Hvis regeringens plan holder, får Danmark i næste uge en ny epidemilov, som selv forslagets støtter kalder et »rædselskabinet« af mulige tvangsindgreb over for befolkningen. Lovforslaget skal erstatte den hastelov, som blev indført i marts sidste år under stort tidspres, og det muliggør indgreb, som ellers er utænkelige i fredstid.
Myndighederne får ret til at tvangsundersøge, tvangsindlægge, tvangsisolere, tvangsbehandle, tvangsrense, tvangspåklæde, tvangsindespærre, tvangsfastholde, tvangsobducere, tvangslukke og ekspropriere med loven, der skal ruste Danmark til at bekæmpe fremtidige pandemier. Borgere kan også blive afkrævet følsomme oplysninger, såsom hvor de har været, og hvem de har været sammen med. Omgåelse af påbud kan straffes med bøde eller fængsel.
De alvorlige indgreb udfordrer borgernes retssikkerhed, mener Kristian Lauta, som er prodekan på Københavns Universitet og formand for Copenhagen Center for Disaster Research. Men det budskab er svært at trænge igennem med, fordi Danmark endnu befinder sig midt i en sundhedskrise og en næsten total nedlukning af samfundet. Det bærer lovforslaget og den politiske debat i for høj grad præg af, mener Kristian Lauta.
»Hver gang man siger noget om retssikkerhed, bliver man mødt med: ’Jo, men vi står midt i en krise’, eller ’Mette Frederiksen klarer det jo godt’. Det er formentlig rigtigt - men husk på, at den her lov skal styre alle fremtidige regeringers håndteringer af alle fremtidige sundhedskriser. Jeg synes ikke, vi ordentligt har diskuteret balancerne i så indgribende en lov. Og er det overhovedet muligt at gøre det nøgternt, mens vi stadig står midt i epidemien?« spørger Kristian Lauta, der også leder Djøfs Corona Task Force.
