0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Han blev krigshelt ved et tilfælde: Nu kommer ukendt danskers historie frem i lyset

For de fleste er det en ukendt historie: Danskeren Bernhard Arp Sindberg reddede tusindvis af kinesere under den japanske invasion i slutningen af 1930’erne. Nu får han en statue i Aarhus, og hans dramatiske liv bliver beskrevet i en netop udkommet bog. Vi bringer her et redigeret uddrag.

FOR ABONNENTER

Fire måneder tidligere, da den kinesisk-japanske krig lige var begyndt, var han blevet ufrivilligt vidne til en japansk henrettelse af tilfangetagne kinesere i Shanghais havn:

»Hver japansk bøddel dræbte sit offer på den måde, han fandt bedst. Det første offer fik jaget en bajonet i ryggen og blev kastet mod kanten af kajen. Herefter drog bødlen i ro og mag sit sværd og halshuggede den stakkels kineser. Hovedet rullede ned i floden. Bødlen skubbede herefter kroppen ud over kanten, og et kort øjeblik virkede det, som om den hang i luften, mens blodet sprøjtede i lange stråler«, skrev Sindberg senere i sine upublicerede erindringer fra perioden i Shanghai.

At Bernhard Arp Sindberg nu, midt i den blege kinesiske vinter, var på vej til cementfabrikken, Jiangnan Cement, var således resultatet af en række tilfældige omstændigheder. Hvis ikke den unge dansker havde valgt et liv til søs, var han aldrig endt i det turbulente Shanghai i 1930’ernes midte. Hvis ikke konflikten mellem Kina og Japan var brudt ud i lys lue og havde udviklet sig til et morderisk japansk erobringstogt, havde F.L. Smidth aldrig fået den tanke, at man måtte sende en dansker til cementfabrikken for at markere udenlandsk ejerskab og dermed forhindre en japansk konfiskation af anlægget. Hvis ikke Sindberg havde stået uden job på netop det tidspunkt, var valget aldrig faldet på ham.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden