YOU’VE GOT THIS!, råber instruktøren og overdøver den bragende technomusik.
Fra løbebåndet sender Christopher Trunk-Black et stort brøl af sted. Udråbet bliver besvaret af hujen og klappen fra andre sveddryppere omkring ham.
»LET’S SHOW POLITIKEN WHAT THIS COMMUNITY IS ALL ABOUT!«.
Om et øjeblik kan Christopher Trunk-Black forvente det endorfinsus, han kender så godt, når han står ude på gaden og damper af med de andre. Det, der gør ham til et bedre menneske. Og det kommer han tilbage for igen. Og igen. Og igen ... og igen.
