelsin og en stor dusk mynte som kongekrone. Åh nej ...

Duften af den krasse krydderurt udslettede alle andre aromaer fra drinken nedenunder. Det var simpelthen ikke til at fornemme andet end Colgate i næsen, og det var synd, for det skulle vise sig, at der var masser at komme efter rent smagsmæssigt, da jeg sugede drinken gennem sugerøret. Først og fremmest gennemtrængende anis fra fransk pastis balanceret med god syre fra både citron og citrongræs. Dry curacao – krydret appelsinlikør – bød ind med appelsinskaller, vanilje og varme krydderier, mens boblerne fra lidt ingefærsodavand prikkede stærkt på tungen med en påmindelse om, at vi var i fransk apéritif-land med lån fra de tidligere kolonier. En spritz med karakter, som jeg blev mere og mere lun på for hver tår. Bare ærgerligt, at mynten løb med al opmærksomheden.

Resting Spritz Face #2 (125 kr.) hos Salon 39. Vodroffsvej 39, Frb.




Gimme Some Lovage hos Tata Cocktail Bar

Nu til denne anmeldelses mest luksuriøse indslag: en tur på Tata, den prisvindende og ualmindelig tjekkede cocktailbar gemt ved siden af indgangen til Sanders, Alexander Kølpins boutiquehotel i smøgen bag Det Kgl. Teater. Sådan et sted, hvor de ansatte har hvide skjorter, butterfly og sorte forklæder på. Og mængden af tung velour både på møblerne og fra gardinstængerne foran vinduerne løber op i flere hundred rullemeter.

Et bud på en frisk og urtecentreret appetitvækker kunne være den såkaldte Gimme Some Lovage, lød det fra den flinke bartender. Her var lysegrøn løvstikke blendet med citronsaft, hvid bitterlikør med malurt fra Italien og øvre middelklasse-gin fra Storbritannien, og det ville nok have lignet jeg-ved-ikke-hvad, havde det ikke været for en proces kaldet milk washing. Altså ’mælkevask’ – som sædvanlig er den danske oversættelse ikke videre appetitvækkende, undskyld! En metode, der kan dateres til slutningen af 1600-tallet, og som over det seneste årti med cocktailkunstens genopblomstring har vundet indpas på kortene igen.

Når man blander sin cocktail med mælk, får syreindholdet i drinken proteinerne i mælken til at stivne og klumpe sammen. Ganske som når man laver ost. Det trækker bitterstoffer (og farve) ud af cocktailen, og efter et par ture gennem osteklæde og kaffefilter står man tilbage med en krystalklar væske med en fløjlsblød tekstur.

Det er en relativt nem proces (som man sagtens kan eksperimentere med derhjemme), men tidskrævende, derfor kan prisen på 145 kroner per glas delvis forsvares. Delvis. Om ikke andet var resultatet voldsomt elegant. Udtrykket fra den kraftigt smagende krydderurt var blevet dæmpet, så aromaer af bladselleri, persillerod og grøn lime stod tydeligere frem, mens ginnen bød ind med enebær og citronskal. Den italienske likør bed stadig fra sig med en smule bitterhed, men til gengæld savnede jeg en my mere syre i det samlede udtryk. Vi taler marginaler her, men balancen tippede et par procent for langt mod det søde til min smag. Til gengæld er der point for teknik.

Gimme Some Lovage (145 kr.) hos Tata Cocktail Bar. Tordenskjoldsgade 15, Kbh. K.




Freckled Americano hos Pulp

Nu til et røverkøb! Og til den vel nok lettest genkendelige cocktail i denne omgang, for her har vi at gøre med et riff over en italiensk aperitivoklassiker fra 1860’erne, nemlig The Americano. Normalt lige dele Campari og sød vermouth toppet med danskvand (en slags forfader til Negroni), her hos Pulp på Sankt Hans Torv piftet op med jordbærsaft og sort fnuller ... ahem, fregner af sichuanpeber.

Først og fremmest opturen: Drinken blev serveret over en kvadratisk klump gennemsigtig, langsomt smeltende is. Seriøst kostbare sager, altså isen, og vel nok det eneste sted i byen, en drink til 85 kroner bliver kælet for i en sådan grad. Desværre var væsken i glasset ikke videre ophidsende.

Selv med fræk bitterhed fra Campari og lidt vinøsitet fra vermouth blev udtrykket mestendels jordbærsaftevandet, og peberet var ikke som sådan til at fange. Perfekt som tørstslukker i solen, men ikke en cocktail, man kunne dvæle længe ved.

Freckled Americano (85 kr.) hos Pulp. Sankt Hans Torv 3, Kbh. N.




Driver’s Delight hos Gensyn

Den bedste cocktail på denne tur rundt i byen skulle vise sig at være den billigste. Og helt uden alkohol.

Hos Gensyn på Rolighedsvej på Frederiksberg (der findes også en afstikker på Amager) havde de fået hjælp fra de botaniske udtræk i den københavnsk producerede alkoholfri likør A Verre, der skabte en dybt aromatisk og let bitter bund i den lyserøde Driver’s Delight.

Likøren blev shaket som en sour med citronsaft og mandelsirup for så at blive toppet med ginger ale, og resultatet var en perfekt afbalanceret cocktail uden procenter. Først ramte citronerne og en næsten tanninlignende astringens, der fik munden til at trække sig sammen, men straks kom en nøddet og rund sødme fra mandelsiruppen ind og glattede tingene ud igen. Samtidig kildede ingefærsodavanden i næsen, og smagsmæssigt foldede cocktailen sig ud i et spektrum fra netop ingefær over mod umodne abrikoser, citrusfrugter og syrlige røde bær. En kompleks oplevelse og en optur af de sjældne – helt uden tømmermændsrisiko.

fotogra/copy
Foto: fotogra/copy

Driver’s Delight (75 kr.) hos Gensyn. Rolighedsvej 20, Frb.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce