0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

  • I februar 2012 fik Kate Kristmundsson indopereret et syntetisk net i sit underliv.




    På samme tid gik det op for Sundhedsstyrelsen, at de amerikanske myndigheder i fire år havde advaret mod farerne ved at bruge dette medicinske udstyr.




    Den lollandske sygeplejerske må i dag leve med daglige smerter og forlige sig med, at hun ikke længere kan have sex med sin mand.


Kate Kristmundsson skjuler sit ansigt i hænderne. »Jeg bliver nødt til lige at tænke et øjeblik… det er ret mange operationer, jeg skal holde styr på«.

Den 57-årige lollik har altid været meget fysisk aktiv. Hun har nydt at nusse rundt i sin have og tage lange gå- og cykelture på sin flade fødeø i det sydlige Danmark. Og længe dansede hun zumba en gang om ugen sammen med sine to døtre på et aftenskolehold.

Men efter en mislykket operation med et implantat er det nu stort set slut med havearbejde, og turene ud i den sydlollandske natur kan kun være korte. Hendes to børnebørn kan hun ikke løfte rundt på uden efterfølgende smerter. Den ugentlige danse-fitness med døtrene er ikke længere mulig.

  • Mindst 116 gange om dagen får en dansker indsat medicinsk udstyr i kroppen – begrebet dækker alt fra kunstige hofter, over syntetiske net til kvinders underliv og pacemakere.
  • Godkendelsen af medicinsk udstyr er mere lemfældig, end de krav der gælder for medicin. Og myndighedernes overblik over, om produkterne gør skade på den krop, de er anbragt i, er mangelfuldt.
  • Politiken undersøger konsekvenserne sammen med DR Dokumentar og 57 andre medier i 36 lande, organiseret i International Consortium of Investigative Journalists, ICIJ.

Siden en hastefødsel af sin anden datter i 1991 har Kate Kristmundsson lidt af en nedsunken blære. Lidelsen underlivsprolaps – nedsynkning af blære, livmoder, skede eller endetarm - er udbredt, og risikoen for en svækkelse af musklerne i bækkenbunden stiger med fødsler og alderens takt. Lægevidenskaben fortæller, at op mod hver anden kvinde, der har født, lider af nedsunkne bækkenorganer i større eller mindre grad.

Kroniske smerter

Nedsynkningsproblemerne mærkede Kate Kristmundsson i begyndelsen af 1990’erne ved en følelse af, at noget sad og tyngede i hendes skede.

Generne dengang skulle dog vise sig ubetydelige i forhold til det, der har ramt hende efter en mislykket indoperation af et syntetisk net, et såkaldt mesh-implantat, for snart 7 år siden. Hun er en af tusindvis af kvinder over hele verden, der på deres kroppe mærker følgerne af, at sikkerheden med medicinsk udstyr er mangelfuld.

»Altså, jeg har kroniske smerter og irritation i mit bækken og smerter i mine hofter og i lyskerne. Jeg har snurren og prikken, uro og kramper i begge ben og fødder. Jeg har fået overaktiv blære med pludselig vandladningtrang og kan ikke altid nå på toilettet«, siger Kate Kristmundsson.

Hun sidder ved spisebordet i sit hjem med idyllisk udsigt til Nysted Havn. I samtalekøkkenet lytter ægtemanden, Jon Kristmundsson, opmærksomt og støttende med, mens hans hustru uden den mindste generthed i blikket og stemmeføringen indvier offentligheden i de detaljerede konsekvenser for hendes underliv. Og deres fælles intime liv.

Kate færdes til dagligt i sundhedsvæsnet som sygeplejerske i et lægehus i Sakskøbing. Jon er socialrådgiver i en af landets mere socialt udfordrede kommuner. Der er ingen sarte sjæle her i huset.

»Jon og jeg kan ikke have et samliv. Jeg har fået foretaget en hudtransplantation, hvor de har fjernet et stykke hud fra mit lår og sat ind i min skede for at give os en chance for at have et samliv. Men det kan ikke lade sig gøre, der er ikke plads, og det er smertefuldt«, siger Kate Kristmundsson.

Hun blev opereret for nedsunket underliv første gang i 1993, hvor lægerne syede op i den forreste skedevæg for at holde blæren på plads. Symptomerne forsvandt efter indgrebet, men kom tilbage små 10 år senere. Kate fik derfor foretaget den samme operation i 2003, men historien gentog sig: Efter bedring i nogle år vendte generne tilbage.


På det forkerte tidspunkt

Tredje gang skulle så være lykkens gang. Men indgrebet på Roskilde Sygehus 2. februar 2012 med en nyere operationsmetode var ulyksaligt for Kate i mere end én forstand. I informationsfolderen til hende blev indgrebet forklaret: »Operationen foregår gennem skeden. Noget af slimhinden fjernes, og skedevæggen forstærkes enten med det væv, der findes i forvejen, eller med et net af naturmateriale, så tarm og blære holdes på plads«.

»Naturmateriale«. Det hæftede Kate Kristmundsson sig ved. Det lød på en måde tilforladeligt med et net af naturmateriale, der kunne vokse sammen med vævet og derved styrke muskulaturen.

Senere – år senere – skulle det vise sig for Kate, at det ikke var et net af biologisk materiale, der blev sat ind i hende i februar 2012.

Politiken har set nærmere på, hvad der foregik hos de ansvarlige myndigheder, da Kate fik indsat et syntetisk mesh-implantat.

I dagene op til, at Kate Kristmundsson fik sin operation, blev Sundhedsstyrelsen tilsyneladende opmærksom på nogle risici ved indgrebet. Styrelsen har oplyst, at den frem til den 16. februar 2012 havde modtaget 12 indberetninger om problemer med mesh-implantater – heraf 5 indberetninger mellem den 26. januar og 16. februar.

Det fik Sundhedsstyrelsen til at researche lidt om emnet på internettet:

»Sundhedsstyrelsen blev opmærksom på de amerikanske sundhedsmyndigheders anbefalinger om netimplantater (mesh-implantater) i februar 2012 efter at have foretaget en søgning på de amerikanske sundhedsmyndigheders (FDA) hjemmeside«, lød det i en skrivelse til Folketinget i september samme år.

»Alvorlige komplikationer«

På denne måde gik det op for de hjemlige sundhedsmyndigheder, at deres amerikanske kolleger næsten fire år forinden havde udsendt den første advarsel til læger og patienter om »alvorlige komplikationer« ved mesh-implantater. FDA oplyste, at USA’s sundhedspersonale nu skulle være særligt opmærksomme på risikoen for erosion – at mesh-implantatet gennemskærer skedevæggen. Det blev indskærpet, at kun specialuddannede kirurger bør foretage indgrebet efter at have opvejet de store risici. Endelig skulle det sikres, at »patienter informeres om risikoen for alvorlige komplikationer og disses påvirkning af livskvaliteten, herunder smerter under samleje, dannelse af arvæv og indsnævring af vaginalvæggen…«.

Sundhedsstyrelsen læste videre på FDA’s hjemmeside. Og fandt ud af, at advarslen mod mesh-implantaterne endda var blevet skærpet i en ny sikkerhedsmeddelelse i juli 2011 – mere end et halvt år før, at det syntetiske net blev sat op i Kates underliv i Roskilde. De amerikanske myndigheder oplyste, at de hen over en seksårig periode havde modtaget omkring 4.000 indberetninger om alvorlige hændelser med dette medicinske udstyr i kvinders underliv.

Var alvoren da ikke gået op for Sundhedsstyrelsens, så gjorde den det i august 2012. En af landets førende eksperter på feltet, professor og overlæge Gunnar Lose, skabte stor medieopmærksomhed og politisk fokus med et indlæg i Ugeskrift for Læger om de store patientrisici og en lurende sundhedsskandale:

»Mesh er blevet aggressivt markedsført via kongresser, møder og workshopper, og det er lykkes firmaerne at skabe en »mesh-kultur«, hvor det har været forbundet med prestige - »med på noderne« - at anvende disse produkter. Der er således tale om produkter indført på marketingbasis, ikke evidensbasis«.

Pressen og politikerne krævede svar.

Sundhedsstyrelsen indledte en dialog med de hjemlige urogynækologiske eksperter om at opdatere de kliniske retningslinjer for brug af mesh-implantater. Og styrelsen indskærpede, at sundhedspersonale fremover skulle udvise stor forsigtighed ved anvendelsen af syntetiske mesh-implantater.

Redegørelsen i september 2012 fra sundhedsministeren til Folketinget sluttede: »Sundhedsstyrelsen vil tage kontakt til EU-kommissionen og opfordre til, at der etableres en ordning, som sikrer, at vigtig sikkerhedsinformation om medicinsk udstyr automatisk udveksles mellem FDA og udstyrsmyndighederne i EU-landene«.

Sundhedsstyrelsen beordrede også alle regioner og privathospitaler til at indkalde patienter med mesh-implantater til »samtale, undersøgelse og vurdering«. Kate Kristmundsson blev indkaldt til Roskilde Sygehus 22. september 2012. Den type implantat, hun havde fået indopereret, var blevet trukket tilbage fra det amerikanske marked af producenten to måneder tidligere. Alt det vidste Kate ingenting om. På det tidspunkt havde hun endnu ingen gener som følge af det syntetiske net, og ved kontrolundersøgelsen blev hun beroliget.

»Jeg blev undersøgt af en anden gynækolog, end hende der opererede mig. Jeg fik ikke noget at vide om, at det kunne være et problem med det net; jeg fik kun at vide, at alting så fint ud, og at mit forløb derfor var afsluttet«.

Fik en second opinion

Generne begyndte at melde sig i 2014. En såkaldt specialeplan var i mellemtiden blevet revideret. Den fastslog, at isættelse af syntetisk mesh er en højt specialiseret funktion, som kun må varetages på to afdelinger i landet, Aarhus Universitetshospital og Herlev Hospital.

Kate Kristmundsson blev to gange i 2015 opereret på sygehuset i Nykøbing Falster. I januar for nedsunken endetarm og i oktober for sammenvoksning af skedens for- og bagvæg. Men generne fortsatte, og i 2016 sendte lægerne på Falster hende videre til en »second opinion« på Herlev Hospital hos overlæge og professor Gunnar Lose.

Først da - fire år efter indgrebet - gik det op for Kate, at det ikke var et net i naturmateriale, men af polypropylen, som er et syntetisk fibermateriale.

»Lose undersøgte mig og fortalte, at nettet var vokset gennem slimhinden i min skede, så jeg havde et sår på størrelse med en femkrone – og havde blødninger og udflåd på grund af det. Jeg blev simpelthen så chokeret. Jeg var godt klar over, at der var noget galt, men jeg havde slet ingen fornemmelse af…«.

Kate Kristmundsson mister sit ellers faste greb om stemmen. Hun må sunde sig, før hun fortæller videre.

Om den opfølgende operation i september 2016, hvor lægerne fjernede den del af det syntetiske net, der var vokset gennem hendes skedevæg.

Om den hudtransplantation fra lår til skede i april 2017, der skulle hjælpe med at genetablere hendes mistede seksualfunktion.

Og om, at hun til trods for at være i landets mest kyndige hænder i dag stadig har gener, smerter og et ikkeeksisterende samliv med sin mand.

»Lose har fortalt mig, at man ikke kan fjerne det her net helt, men alene det, der eventuelt vokser igennem et eller andet sted. Nu er det vokset igennem min skede en gang. Det kan ske igen, og det kan også vokse igennem min blære – jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer«, siger Kate.

(Video herunder)

Overlæge Gunnar Lose er i dag forbløffet over at læse patientinformationen fra Roskilde Sygehus, der oplyste patienterne om, at det isatte net var af naturmateriale.

»Det er forkert og decideret misinformation. Der findes jo et biologisk mesh-implantat, som vi kender godt. Det giver en mindre effekt, men til gengæld kan det slet ikke medføre de typer af komplikationer, som det syntetiske net kan give«, siger professor Lose.

Beklagelser

Den ledende overlæge på Gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus, Lars Alling Møller, skriver i en mail til Politiken, at han »først og fremmest er ked af, at Kate Kristmundsson har oplevet så store gener af en operation foretaget på afdelingen«. Han forklarer, at han ud fra journalnotatet, hverken kan be- eller afkræfte, om hun ved konsultationerne fik retvisende information om indgrebet.

»Men jeg beklager, at patienten fik udleveret en skriftlig vejledning, som oplyser om andre behandlingsmetoder«.

Han oplyser desuden, at indgrebet blev foretaget af »overlæger med specialviden og interesse for problemstillingen på patienter med særlige behandlingsbehov«.

»De pågældende overlæger og afdelingsledelsen var opmærksomme på de bemærkninger, som de amerikanske sundhedsmyndigheder var kommet med, herunder at man skulle udvise særlig opmærksomhed ved indsættelse af syntetisk net. Men vi er som afdeling meget tilfredse med en senere beslutning (i specialeplanen, red.) om at samle disse indgreb på få afdelinger i Danmark«, skriver Lars Alling Møller fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde, der siden 2013 er ophørt med at indoperere syntetisk mesh.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger, at patientsagerne om underlivs-mesh viser, at der har været et klart behov for at forbedre kontrollen og sikkerheden med medicinsk udstyr i Danmark og EU.

»De meget ubehagelige sager med mesh-nettene ligger før denne regerings tid og dermed også min tid som minister. Men som jeg forstår det, så blev mesh-nettene anvendt i alt for stort omfang – og måske også af læger, der ikke havde de fornødne kompetencer til det«.

Tilbage i huset i Nysted bliver Kate Kristmundsson trøstet af sin mand. Som han har gjort det siden hendes allerførste operation tilbage i 1993.

De har støttet hinanden, også gennem et tungt og komplekst klage- og erstatningsforløb, der indtil videre har »føltes som at løbe panden mod en mur«. Trods advarslerne fra det amerikanske sundhedsvæsen vurderede Patienterstatningen, at indgrebet i februar 2012 blev »udført i overensstemmelse med erfaren specialiststandard«. Den lægelige vurdering af hendes erstatningssag konkluderer, at hun »pt. er opereret med god effekt, og da der ved den seneste kontrol er pæn opheling (…) synes der ikke at være mén på mindst 5 procent efter skaden«.

I to afgørelser fra Patienterstatningen – den seneste fra august 2018 - har Kate Kristmundsson fået tildelt erstatning for svie og smerte som følge af fejl på medicinsk udstyr på 26.325 kroner og 13.200 kroner. Fra det seneste beløb fratrækkes der dog et nyindført »egetbidrag« på 7.300 kroner, så hendes samlede erstatning lyder på godt 32.000 kroner. Kate og Jon har anket den seneste afgørelse.

»Jeg er selv ansat som sundhedsperson og kender sundhedssystemet indefra, og jeg har jo grundlæggende tillid til systemet og lægevidenskaben. Men jeg har fundet ud af, at det ikke er sikkert, at man skal have det«.

Siden 2012 har brugen af mesh-implantater i operationer af underlivsprolaps været faldende herhjemme og i resten af verden. Selv om syntetisk mesh i dag kun må indopereres af højt specialiserede læger på to hospitaler i Danmark, foretages der hvert år i alt omkring 1.000 operationer med disse implantater. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at den i snit modtager cirka 20-30 indberetninger om potentielle komplikationer hvert år. Industrien, læger og myndigheder medgiver dog, at der er en væsentlig underrapportering.

Alene på Herlev Hospital bliver der fjernet mesh helt eller delvist på 8-10 patienter om året.

Redaktion

Tekst:
Jakob Sorgenfri Kjær & John Hansen
Foto:
Jacob Ehrbahn & Peter Hove Olesen
Design:
David Navarro Delgado
Digital projektleder:
Frauke Giebner

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden