En særlig tid på året

Ramadan mubarak!«, siger ekspedienten i Istanbul Bageri, da jeg går ud ad døren med et nybagt brød i posen.

Det er en særlig tid for muslimer, og det ses overalt i landet.

Et 18 meter langt »Glædelig ramadan«-skilt lyser i disse uger over Den Røde Plads på Nørrebro, hos Bodenhoff-bagerierne kan man bestille sin eidkage, og i Bilka ligger ramadan- og eiddekorationer side om side med påskepynten.

Men få steder fylder den muslimske højtid lige så meget som i Bazar Vest i Aarhus, den største basar i landet, ja faktisk i hele Skandinavien.

Herinde er det lidt som at gå ned ad Strøget i december, men i stedet for julelys og juletræer er her månelyskæder og balloner med teksten »Ramadan mubarak« (velsignet ramadan) overalt.

Folk kommer langvejs fra for at besøge basaren, der har eksisteret siden 1996. »Du kan købe en kasse lime til 25 kroner. Andre steder koster de 4-5 kroner stykket«, som ægteparret Dorthe Helle og Morten Mortensen, der hver måned kører 45 minutter fra Viborg for at købe ind, fortæller foran en frugthandel.

I disse dage køber kunderne især stort ind af alt fra stoffer til kjoler og klæder til eidfesten, der afslutter ramadanen, til kager, frugt, grønt og andet mad, der skal spises til iftar-middagen, som er det måltid, der indtages efter solnedgang i ramadanmåneden.

Jeg stak hovedet ind hos en række af basarens butikker for at høre, hvordan det er at arbejde her under højtiden.

Glamour Fashion

Rania Eljashi, 50 år, indehaver:

»Under ramadanen køber de fleste kunder abayaer, som er lange løstsiddende kjoler, og i de sidste 10 dage af ramadanen begynder de at købe mere festlige kjoler, de kan have på til eid«.

»Vi åbner en time senere og lukker en time tidligere under ramadanen. Ens døgnrytme er en helt anden, fordi man er vågen til sent og læser Koranen og beder aftenbøn, og så vågner man også tidligt for at spise og drikke, inden man skal faste. Jeg møder først på arbejde klokken 14, fordi jeg skal nå at forberede mad til om aftenen. Det kan godt være stressende, for fra jeg har lukket butikken klokken 17.30, til jeg er hjemme, er der kun en halv time tilbage, til vi må spise«.

»Jeg holder altid fri første dag af eid, for det er vigtigt for mig at fejre med det min familie. Eid minder på mange måder om jul. Vi spiser også sammen med vores familie og giver børnene gaver. I min familie spiser vi altid morgenmad sammen, og så får mine forældre gaver, og børnene får penge. Det er ikke en tradition i vores familie, at alle voksne får gaver. Det vigtigste er, at vi husker hinandens børn«.

Kabul Frugt og Grønt

Abdul Safi, 34 år, medarbejder:

»Nu, hvor det er ramadan, er der nogle varer, der er mere populære end andre. Jeg har arbejdet her i to år, så jeg har en del kendskab til, hvad kunderne vil have. Ser jeg nogle somaliere komme gående, ved jeg, at de leder efter bananer og vandmeloner, afghanere er til mangoer og kartofler, mens araberne højst sandsynligt skal købe persille«.

»En ting, der er populær blandt alle muslimer, er dadler, for det er en god ting i islam at bryde sin faste med dadler. Fordi der samles så mange forskellige nationaliteter i basaren, betyder det også, at der er en anden stemning end i Netto og Føtex. Det er sjældent, at så mange forskellige kulturer er repræsenteret ét sted. Det er smukt«.

Istanbul Bageri

Osman, ekspedient:

»Vores mest populære brød lige nu er ramadan-pide, et traditionelt tyrkisk brød. Selv efter ramadanen efterspørger kunderne det, men vi sælger det kun den ene gang om året. Det er ligesom i julen., hvor man sælger juleting. Det skal hænge sammen med højtiden«.

»Under ramadanen er der mange, der kommer langvejs fra. De kommer om eftermiddagen, fordi de ofte arbejder eller sover forinden. Jeg har arbejdet i bageren i fem år, og hver ramadan er den samme for mig. Brødet ser mere lækkert ud, det dufter bedre, og selv grøntsagerne hos frugthandleren ser anderledes ud. Men så snart det er tid til at bryde min faste, kan jeg kun spise en dadel og lidt suppe. Hvor er det typisk«.

G&M Fashion

Ghulam Zarafi, 53 år, indehaver:

»Her i butikken sælger vi både kjoler, traditionelle klæder til mænd og stof til at sy sit eget. Mange somaliske kvinder køber det for at lave dirac, en traditionel gennemsigtig kjole, som oftest bruges til bryllupper. Vi har også en masse kjoler, man kan vælge imellem til fejring af eid. Det kan sommetider være hårdt at drive butik her, fordi kunderne tror, at det er ligesom at handle i udlandet, hvor de kan prutte om priserne. Vi har endda prismærker på alle varerne, men selv det stopper ikke folk fra det«.

»Selv kommer jeg til at fejre eid her i butikken. Det er ikke ligesom i Afghanistan, hvor jeg er fra, og hvor butikker og skoler bliver lukket for, at man kan fejre eidfest. Nogle gange falder eid på en weekend, og så kan man bedre fejre det. Selv om dagen betyder meget for os muslimer, er det en helt normal dag for andre. De regner stadig med, at de kan komme i min butik for at handle, så derfor giver det heller ikke nogen mening at holde fri«.

Dubai Supermarket

Shahzad Shairzad, 25 år, souschef:

»Vi tjener altid flere penge, når det er ramadan, fordi folk er sultne, og så køber de naturligvis med øjnene. Vi sælger femkilos rissække, krydderier, dadler og meget mere«.

»Jeg faster selv, men jeg vil hellere arbejde end at være derhjemme. Så går tiden meget hurtigere. Jeg holder kun fri om mandagen, og der sover jeg til klokken 14, og bare det at skulle vente fire timer, til solen går ned, er hårdere end at stå i butikken fra klokken 10 til 19«.

»Vi har haft åbent siden 2013, og jeg har været med fra start. Selv om det stadig er min far, der ejer butikken, har jeg nærmest taget over. For jeg vil gerne give ham fri, så han kan nyde de år, han har tilbage«.

Mona Shop

Asho Ahmed, 45 år, indehaver:

»Henna har en stor betydning for os somaliere, og det udgør en stor del af vores kultur. Oftest har man henna på, når der er noget at fejre. Eksempelvis bryllupper og eid. Da jeg var yngre og stadig boede i Somalia, glædede jeg mig altid til at få henna på til eid. Hvis jeg ikke fik det på, ville dagen være ødelagt – det er så meget, det betød for mig. Efterhånden lærte jeg selv at lægge det, og i mange år lagde jeg det også på andre. Forskellige mønstre på hænderne og fødderne«.

»Vi sælger både sort og rød henna. Det er ikke alle, der kan lide at bruge rød henna, for hvis de har meget mørk hud, kan man ikke se det ordentligt. Og for somaliere handler det om, at alle kan se ens henna tydeligt«.

»Det er ikke pinligt, hvis du dukker op til eidbøn med hvide håndflader, men det er lidt mærkeligt. For en del af eid er også, at man skal se smuk og nydelig ud, og her spiller henna en stor rolle. Det behøver ikke at være et indviklet mønster. Selv tegner jeg bare nogle små blomster og farver mine negle, og det er det. Så længe jeg fejrer eid med henna på«.