Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

På indersiden af Mette Frederiksens liv: Kvinden, der har satset alt på at få magten

– en helt særlig fotofortælling om politikeren, der kan blive Danmarks næste statsminister


Det var et akavet kram. To sæt arme, der greb ukoordineret ud efter hinanden. Og en sær blanding af afstand og nærhed.

Både målt i kropssprog og decimeter.

Men det var også et øjeblik med mange betydninger

Falkoner Salen, Frederiksberg, juni 2015

Det var 28. juni 2015.


Socialdemokratiet holdt ekstraordinær kongres i Falkoner Salen på Frederiksberg.


Og selv om de to hovedpersoners valg af tekstiler den dag måske ikke ligefrem understregede det …

… så var der tale om et markant skifte

Falkoner Salen, Frederiksberg, juni 2015

Mette Frederiksen overtog posten som formand for Socialdemokratiet, efter at Helle Thorning-Schmidt havde haft den i ti år.


Dér stod de. Sammen i et skæbneøjeblik.


To meget forskellige kvinder. Med S’et tilfælles, men derudover ikke kendt som hinandens udpræget store støtter.


Den ene med visheden om, hvordan det føles at være Danmarks første kvindelige statsminister. Den anden med muligheden for at blive den næste.


Det var her, det begyndte for Mette Frederiksen



Falkoner Salen, Frederiksberg, juni 2015



Og så alligevel overhovedet ikke.



For noget helt særligt gør sig gældende med den toppolitiker, som Politikens Mads Nissen har fulgt med sit kamera i mere end to år.


Det særlige er

ikke hendes navn.

Hun hedder Mette – ligesom 38.683 andre danske kvinder.

Og Frederiksen ligesom 19.730 andre danskere.

  • Mette Frederiksen, november 2017

Det er heller ikke hendes opvækst.

Hun er vokset op i Aalborg i en rød murstensvilla.

I en familie, hvor det politiske engagement løber som en – rød – tråd gennem generationerne.

  • 1. maj-møde, Randers, 2017

Hun er frontfigur i et parti, der taler meget om dagligdagen for ’den almindelige dansker’.


Og i små glimt kan hendes eget liv også se sådan ud.


Almindeligt.

Hun er mor.

  • Med sønnen Magne, marts 2019

Fodboldmor.

Med hele dén pakke af ukontrollerbare ansigtsudtryk, som uundgåeligt følger med

  • Til fodboldkamp i Værløse Boldklub, marts 2019

Fraskilt.

Og nyforlovet.

  • Folkemødet, Allinge, juni 2018

Indimellem trækker hun i en rød polyestertrøje og ser landskamp med ’nogle fra arbejdet’.

Og fejrer det med fadøl i blodet, når Danmark vinder 1-0.

  • Sammen med formanden for FH, Lizette Risgaard, Folkemødet, Allinge, juni 2018

Midt i en alvorlig diskussion kan hun – som så mange andre – få brug for en timeout og en flad spegepølsemad.

  • De nærmeste medarbejdere, baglokalet, S-kongres, Aalborg, september 2016

Alligevel ligner hendes dage langtfra de fleste andres. Hun har måtte træffe nogle valg i livet, som er alt andet end almindelige.


Det kommer man ikke uden om, når man går efter at blive Danmarks statsminister.


Men faktisk er det ikke dét, der er det helt særlige.


Det er


at der er blevet talt om det så ualmindelig længe.

I så mange år har hun stået i kulissen.

  • Øjeblikket inden talen til Dansk Metals kongres, Aarhus, september 2016

Mens snakken er gået.


Om at lige præcis Mette var den rette til først at tage magten i Socialdemokratiet. Og derefter nøglen til Statsministeriet.


Faktisk er der dem, der mener, at allerede fra hun kom ind i Folketinget 2001 som 24-årig, har man vidst det.


Og set på hende.
Med de øjne.
Og de forventninger.
Og det pres.


på en måde begyndte det dén dag, hun stod der på scenen på Frederiksberg. Og på en måde har det varet i næsten 20 år:


At alle ser på Mette.

De mindste piger …

  • Vanløse Torv, november 2018

De tungeste drenge …

  • Mette Frederiksen og formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, september 2016

Fra de højeste sæder i Folketinget …

  • Christiansborg, februar 2015

Til de mest udsatte fliser i storbyen

  • Blandt hjemløse, stofmisbrugere og prostituerede under et besøg hos Gadejuristen på Vesterbro, København, februar 2019

Fra alle sider …

  • Campus Nyborg, november 2017

Hele tiden


… må hun have mærket, at der blev holdt øje med hende.


Selv om man selvfølgelig finder sine frirum.


Sine helt egne øjeblikke.

  • På vej hjem efter møder og taler i Aarhus, september 2016

Mette Frederiksen har altid været omgivet af socialdemokrater.


Både hendes oldefar og oldemor var aktive i fagbevægelsen. Farfar var chauffør – og tillidsmand. Far typograf – og fællestillidsmand. Morfar takkede af som bager efter 50 hårde år. Socialdemokrat, selvfølgelig.


Om aftenen blev stuen derhjemme ofte invaderet af farens arbejdskammerater, der førte højlydte diskussioner om løn, teknik og arbejdstider.


»Alt hos familien Frederiksen handlede om politik og fagligt arbejde«

Fra portrætbogen ’Mette F.’ af Bent Winther og Peter Burhøi (2016)


Om sommeren samledes hele familien hver søndag omkring havebordet – og så blev der talt socialdemokratisk politik. Igen.


Det gør der stadig omkring langt de fleste af de borde, hvor hun sætter sig. Men det er andre mennesker, der sidder der nu

De er der for at hjælpe med at bringe hende til magten.

  • De nærmeste medarbejdere, S-kongres, Aalborg, september 2016

En af de mest centrale i dén mission er strategen Martin Rossen – Mette Frederiksens tætteste sparringspartner, der har kendt hende, siden hun var ung.

  • S-ledelsens mødelokale på Christiansborg, januar 2019. Der diskuteres salg af Radius, regeringens sundhedsudspil og folketingsvalget.

  • S-ledelsens mødelokale på Christiansborg, januar 2019. Der diskuteres salg af Radius, regeringens sundhedsudspil og folketingsvalget.

Ud over at være hendes personlige ven trådte han ind som særlig – og særlig magtfuld – rådgiver, da hun blev beskæftigelsesminister.


Og har fulgt hende siden.


Han og tre-fire andre rundt om bordet er med i den deciderede inderkreds.


Det er dem, hun lytter til.

Dem – og så Bruce Springsteen.

Som står bag hende – her. På den stilfærdige måde.

  • Mette Frederiksens kontor, september 2016

Og så er der naturligvis Henrik Sass Larsen.


Som de færreste nok vil placere i kategorien ’stilfærdig’.


’Kongemageren’ er han blevet kaldt, den tidligere DSU-formand og nuværende gruppeformand, som spillede en central rolle, da Helle Thorning blev formand i 2005 – og som også har været med til at bane vejen for Mette Frederiksen.


»Ingen ved deres fulde fem frygter ikke Sass' legendariske jernnæve«

Politisk kommentator Henrik Qvortrup, Ekstra Bladet, januar 2019


I nogle måneder denne vinter trak han sig midlertidigt fra den politiske frontlinje på grund af en depression. Men ellers er han kendt for at gå sine egne kraftfulde veje. Og for, at man aldrig helt kan vide, hvad der kommer fra ham – ud over at det som oftest sætter dagsordenen.


Så ja. Alle kigger på Mette Frederiksen.


Men i Socialdemokratiet kigger de fleste OGSÅ lige på Henrik Sass Larsen. For en sikkerheds skyld.

Også formanden.

  • Et sidelokale i Aalborg Kongres & Kultur Center under S-kongressen, september 2016

Nogle gange, på nogle dage med højt til loftet og himlen, kan det godt se lidt ensomt ud, formandsjobbet.

  • 1. maj-tale, Odense, 2017

Som beskæftigelsesminister var Mette Frederiksen med til at gennemføre omstridte reformer af blandt andet kontanthjælpen og førtidspensionen.


Hun har prøvet at være mål for rødglødende kritik – ikke mindst omkring forringelserne af dagpengene.


Og der er også en del, der synes, at hun er gået hen og blevet lidt for gode venner med manden til højre i den blå skjorte:

  • Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl på Folkemødet efter Danmark-Peru-kampen, juni 2018

Men internt i partiet er opbakningen til hende stor. På den virkelig markante måde.


Ingen kan tale om »røde værdier« som Mette Frederiksen, har den tidligere S-formand Mogens Lykketoft sagt.


Måske derfor.


Og så fik hun magten. Altså fik den.


Hun slog sig ikke til den. I et opslidende kampvalg.


Det betyder trods alt noget – i et parti, som i dén grad kender til opgør, hvor rødt blod har flydt.


Omkring hende i rød blok har hun imidlertid ikke kunnet skabe samme ro. Mildest talt.


Her har hele to andre partiformænd – fra Enhedslisten og Alternativet – også rakt fingeren op og meldt sig som statsministerkandidater.

Og sidekammeraterne gennem 25 år, de radikale, har Socialdemokratiet selv forladt.

Med den besked, at man går til valg på at danne en ren S-regering.

  • Mette Frederiksen og Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, på vej til Al Asad-basen i Irak, marts 2017

Selfien herover tog Mette Frederiksen før den udmelding.


Det var i marts 2017, da forsvarsministeren delte hjelme ud og fløj Frederiksen, Østergaard og Thulesen Dahl ned til Al-Asad-basen i det sydvestlige Irak for at vise dem, hvordan de danske soldater træner irakiske styrker til kamp mod Islamisk Stat.

  • Al Asad-basen, Irak, marts 2017

  • Morten Østergaard, forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen og Mette Frederiksen, Al Asad-basen i Irak, marts 2017

Men ét er at stå i Iraks ørken

  • Al Asad-basen, Irak, marts 2017

Noget andet er, når terroren kommer til Danmark.


Tæt på det, der er éns liv. Og ikke mindst: éns ansvar.


14. februar 2015 slog Omar Abdel Hamid el-Hussein først en tilfældig mand ihjel ved Krudttønden på Østerbro i København og derefter en vagt ved synagogen i Krystalgade.


Mette Frederiksen var justitsminister. Øverste chef for det kampklædte politi, der det næste halve døgn var på en omfattende menneskejagt i hovedstaden og til sidst dræbte attentatmanden på en gade i Nordvest.

  • Pressebriefing, justitsminister Mette Frederiksen under skærpet sikkerhed i månederne efter terrorangrebet, juni 2015

  • Stedet, hvor attentatmanden Omar Abdel Hamid el-Hussein blev dræbt af politiet, København NV, februar 2015

Terrorangrebet og tiden i Justitsministeriet var med til at forme hendes syn på nogle særlige problemer omkring indvandringen, har hun sagt.


Dét – og så da tusindvis af flygtninge pludselig gik ind over de danske grænser.


De seneste år har Socialdemokratiet strammet sin udlændingepolitik i en grad, så det er blevet kaldt den største højredrejning nogensinde i partiets historie. I kritikeres øjne et magtstrategisk knæfald for Dansk Folkeparti.


S har – også med Mette Frederiksen i spidsen – stemt for love og ændringer, der ligger ganske langt fra de holdninger, hun havde, da dette portræt blev taget:



Mette Frederiksen, Helle Thorning-Schmidt, Kristian Madsen, 2001. Foto: Kim Agersten



Dengang gik der kun et par dage, efter hun var trådt ind på Christiansborg som nyvalgt folketingsmedlem, før hun – ikke udpræget lavmælt – sagde om afgåede indenrigsminister Karen Jespersen og hendes hårde kurs på udlændingeområdet:


»Den linje, hun står for, er færdig. Helt færdig«

Politiken, november 2001


I dag – som formand for partiet – siger hun det stik modsatte:


Antallet af flygtninge og indvandrere skal begrænses. Ellers kan den danske velfærd ikke bevares.


Hun siger også, at hun har manglet forståelse. Og solidaritet. Med danskerne »ude i virkeligheden«, som hun udtrykker det.


»Man skal ikke som politiker sidde og forholde sig på distancen til, hvad der er rigtigt for andre mennesker«

Berlingske, november 2017



Faktisk var det en sag ovre i privatlivet, der lærte hende netop dét.

På den hårde måde, har hun fortalt.

  • På indkøb i Rema1000, marts 2019

»Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole«, skrev Mette Frederiksen i et debatindlæg i 2005.


Nogle år efter satte hun selv sin datter, Ida Feline, i en privat lilleskole.


Og en mediestorm rejste sig. Hyklerisk, blev der råbt. Og råbt. Og råbt.


Den daværende socialordfører holdt fast i, at hendes datter havde brug for at gå på en mindre skole – og at hensynet til dét vejede tungere end hendes eget politiske liv. Men hun sagde også, at hun ikke længere stod ved ordene fra dengang. Og var villig til at tage tæskene for det.


Seks år efter er Ida Feline på besøg på Christiansborg med sin klasse. Foran portrætterne i Vandrehallen stopper de. Og kigger lidt på de 16 statsministerbilleder – fra Stauning til Thorning-Schmidt.


Mette Frederiksen kan bedst lide det af Nyrup, fortæller hun.

»De har selv valgt, hvem der skulle male dem. På den måde fortæller portrætterne også noget om dem som politikere, synes jeg«, siger Ida Felines mor.

Som selv kan komme derop og hænge.

En dag.

  • Sammen med datteren, Ida Feline, og hendes skoleklasse, Christiansborg, november 2016

Men først skal så mange som muligt overbevises om, at det er en god idé. På Christiansborg. Og ude blandt danskerne.


Mette Frederiksen ved, hun skal. Med tryk på, at hun skal.


Derfor rullede partibussen ud til samtlige 98 kommuner, da der senest var kommunalvalg.


Med Mette Frederiksen indeni

Og udenpå.

  • Mette Frederiksen som plakat på Socialdemokratiets kommunalvalgsbus, november 2017

Og selv om det gælder for alle

– også statsministerkandidater –

at man ikke altid kan være lige oplagt

  • Socialdemokratiets kampagnebus, kommunalvalget, november 2017

Når bussen stopper,

ja så er man nødt til r-e-l-a-t-i-v-t hurtigt at blive det.

For alting tæller. Alle minutter.

Også dem, hvor man pludselig står dér alene i blæsten med en kroketkølle.

  • Byparken, Otterup, kommunalvalget, november 2017

I det hele taget har Mette Frederiksen måttet acceptere, at statsminister, det bliver man ikke uden at vise, hvem man er.


Uden at dele ud af sig selv.


Så meget – at det ikke er alt for tydeligt, hvad folk ikke får.


Og så lidt – at man stadig findes som ’sig selv’.

En af Mette Frederiksens grænser sætter hun naturligt omkring sit hjem.


Her har Mads Nissen kun fået adgang til at fotografere en enkelt gang.


Og først som nogle af de allersidste billeder i forløbet.

  • Noget hænges til tørre i huset i Hareskovby, marts 2019

  • Hjemme – med sønnen Magne, marts 2019

I partiet derimod synes man åbenbart, at flere danskere gerne må få i hvert fald indtrykket af at være tæt på Socialdemokratiets statsministerkandidat. Så de har skabt ’Mettes Fristed’:


En ombygget skurvogn. Med indbyggede reoler. Og en meget glidende overgang mellem privat og politik. Virkeligt og iscenesat.

Her tager hun imod iført overfrakke.

Omgivet af træmøbler, som ikke rigtig ser ud til at være nogens. Og stearinlys, der aldrig har set skyggen af en tændstik.

  • Vanløse Torv, november 2018

Men samtidig hænger der oppe på opslagstavlen noget, der ligner ret private billeder. Plus en håndskrevet seddel, hvor et barn ved navn Mette skriver til sin mor, at hun »er taget til svømning«, fordi hun »fik det bedre«.

  • Opslagstavlen i ’Mettes Fristed’, november 2018

Selv éns 40 års-fødselsdag kan – når den falder midt i et kommunalvalg – ende med at blive en mellemting mellem en privat fejring og et valgkampsindslag.


Over flere døgn.


Og med kagedamer i flere mellemstore danske byer.

  • Gave fra partimedlemmer på Fyn, november 2017

På selve dagen – den søndag, hvor Mette Frederiksen fyldte 40 – stod hun i mørket foran et storcenter på Frederiksberg og talte med de sidste vælgere.


Det var koldt, vindstødene var – som lovet i vejrudsigten – kraftige, og det regnede.

Hurra, hurra, hurra.

Og så den løftede pegefinger.

Hurraaaa.

  • Frederiksberg Centret, 19. november 2017

For ingenting er sikkert i politik.

Bortset fra dette:

At de her ben, de gik ind bag forhænget og stemte socialdemokratisk.

  • Stemmeboks, Egebjerghallen, Ballerup, 21. november 2017

Senere samme dag – da de kommunale valgresultater begyndte at tikke ind – tog formanden ind på et kontor på Christiansborg sammen med den inderste kreds.


Her lukkede de døren.


Og fulgte – som det ses i nedenstående billedsekvens – landskampen i politik med cirka samme arm- og ansigtsbevægelser, som hvis der havde været tale om 90 nervepirrende minutter med en bold …

Kommunalvalget i 2017 var Mette Frederiksens første valgkamp i spidsen for Socialdemokratiet, og det gik godt. Partiet gik frem og fik næsten hver tredje stemme på landsplan.


Det var dengang.
Nu er nu.


Kvinden, der stod så længe i kulissen, skal vise, at hun kan gøre det, som det ultimativt handler om, når man er formand for Socialdemokratiet:


Vinde regeringsmagten.


Ja. Og sådan her ser det ud

… når Mette Frederiksen en eftermiddag i et fotostudie får mulighed for at bestemme, hvordan Danmarks næste statsleder efter hendes mening ser ud.

  • Indre København, oktober 2016

Og hvordan hun skal fremstå …

  • Arbejdspapirer til portrætfotografen, oktober 2016

  • Fotostudie, indre København, oktober 2016

Hun har ændret sig markant gennem årene.


Hendes egen melding er, at det skal man kunne. Flytte sig:


»Jeg ville da være ærgerlig, hvis det skal vendes til noget negativt, at man som politiker rent faktisk lytter til de argumenter, der bliver bragt frem i samfundet«, som hun har sagt til DR.


Man kan selvfølgelig spørge, om den unge kvinde, hun var engang, mon ville støtte den 41-årige politiker, hun er i dag.

Men …

… man kan også sige, at det er ligegyldigt.

  • Christiansborg, september 2016

Det afgørende er, om danskerne vil.

  • Fælledparken, 1. maj 2019

Sådan er fotofortællingen om Mette Frederiksen blevet til

I sommeren 2016 henvendte Politikens fotograf Mads Nissen sig til Socialdemokratiet og foreslog at lave en længerevarende fotoreportage om Mette Frederiksen og partiets forsøg på at vinde regeringsmagten. En mundtlig aftale blev indgået, og de første billeder til projektet blev taget i september 2016 – herefter er der fotograferet frem til maj 2019. Reportagen indeholder dog også billeder, som Mads Nissen har taget af Mette Frederiksens offentlige optrædener tilbage til juni 2015.

Mads Nissen har haft delvis adgang til Mette Frederiksens arbejdskalender, og konkrete ønsker om at deltage i særlige begivenheder, herunder både til åbne og lukkede arrangementer, er i vid udstrækning blevet imødekommet. Alt under den forudsætning, at der ikke refereres fra interne møder og fortrolige samtaler.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har ikke haft billeder eller tekst til gennemsyn eller godkendelse inden offentliggørelsen.


Kilder:

Teksten i fotofortællingen bygger på artikler fra Information, Ekstra Bladet, DR, BT, Finans, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Forsvarsministeriet, Altinget, bogen ’Mette F.’ af Bent Winther og Peter Burhøi (2016), tal fra Danmarks Statistik samt interviews med Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, og politisk kommentator Kristian Madsen.


Redaktion


Alle fotografier:
Mads Nissen

Tekst:
Henriette Lind

Layout:
David Navarro Delgado

Digital tilrettelæggelse:
David Navarro Delgado, Christine Vierø Larsen, Henriette Lind

Redaktør:
Henriette Lind, Thomas Borberg

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden