Da Flygtningenævnet 25. marts slog fast, at den 21-årige syriske flygtning Sahar Elrifai efter 7 år i Danmark skal udrejse, efterlod de hende med to muligheder. Hun kunne rejse fra sin mor, sine tre brødre og sin søster, der alle har fået forlænget deres opholdstilladelse, eller hun kunne blive anbragt på Kærshovedgård.
Hun valgte udrejsecentret, og derfor står hun ved indgangen og tager imod som et feminint og frygtsomt fremmedlegeme i en fængselslignende verden af mænd, hvoraf en stor del er udvisningsdømte kriminelle, og andre sidder på tålt ophold, hvilket betyder, at de ikke kan få asyl, da de har begået kriminalitet, men heller ikke kan udsendes, da de risikerer at blive forfulgt i hjemlandet. De eneste synlige kvinder er Røde Kors’ og Kriminalforsorgens medarbejdere. Sahar smiler til de ansatte.
»De er megasøde og hjælpsomme. Det er ikke deres skyld. De gør bare deres arbejde«.
Hun fører os til sit spartansk møblerede værelse på kvindegangen. Hun har gjort rent, lagt makeup og taget leopardmønstret kjole på.
