Se, hvad spidskandidaterne mener om ni udvalgte emner

Nej, som udgangspunkt er der ingen grænse. Den kamp, Ukraine og det ukrainske folk kæmper, er afhængig af vores støtte. Men andre europæiske lande bør i højere grad øge støtten og matche Danmarks bidrag.

Ukraine skal være medlem af EU, så snart de lever op til medlemskriterier om demokrati, retsstat og beskyttelse, korruption – de såkaldte københavnskriterier. Her er det afgørende, at vi hjælper dem så meget som muligt.

Vi skal støtte Ukraine til det sidste i deres forsvarskamp mod Putins brutale angreb. Ukrainernes kamp er også vores kamp, for hvis vi ikke stopper Putin nu, vil han fortsætte og angribe andre europæiske lande. Derfor skal vi give massiv støtte til Ukraine.

Vi mener, at det både er i Ukraines og EU’s interesse, at Ukraine bliver medlem af EU hurtigst muligt. Det er dog vigtigt, at Ukraine lever op til betingelserne på lige fod med andre. Vi skal understøtte, at Ukraine hurtigst muligt kan bevæge sig frem imod at leve op til optagelseskravene. Undervejs kan de optages som associeret medlem.

EU skal fortsat støtte Ukraine med militær og humanitær hjælp. Ukrainernes kamp er også vores kamp.

Vi har et klart ønske om, at Ukraine kommer med i det europæiske fællesskab. Men det vil tage tid. Vi skal først og fremmest have etableret fred, og så skal der forhandles solide aftaler på plads, så Ukraine kan leve op til de fundamentale rettigheder, vi værner om i EU som retsstatsprincipper, demokrati, antikorruption og borgernes friheder. Vi tror og håber, at krigen slutter, lang tid inden Ukraine er klar til optagelse i EU.

Den vigtigste grænse for mig er, at Ukraine ikke taber krigen. Samtidig er det vigtigt, at vi både støtter militært, men også humanitært og med den genopbygning, der allerede er i gang og skal understøtte Ukraines chancer for at vinde.

Jeg har en stor tiltro til, at vi ved at engagere os dybt i at sikre Ukraines frihed og genopbygning også kan få reformeret landet i retningen af at kunne blive medlem af EU. For de skal selvfølgelig leve op til de samme kriterier som alle andre kandidatlande.

Det vigtigste for mig og Liberal Alliance er, at EU bidrager til, at Ukraine kan vinde krigen mod Rusland. Vi skal give dem en realistisk chance for at sejre. Selv hvis Ukraine ser ud til at falde i Putins hænder, står jeg fast på, at vi skal fortsætte støtten, fordi vi simpelthen ikke har råd til, at Ukraine taber.

Vi skylder Ukraine et realistisk håb om fremtidigt medlemskab af EU. Jeg mener, at Ukraine som minimum skal overholde københavnskriterierne. Derfor må tempoet være, at når Ukraine er klar til medlemskab, vil vi i LA glædeligt stemme for.

Vi er ikke tilhængere af at sætte en tilfældig grænse for EU’s militære og økonomiske støtte til Ukraine. Ukraine skal have præcis den hjælp, som landet har brug for i forhold til at forsvare sig imod Ruslands invasion.

For os at se giver det ikke mening at sætte en tidshorisont for, hvornår Ukraine skal optages i EU. Ukraine skal først optages i EU, når landet opfylder alle EU’s optagelseskrav.

EU og Danmark skal støtte Ukraines frihedskamp alt det, vi kan. Der er simpelthen ikke noget alternativ til, at Ukraine genvinder sin fred og frihed.

Ukraine skal optages i EU, lige så snart de lever op til vores krav, bl.a. københavnskriterierne. Det er vigtigt, at vi husker, at der er en grund til, at Ukraine gerne vil være medlem. EU står for fred, frihed og demokrati, og vi må ikke udvande unionen ved at slække på vores forventninger til hinanden. Derfor skal vi i stedet hjælpe ukrainerne med at blive klar til optagelse, og det arbejde er heldigvis allerede godt i gang.

Vi skal give Ukraine den støtte, som er nødvendig for, at de kan vinde over Rusland. Det er afgørende både for os og Ukraine. Det er derfor, vi har foreslået, at EU-landene sender al den ammunition, som vi i dag eksporterer til andre lande, til Ukraine.

Vi skal starte processen med at optage Ukraine i EU så hurtigt som muligt. Et egentligt medlemskab forudsætter, at de lever op til københavnskriterierne. Her er de vigtigt, at vi støtter Ukraine i denne proces – også med gode kontakter til civilsamfundet.

Vi skal gøre mere for at støtte Ukraine i deres frihedskamp. Jeg er ikke bange for at investere i vores fremtid, når udfordringerne banker på vores dør. Vi kunne starte med at stoppe finansieringen af Putins krigsmaskine ved at udfase vores import af russisk olie og gas. Både for Ukraine og klimaets skyld.

Ukraine hører til i vores europæiske familie. Derfor skal vi hjælpe dem med at leve op til vores demokratiske og retsstatslige kriterier. Skal vi lade ukrainerne i stikken og nægte dem deres ønske om at blive en del af vores fællesskab? Ikke hvis det står til mig og Radikale Venstre.

EU bør støtte Ukraine, indtil Ukraine ikke længere har brug for støtte. Og bør støtte Ukraine i at gennemføre tiltag, så landet lever op til medlemsbetingelserne for at kunne blive medlem af EU.

Ukraine bør ikke optages som medlem af EU. Det er Ukraine slet ikke klar til – landet er gennemsyret af korruption, har høj kriminalitet og mange sociale udfordringer, og det vil medføre massiv social dumping og velfærdsturisme, hvis 40 milliner ukrainere bliver EU-borgere og får retskrav på danske velfærdsydelser.

Meget tyder på, at Kina poster milliarder af ulovlig statsstøtte i deres industrier. Hvis det er rigtigt, skal vi være klar til at reagere og beskytte vores industri – eksempelvis med højere importtariffer. Vi kan ikke bare lade stå til, mens vores industri lukker på grund af ulovlig støtte i Kina.

Det er vigtigt atsikre fri handel, men det skal være fair handel. Og så har vi brug for at producere mere i EU. Fremtidens grønne teknologier skal udvikles og produceres i Europa.

EU er nødt til at skrue bissen på over for Kina. Vi skal arbejde efter en åben markedsøkonomi med samhandel på tværs af verden. Men det må ikke blive naivt, det skal gå begge veje. Alt for længe har Kina oversvømmet det europæiske marked med kinesiske biler, der lukrerer på massiv kinesisk statsstøtte, og som derfor ikke opererer på markedsvilkår. Vi har tidligere set, hvordan Kina på samme måde tog livet af den europæiske solcelleindustri. Derfor er vi nødt til at tage et opgør med kinesisk statsstøttede elbiler.

Ja, det er desværre nødvendigt at være ’tough on China’. Vi er nødt til at stoppe med at være naive over for den kinesiske statssubsidiering af deres bilindustri. USA og Joe Biden har foreslået et drastisk skridt med 100 pct. straftold på kinesiske elbiler. Så langt skal vi ikke gå i Europa, for vi skal ikke starte en decideret handelskrig, men vi er nødt til at svare igen på ulovlig statsstøtte med en straftold. Det kan også blive nødvendigt på andre varer end elbiler.

Jeg ville i hvert fald ikke blive overrasket, hvis det er tilfældet. Det er jo sådan, det kinesiske kommunistparti gør tingene, og alt i Kina er jo i teorien statsejet og statsstøttet, ligesom alle firmaer har indberetningspligt over for styret. Også med den teknologi, de putter i deres biler. Derfor vil jeg ikke udelukke en told på særlige varer fra Kina.

Som liberal er jeg aldrig en fortaler for hverken statsstøtte eller straftold. Men samhandel mellem to nationer skal ske på fair vilkår. Hvis Kina konsekvent øger statsstøtten, skal vi tage skrappe midler i brug og indføre straftold.

Jeg er som liberal imod statsstøtte både i Kina og i EU. Derfor mener jeg, at man godt kan placere straftold på for eksempel kinesiske elbiler, hvis det viser sig, at de modtager store mængder kinesisk statsstøtte.

Vi skal aldrig igen blive afhængig af noget lignende russisk gas. Derfor er vi nødt til at være hårde over for kinesisk handel.

I udgangspunktet er vi ikke glade for statsstøtte, da det er med til at skævvride konkurrencen på EU’s indre marked. Men vi anerkender dog også, at vi i Europa ikke blot kan være naive og se til, mens lande som Kina løber med alle arbejdspladserne, fordi kineserne pumper massive beløb ind i deres egen bilindustri. Derfor kan straftold og statsstøtte til udvalgte industrier og nøgleteknologier være nødvendige værktøjer til at sikre, at EU ikke sakker bagud.

Jeg er meget imod, at Kina tillusker sig markedsandele i Europa ved at give massiv statsstøtte til deres industrier. Vi skal ikke være naive, og vi skal ikke være bange for at skrue bissen på over for Kina. Jeg vil ikke udelukke, at told kan være en del af løsningen, men generelt mener jeg, at vi har behov for en ny og samlet Kina-strategi i EU, for den nuværende situation er uholdbar.

Primært synes jeg, at straftold skal bruges til at sikre, at andre lande lever op til de klima- og miljøkrav, vi stiller til vores egne producenter – og at de pålægges en afgift, hvis de ikke gør det. Vi skal også stille krav til arbejdsforhold og lønmodtagerrettigheder hos de virksomheder, som eksporterer deres produkter til os.

Herudover kan vi også overveje, om der er andre forhold (f.eks. statsstøtte), som kan begrunde en straftold. Det er vigtigt, at der er tale om generelle regler, som rammer alle.

Der er ikke én løsning på udfordringen med Kina, vores konkurrencesituation og hastigheden i den grønne omstilling. Tværtimod er der modsatrettede problemstillinger, der kræver flere forskellige løsninger. En straftold over for ulovlige elbiler fra Kina er et vigtigt redskab, men det løser ikke det hele. For vi skal samtidig investere i teknologisk udvikling og nye kompetencer, sikre forsyning af kritiske råstoffer og skabe rammerne for et konkurrencedygtigt Europa, der kan gå forrest i den grønne omstilling og konkurrere med verden omkring os.

Ja. Det er og kan være en del af løsningen. En anden del er, at verden igennem internationalt samarbejde får sat klare rammer for statsstøtte på globalt plan.

Vi er tilhængere af straftold på kinesiske produkter, der modtager statsstøtte. Kina er vores ubetingede fjende økonomisk og militært, så det skal EU’s behandling af Kina afspejle.

Ja, det mener jeg, for hvad nytter det, at medicin er billigere andre steder, hvis vi pludselig ikke kan købe det? Så er vi sårbare. Derfor skal vi producere mere medicin og flere livsnødvendige værnemidler i EU. Det er afgørende for at undgå den farlige situation, som coronakrisen var.

Frihandel er grobunden for en velfungerende markedsøkonomi. Venstre vil samtidig arbejde for, at EU skal kunne mere selv på særlig kritiske områder. Med invasionen af Ukraine så vi konsekvenserne ved at være afhængig af Rusland. Europa må ikke igen havne i en situation, hvor vi er for afhængige af autoritære lande. Derfor skal EU arbejde for at blive mere uafhængig inden for særlig kritiske sektorer som energi, medicin, forsvar og fremtidens teknologier, således at Danmark og EU bliver mere robuste over for fremtidens kriser.

Ja, vi skal være beredte på at have sikre forsyningskæder på kritiske varer som f.eks. medicin og energi. Det har de seneste år også vist nødvendigheden af.

Ja, det skal det i en vis grad. Forsyningssikkerhed bliver stadig vigtigere i en enormt usikker verden. EU skal selvfølgelig handle med resten af verden, men vi må simpelthen ikke gøre os afhængige af regimer, som modarbejder os. Det gik f.eks. alt for sent op for mange europæere, at afhængigheden af russisk gas var så farlig, som den har vist sig at være.

Forsyningssikkerhed er ekstremt vigtig. Eksempelvis ser jeg gerne, at chip-produktion foregår i Europa, fordi det er absolut nødvendigt i en moderne tidsalder. Hvis Taiwan skulle blive invaderet af Kina, vil vi i Europa være pressede. Jeg mener dog også, at vi skal handle med neutrale lande, da vi ikke kan producere alt i Europa. Det vil udvide vores forsyningskæde.

Vi mener, at forsyningssikkerhed er et af de områder, hvor EU har en vigtig rolle at spille. Vi anerkender, at der kan være særlige typer af varer, hvor forsyningssikkerhed er vigtigere end selve prisen. Det kunne f.eks. være materialer til brug under pandemier eller krige.

Generelt er jeg for frihandel, og jeg mener, at konkurrence er både sundt og godt. Når det er sagt, har den seneste tid vist os, at det er nødvendigt, at EU kan opretholde forsyningssikkerhed på både grøn energi og militært isenkram og ammunition, så vi kan tage ansvar for vores egen sikkerhed og opnå energiuafhængighed fra autokratiske magter.

Ja, vi skal være beredte på at have sikre forsyningskæder på kritiske varer som f.eks. medicin og energi. Det har de seneste år også vist nødvendigheden af.

Europa skal ikke lukke sig fra samhandel med omverdenen, men på nogle få kritiske områder er vi nødsaget til at styrke vores egen forsyningssikkerhed. Det gælder bl.a. kritiske teknologier, mineraler og et styrket sundhedsberedskab, så vi er forberedt, hvis der opstår fremtidige sundhedskriser.

EU bør i langt højere grad kunne forsyne sig selv uden at lukke sig for omverdenen.

Hvis virksomheder har en økonomisk interesse i at producere og sælge de pågældende produkter, ser jeg intet problem i det. Men det er ikke noget, EU skal facilitere og støtte med offentlige midler i betydelig grad.

Teknologi må aldrig være til fare eller skade for forbrugere eller vores samfund. For at forhindre det vilde vesten skal vi lave regler, der sikrer bæredygtig udvikling og demokratisk kontrol.

Vi ser flere eksempler med videoer lavet af kunstig intelligens, der franarrer og svindler penge fra borgere. Den slags må vi ikke acceptere.

Vi skal sikre udvikling af kunstig intelligens til brug i vores sundhedssystemer og i virksomheder. Jeg mener, at der skal være en fornuftig balance med gode rammer for udvikling af ny teknologi til gavn for bl.a. vores sundhedssystem og konkurrence.

Kunstig intelligens rummer store muligheder for Danmark. Muligheder, som vi skal gribe ved at være ambitiøse og i front på den teknologiske udvikling. Regulering er nødvendig for at sikre etisk ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens og dermed borgernes tillid til løsningerne. Derfor ser vi ikke nødvendigvis regulering som en modsætning til digital udvikling, men som en forudsætning for tillid og konkurrencedygtig udvikling af etiske ansvarlige løsninger.

Der er ingen tvivl om, at AI har potentiale til at forbedre vores verden på flere parametre. Men det skal ikke gøre os blinde for slagsiderne. Vi vil have en tryg og sikker digital verden.

Vi vil arbejde for en europæisk ’firewall’ bestående af: en reel aldersverifikation på 15 år, der skal beskytte børn mod skadeligt indhold, en ’genstart’-knap til din algoritme, og så skal techgiganterne give myndighederne indsigt i deres algoritmer, så vi kan se, hvor vi skal sætte ind.

Og det skal være ulovligt at stjæle folks stemme, identitet og personlighed gennem deepfake videoer.

Jeg mener, vi skal regulere på en klog og fornuftig måde, så den kunstige intelligens kan blive en fordel for os, uden at vi sætter den personlige frihed på spil.

Det er enormt bekymrende at se, hvordan alt for mange af de nye teknologier udvikler sig sideløbende med, at de misbruges til de vildeste ting. Det provokerer mig f.eks. enormt meget, når et dansk parti bruger deepfakes til at angribe politiske modstandere og efterfølgende lægger ansvaret fra sig. Det er for mig det stik modsatte af god demokratisk skik og ånd.

Jeg er glad for, at EU har vedtaget AI-act’en, for vores virksomheder skal kun forholde sig til ét regelsæt i stedet for 27 forskellige. Et positivt resultat er, at der nu er skrappere regler for, hvornår politi og sikkerhedstjenester må bruge for eksempel ansigtsgenkendelse.

Dog kan jeg være nervøs for, at en streng regulering – som AI-act’en er – kan få visse virksomheder til at fravælge AI, fordi lovgivningen er blevet for restriktiv. AI er kommet for at blive, så lad os sikre, at Europa kommer med på denne bølge.

Vi er enige i, at EU bør sikre en regulering af kunstig intelligens og lignende teknologier for at undgå, at teknologien bliver misbrugt til at vildlede og manipulere europæiske forbrugere. Vi mener, at en høj grad af forbrugersikkerhed godt kan gå hånd i hånd med, at virksomheder fortsat har mulighed for at innovere og udvikle nye teknologier.

Det er en balancegang. EU har gennem tiden været så god til at regulere, at det har være en decideret hæmsko for vækst og innovation i EU. Det er klart, at vi skal stå sammen i EU og gennem regulering sikre, at man som forbruger kan vide sig sikker i en tid, hvor onde kræfter forsøger at udnytte, at den digitale udvikling går meget hurtigt. Omvendt skal vi have skåret noget bureaukrati væk, så flere virksomheder kan vokse og skabe vækst i EU.

Det er helt afgørende, at vi griber effektivt ind over for fake news og beskytter borgerne mod overvågning i form af ansigtsgenkendelse m.v. Hensynet til virksomhederne må aldrig få os til at svække forsvaret for borgernes rettigheder.

Det gælder også, når kunstig intelligens bruges til at overvåge arbejdsprocesser og medarbejdere. Dette skal altid ske efter aftale med medarbejdernes fagforening og med fuldstændig åbenhed omkring, hvordan det sker, og hvad det bruges til.

Vi skal selvfølgelig stille krav og modarbejde misbrug af teknologierne. Det er sådan, vi beskytter forbrugerne. Men det nytter heller ikke noget, hvis vi stirrer os blinde på udfordringerne. Vi er som samfund nødt til at forholde os både alvorligt og nuanceret til konsekvenserne ved både datadeling og det indhold, som algoritmerne viser os mennesker. Jeg drømmer om et samfund, hvor teknologien kommer os og vores virksomheder til gode – ikke ligger os til last.

EU bør beskytte EU’s borgere, ikke bare EU’s forbrugere. Imod misbrug af f.eks real time-ansigtsgenkendelse fra både virksomheders, men også staters side.

EU har i forvejen overreguleret erhvervslivet med bureaukrati, regler og administrative byrder med den konsekvens, at Europa falder bagud i forhold til resten af verden.

Med hensyn til kunstig intelligens ser vi ligeledes, at de store markedsførende virksomheder befinder sig i andre lande, bl.a. som følge af EU’s regulering.

Derfor mener jeg ikke, at vi bør overbebyrde virksomhederne i EU med endnu flere krav på nuværende tidspunkt. Men hvis der hen ad vejen viser sig et presserende behov for regulering, må vi kigge på det til den tid.

EU står over for mange store udfordringer. Klima, krig og et stigende globalt kapløb om grøn teknologi. Derfor må vi ikke kategorisk afvise at bruge flere penge på eksempelvis at hjælpe Ukraine mere.

Samtidig har jeg gentagne gange påpeget, at EU’s budget trænger til et kasseeftersyn. 33 procent af EU’s budget går i dag til landbruget. Næsten uden grønne modkrav. Samtidig omfordeler vi alt for mange penge via strukturfonde og meget andet. Her bør vi spørge os selv, om vi virkelig bruger pengene fornuftigt.

Det er ikke et mål for Venstre, at EU’s budget vokser. Pengene skal bruges klogere, så vi fokuserer på de grænseoverskridende udfordringer, som landene ikke kan løse alene. Der er en række grænseoverskridende udfordringer inden for migration og sikkerhed, der kan nødvendiggøre et større budget. Tilsvarende skal der fokuseres mindre på lokale og sociale dagsordner, der løses bedst i de enkelte medlemslande. Fælles gæld bør kun være en mulighed i helt særlige tilfælde, som vi f.eks. oplevede under coronapandemien.

Før man tager stilling til eventuelle udvidelser af budgettet, så bør man sikre, at der er orden i penalhuset. Vi kommer til at skulle bruge flere penge – på sikkerhed og klima blandt andet. Men der er ingen tvivl om, at EU også skal blive bedre til at udnytte de midler, der allerede er, og sørge for, at de mange puljer og fonde bliver mere gennemskuelige, målrettede og kommer effektivt ud at leve.

Vi står over for enorme udfordringer med klima- og naturkriserne. Vi skal gøre noget drastisk NU.

Og så er der Ukraine. Hvis vi vil have et demokratisk Europa, er det afgørende, at Rusland ikke sejrer i Ukraine. Hele kontinentets fremtid er på spil. Jeg ønsker ikke, at Rusland – og for den sags skyld Kina og Iran – får mere at skulle have sagt i Europa.

Hvis de kriser kræver et større budget, så er det mere end fint med mig. Til gengæld kunne vi starte med at spare på f.eks. landbrugsstøtten.

Jeg mener, at EU-budgettet bør forblive intakt. Men vi skal bruge vores budget mere fornuftigt. Jeg ser gerne, at EU køber flere våben til Ukraine. Dette bør finansieres ved at tage midler fra EU’s landbrugsstøtte, som udgør næsten en fjerdedel af EU’s budget.

EU skal aldrig igen stifte fælles gæld. Alt for mange EU-lande har tårnhøj gæld, og derfor anser jeg det som uansvarligt at stifte gæld sammen. Det kan få fatale konsekvenser for vores fælles økonomi, hvis vi ikke får styr på eksempelvis Grækenlands gæld.

EU’s budget skal sænkes, da EU’s bureaukrati har vokset sig alt for stort. Alene EU-Kommissionen beskæftiger ca. 32.000 ansatte. Desuden har vi set mange eksempler på, at EU-midler går til tvivlsomme projekter, herunder f.eks. spøgelseslufthavne i lande som Portugal, Spanien og Grækenland, som ingen benytter sig af. Derfor er der behov for, at der bliver ryddet op i EU’s budget, og at EU bliver sat på smalkost. Derudover er vi stærke modstandere af fælles gældsstiftelse, da det er en farlig glidebane på vejen mod et Europas Forenede Stater.

EU’s budget er rigeligt stort i forvejen, men jeg vil gerne være med til at omprioritere, så vi bruger pengene klogere. Jeg ser ingen grund til, at vi stifter yderligere fælles gæld.

Midlerne i EU’s budget skal omfordeles, sådan at pengene målrettes mod at sikre en retfærdig grøn omstilling. Det skal være slut med støtte til en landbrugsproduktion, der ødelægger klima, miljø og natur samt enhver støtte til fossile brændstoffer.

Ekstra penge skal skaffes gennem øget beskatning af de rigeste, CO-afgifter, skat på finansielle transaktioner og effektive indgreb over for skattely.

EU skal løse større opgaver end nogensinde før: en klima- og biodiversitetskrise, migrationsudfordringer og hele spørgsmålet om sikkerhed. Med de store grænseoverskridende udfordringer kan et større budget blive vejen frem. Jeg har nemlig ikke noget imod at investere i vores og de kommende generationers fremtid.

EU kan mere og skal mere. Derfor er det naturligt, at budgettet øges. Der burde bruges mere på bæredygtig omstilling og mindre på rejser mellem Bruxelles og Strasbourg. Der kan godt være projekter, der kræver fælles stiftelse af gæld, men en fælles EU-skat på finansielle transaktioner kunne også hjælpe til.

EU’s budget er i forvejen alt for stort og bør reduceres kraftigt. Der skal bl.a. bruges færre penge på EU’s massive bureaukrati i Europa-Parlamentet, kommissionen, rådet og øvrige EU-institutioner, hvor det svømmer med tusindvis af overbetalte internationale bureaukrater. Konkret foreslår DF at fyre mindst 10.000 EU-bureaukrater. Derudover bør EU skære i budgettet på en lang række områder, bl.a. ved at afskaffe landbrugsstøtten.

33 procent af EU’s budget går til landbruget. Samtidig er den intensive landbrugsproduktion skyld i store CO-udledninger samt i kvælstofudledninger til vores fjorde og have. Derfor bør vi kun give støtte, hvis landbruget gør en aktiv indsats for klima, miljø og biodiversitet. Vi skal samtidig stille høje krav til brugen af pesticider med en halvering frem mod 2030.

Venstre vil arbejde for at udvikle – og ikke afvikle – landbruget. Vi vil reformere landbrugsstøtten. Landbruget er i gang med en grøn omstilling, og vi skal – med landbrugsstøtten som et redskab blandt flere – sikre gode vilkår for at investere i den nødvendige grønne omstilling af landbruget. Allerede under de sidste budgetforhandlinger i EU var Venstre med til at sikre den grønneste landbrugsreform nogensinde.

Venstre har allerede stemt for lovgivning, som skulle reducere pesticidforbruget i EU. Desværre faldt lovforslaget, men det er vigtigt, at EU indfører krav til at begrænse pesticider.

Ja, landbrugsstøtten skal i langt højere grad understøtte formål som natur, miljø og klima. Og ja, EU bør stille krav om braklægning. Vi stemte – modsat andre danske partier – imod, at kravet skulle fjernes.

EU skal også have en bæredygtig brug af pesticider, og vi går ind for et mål om, at vi skal reducere pesticidforbruget med 50 procent i 2030. Det var nedslående, at kommissionens forslag, som skulle sikre en mere bæredygtig brug af pesticider i landbruget, blev taget af bordet. Vi vil arbejde for, at forslaget kommer tilbage på forhandlingsbordet og bliver vedtaget.

Det mener jeg, ja. Landbruget skal – også for sin egen fremtids skyld – blive langt mere klima- og miljøvenligt. Hvis ikke landbruget leverer reduktioner, kan det blive utrolig svært at nå de mål, som vi skal nå.

Jeg mener modsat flere borgerlige ikke, at landbrug skal have særhensyn, når f.eks. industrien er gået med til at levere deres del.

Når det gælder sprøjtegifte, så mener jeg, at man helt bør forbyde f.eks. Roundup. Det ødelægger vores drikkevand, forpester vandløb og havet, der efterhånden er tømt for fisk flere steder. Samtidig efterlader det giftige arealer til vores børn.

EU’s landbrugsstøtte skal udfases. Jeg er liberal, og derfor er jeg grundlæggende imod landbrugsstøtten. Derfor står jeg fast på, at landbrugsstøtten skal fjernes, men i et ordentligt tempo.

Det er vigtigt for mig, at den grønne omstilling sker i et tempo, som både tilfredsstiller europæiske landmænd og klimademonstranter, der kaster suppe på historisk kunst. Derfor er vi nødt til i næste periode at finde et passende kompromis på disse spørgsmål. Jeg støtter en fælles CO-afgift for alle brancher i EU.

I udgangspunktet er vi tilhængere af at bevare den eksisterende landbrugsstøtte. Hvis EU’s landbrugsstøtte skal reformeres, så er vi åbne for, at støtten omlægges, så den i højere grad belønner de mest klimaeffektive landbrug i EU. Det vil naturligvis komme de dygtige og klimaeffektive danske landmænd til gavn.

Ligesom alle andre brancher skal landbruget reducere sine udledninger, så vi når i mål med den grønne omstilling. Derfor bør vi omlægge landbrugsstøtten, så den i højere grad gives til grønne landbrug og på den måde skaber grønt incitament.

Generelt bør det være en målsætning, at vi på sigt forbyder pesticider i landbruget, hvor der findes et bedre alternativ. Derfor skal vi også investere i forskning i bedre, grønnere alternativer.

Vi kan ikke blive ved med at støtte en produktionsform, som ødelægger klimaet, miljøet og naturen. Derfor er en sådan omlægning helt nødvendig.

Kravene om braklægning af 4 procent af landbrugsarealet og om at reducere pesticidforbruget med 50 procent er meget moderate krav, som selvfølgelig skal fastholdes.

Jeg vil knokle for, at vi udfaser den direkte landbrugsstøtte og sikrer, at alle midlerne går til omstilling af landbruget og bidrager til klima, natur, miljø og biodiversitet. For selv om EU støtter landbruget mere end noget andet erhverv, fortsætter landbruget med at belaste klimaet, forurene drikkevandet med pesticider og kvæle livet i de indre farvande. Det går ikke længere. For at bremse biodiversitetskrisen er der samtidig akut behov for, at vi genopretter mere natur. EU har allerede ambitiøse mål for, hvor meget natur vi skal beskytte. Danmark skal se at komme i sving.

Ja. EU’s landbrugsstøtte skal omlægges, så den støtter et bæredygtigt landbrug. Det betyder også, at pesticidforbruget skal udfases, ligesom et langt højere areal bør frigives til f.eks natur.

EU’s landbrugsstøtte bør afskaffes fuldstændig. Nej, EU bør ikke stille krav om braklægning eller lignende – den beslutning tilkommer hvert medlemsland at træffe. EU skal ikke blande sig i alt.

Ja. Det er afgørende at sikre bedre dyrevelfærd. Grundlæggende synes jeg, at det er problematisk, at landbruget udleder så meget kvælstof i vores natur, men samtidig lukker gode arbejdspladser på slagterier. Det er et klart brud på samfundskontrakten med landbruget.

Derfor skal vi skærpe reglerne for dyretransport, så vi først og fremmest styrker dyrevelfærden og samtidig beholder gode slagteriarbejdspladser.

For Venstre er dyrevelfærd vigtigt. For Venstre har det altid været vigtigt at sikre ordentlige forhold for dyrevelfærd, herunder i forbindelse med transport af dyr. Venstre er klar til at se på at sætte grænsen for maksimal transporttid ned. En grænse på otte timer vil i praksis betyde, at den danske fødevareindustri vil få svært ved at eksportere dyr til andre EU-lande eller lande uden for EU. Vi skal finde den rette balance.

Ja. Derudover skal grisene også altid have adgang til vand, bedre temperaturregulering, ligesom der skal være mere plads til grisene i dyretransporterne.

Ja! Jeg mener, at vi skal have langt skrappere regler for dyretransporterne. Det er uforsvarligt dyrevelfærdsmæssigt at stresse og pine dyrene så længe.

Derudover koster den nuværende ordning også arbejdspladser, og det ene slagteri efter det andet herhjemme må fyre, når landbruget bare sender grisene ud af landet. Danske grise skal ikke opdrættes med henblik på at blive slagtet på polske slagterier.

Det er vigtigt, at der er tale om ordentlige vilkår for vores dyr, når de transporteres med erhvervsmæssige formål. Jeg ønsker derfor at sætte fokus på at forkorte tiden på dyretransporter i Europa-Parlamentet – gerne på otte timer.

Nej. Vi mener ikke, at transport af dyr skal begrænses til otte timer. I stedet for at fokusere kun på transporttiden mener vi, at man bør fokusere på at forbedre forholdene under selve transporten for at styrke dyrevelfærden.

Vi skal sørge for, at dyr transporteres på den mest skånsomme måde. Om det løses ved en begrænsning på otte timer, skal jeg ikke lægge mig fast på her og nu, for der er flere ting, der spiller ind i dyrenes velvære. Dyrene skal have det godt i EU.

Ja. De lange dyretransporter er udtryk for dyremishandling og eksporterer gode overenskomstdækkede arbejdspladser ud af Danmark. Arbejdspladser, som typisk ligger i mindre provinsbyer, hvor de spiller en stor rolle.

Hvert år transporteres 1,6 mia. dyr inden for og ud af EU. Det er alt for mange. For at reducere landbrugets aftryk på klima, vores drikkevand og indre farvande skal vi i højere grad producere bæredygtigt med respekt for både planeten og for dyrene. Den produktion, vi fastholder, skal være af langt bedre kvalitet og med fokus på dyrevelfærd og lokal produktion. Det betyder også, at vi må og skal nedbringe transporttiden til gavn for både dyr og mennesker.

Transporter af levende dyr bør begrænses til fire timer.

Ja, det støtter vi. Dyrevelfærden i EU er i mange henseender for dårlig – også når det kommer til dyretransporter. Det skal vi gøre bedre af hensyn til dyrene.

Nej, det bør vi ikke deltage i. Jeg ser flere og flere af mine kolleger i Europa-Parlamentet, der interesserer sig for vores socialdemokratiske forslag om asylbehandling i tredjelande. Samtidig har 15 lande netop underskrevet en erklæring, der opfordrer til det samme. Jeg er overbevist om, at det vil lykkes at etablere asylbehandling i et tredjeland gennem EU. Hvis det ikke kan lykkes at få hele EU med, er vi fortsat åbne for at finde en løsning sammen med flere andre EU-lande.

Danmark skal selv bestemme vores migrations- og udlændingepolitik, og Venstre vil værne om en hård og konsekvent migrationspolitik. Det europæiske asylsystem fungerer ikke i dag, og der er ikke styr på EU’s ydre grænser. Derfor vil Venstre arbejde for at styrke EU’s ydre grænser for at mindske migrationen mod Europa og Danmark. Samtidig skal vi øge støtten til Frontex. Venstre arbejder også for, at der etableres modtagecentre for flygtninge og asylansøgere uden for Europa i EU-regi eller i samarbejde med en række andre lande på en måde, der lever op til internationale forpligtelser.

Danmark er ikke med i migrationspagten grundet retsforbeholdet. Men det er en aftale, vi i Moderaterne har været med til at stemme igennem, da vi mener, den er et godt skridt på vejen til en fast, fornuftig og fair flygtningepolitik. Men vi ønsker ikke at tilslutte os en egentlig solidaritetsmekanisme, førend vi har reduceret ankomsterne til Europa så meget som muligt.

Og nej, vi skal ikke gå enegang på oprettelse af modtagecentre uden for Europa.

Den danske regering har mig bekendt anerkendt, at dansk enegang ikke er nogen god idé. Det er godt. Det er en bunden opgave for det kommende EU-Parlament og kommission, at få skabt et mere humant system, hvor mennesker ikke tvinges ud på dødsensfarlige ruter.

Det nuværende er kun til gavn for kyniske menneskesmuglere. Det kan kun en europæisk løsning gøre noget ved. Rwanda-modellen er dyr og ineffektiv, hvilket kan ses ved, at vi ikke er kommet tættere på. Enegang er ikke løsningen, og vi kan ikke bare overlade alle problemer til enkelte lande som f.eks. Italien.

Nej, Danmark bør ikke frivilligt støtte solidaritetsmekanismen. Vi skal ikke have 7.000 eller mindre. Hos Liberal Alliance står vi fast på retsforbeholdet, så Danmark har kontrol over vores udlændingepolitik.

I Danmarksdemokraterne er vi imod at indføre en fordeling af asylansøgerne mellem EU-landene. En fælles omfordeling af asylansøgere vil i værste fald kunne føre til et øget pres på Europa, fordi en omfordeling vil gøre det mere attraktivt at komme til Europa. På den lange bane er modtagecentre uden for Europa den bedste løsning, når det gælder om at løse migrationskrisen. Vi tror heller ikke på, at EU er i stand til at oprette modtagecentre uden for Europa, selv om det ville være en god ide. Derfor bør Danmark gå enegang og indgå særskilte aftaler med tredjelande om oprettelse af modtagecentre.

Danmark skal bestemt ikke tage del i den såkaldte omfordeling af flygtninge, der blot holder det nuværende system i hævd, hvor menneskesmuglere tjener kassen på at sende asylansøgere over Middelhavet. I stedet er der brug for, at vi styrker de ydre grænser markant og gør op med det nuværende system, så vi i stedet asylbehandler og hjælper i nærområderne.

Asylbehandlingen skal rykkes til nærområderne, uanset om vi kan få resten af EU med eller ej. Sidste år forsvandt eller druknede næsten 3.000 mennesker på Middelhavet. Eneste holdbare løsning er, at vi flytter asylbehandlingen uden for EU’s grænser.

Danmark bør frivilligt modtage sin rimelige andel af de flygtninge, som kommer til EU-landene. Der kan ikke sættes noget fast tal på. Det afhænger af, hvor mange der har ret til asyl.

Flygtninge, som kommer til EU, skal ikke eksporteres til fattige lande, hvor man ikke respekterer menneskerettigheder og ofte undertrykker dem både i forhold til landets egen befolkning og i forhold til flygtninge.

Jeg er tilhænger af, at alle EU-lande deltager aktivt i en fair fordeling af flygtninge. Det er uholdbart, at få lande i det sydlige Europa står med størstedelen af de asylansøgere, der kommer til Europa, mens Danmark ikke engang tager imod 500 kvoteflygtninge gennem FN. Her bør Danmark tage et større ansvar ved at deltage i en solidarisk fordeling af flygtninge og være med til at sikre, at mennesker på flugt ikke ender i hænderne på menneskesmuglere. Migrationspagten er en sejr for vores fællesskab i EU. Dansk enegang har aldrig været løsningen på Europas migrationsudfordringer.

Ja. Danmark bør deltage. Jeg har ikke et konkret antal, da jeg mangler information for at kunne give et fornuftigt svar på et antal.

Nej. Danmark bør arbejde i fællesskab med de andre EU-lande.

Nej, Danmark bør ikke deltage i EU’s nye migrationspolitik, da det vil indebære, at Danmark modtager flere indvandrere, end vi gør i dag. Ideelt bør Danmark modtage nul indvandrere – vi har i forvejen taget imod for mange og kan ikke engang integrere dem, vi allerede har modtaget.

Ja, Danmark bør oprette modtagecentre i Rwanda, uanset om EU også er med på planen.

Det er allerede lykkedes andre lande som Italien og Storbritannien at oprette modtagecentre i tredjelande, så Danmark vil ikke ’gå enegang’ ved at gøre det samme, blot fordi EU endnu ikke er klar på at løse problemerne.

Jeg sidder i parlamentets udvalg for indre marked og forbrugerbeskyttelse. Her har jeg arbejdet for at tøjle tech-industrien. Jeg sidder også i miljø- og klimaudvalget. Her har jeg arbejdet med at nedbringe CO-udledninger fra lastbiler og sikre en ambitiøs og effektiv grøn omstilling.

Det indre marked skal styrkes, så det kan modstå det øgede pres fra omverdenen, og den grønne omstilling må ikke miste tempo i den kommende mandatperiode. Det er kort sagt to af de mest afgørende spørgsmål i de kommende år – og de spørgsmål bliver afgjort i netop de to udvalg.

Jeg har i mange år arbejdet i indre markedsudvalget, IMCO, for at forbedre forbrugerbeskyttelse og for at begrænse bureaukratiet, så vi gør livet lettere for virksomheder. Det udvalg vil være oplagt at fortsætte i.

Vi skal have styrket EU’s forsvarsindustri og strategisk vigtige sektorer, som er afgørende for den grønne omstilling og digitale udvikling, så det vil også være interessant at få plads i industri- og forskningsudvalget, ITRE. Der er altid stor rift om pladserne her, men hvis det er muligt, vil det være relevant. Udvalgene for international handel og økonomi er andre muligheder.

Jeg vil gerne sidde i ITRE (Udvalget om Industri, Forskning og Energi), Libe (Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender) og/eller BUDG (Budgetudvalget). Med mange års erfaring fra erhvervslivet og forsikrings-, bank- og ngo-verdenen har jeg tilegnet mig kompetencer på netop disse områder. Europa er Danmarks forsikring, og i Bruxelles vi jeg arbejde for, at vi får et sikkert, stærkt og grønt Europa.

Det er helt klart for mig, at SF skal være med til at sætte retning for Europa, når det gælder miljø og klima, arbejdsmarkedet og vores rettigheder og en retfærdig økonomi.

Jeg har i denne periode været næstformand for skatteudvalget, hvor jeg gerne vil sætte endnu mere turbo på kampen mod skattely og skattefifleri. De allerrigeste skal levere mere til fællesskabet. Derudover kunne jeg også godt tænke mig at fortsætte kampen for mere ligestilling og et retfærdigt arbejdsmarked, hvor vi alle har gode arbejdsvilkår.

I Liberal Alliance kæmper vi for et blåt Europa, der effektivt kan navigere gennem EU’s fælles internationale udfordringer: et Europa, der resolut står op imod Putins gangstervælde; et Europa, der modarbejder unødvendig og overdreven regulering fra Bruxelles, som underminerer vores konkurrenceevne; og et Europa, der aktivt fremmer en markedsdrevet grøn omstilling.

Det er for tidligt at spekulere i. Her og nu er jeg optaget af at føre en god valgkamp og mødes med så mange danskere som muligt. Hvis jeg skulle være så heldig at blive valgt til Europa-Parlamentet, vil jeg arbejde for mere sund fornuft i EU, uanset hvilke udvalgsposter jeg måtte få.

Det er svært at svare på, før valget er forbi. Men jeg går efter de poster, hvor jeg kan få mest mulig indflydelse og styrke EU’s fælles sikkerhed, styrke de ydre grænser og sætte fart på den grønne omstilling.

Jeg er optaget af den grønne omstilling og fair forhold på arbejdsmarkedet. Jeg vil gå efter udvalgsposter, som giver maksimal indflydelse på disse områder.

Der er utallige områder, som hver især er vigtige at beskæftige sig med. Vigtigst af alt for mig er dog klimaet. Derfor vil jeg arbejde målrettet for at komme til at sidde i ITRE-udvalget, hvor jeg vil knokle for at gøre den grønne omstilling til virkelighed.

Jeg vil gerne sidde i handelsudvalget, der arbejder med handelsaftaler. Alle de krav, vi stiller til grøn omstilling på vores eget indre marked, skal afspejles i de vilkår, vi handler med omverdenen på. USA, Kina, Indien. På den måde skubbes der grøn omstilling ud i verden. Grønne og retfærdige handelsaftaler giver en grøn og retfærdig fremtid.

Jeg vil gerne beskæftige mig med migration, grænsekontrol og udenrigspolitik også efter næste valg, da det er nogle af de vigtigste emner og største problemer, Europa og Danmark står over for. Med hensyn til udlændingepolitikken er det afgørende, at der er fornuftige, indvandringskritiske stemmer, som ikke taler EU-eliten efter munden.