Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Det var en joke, som blev gentaget. Især ved familiefesterne i barndomshjemmet i Brønshøj, når der var røget en snaps eller to ned. Så nikkede de voksne mod den høje, ranglede Birger og Preben, der var lille og rund:
»I to, I har sgu da ikke den samme far«, lød det, og så grinede selskabet videre:
Det var måske postmanden. Eller blikkenslageren, der havde været lidt for dygtig?
Birgers mor blev forlegen, når det skete, og forsvandt som regel ud i køkkenet, husker Birger.
