Med et forlænget skridt og hjemmevant sikkerhed træder Brenda de Castro over den brede og dybe rende, der løber mellem vejen og fortovet. Den er fyldt med skrald. Et problem, som kan lugtes flere steder i byen, men som forsvinder fra overfladen, når regnen kommer. Og det gør den tit her i Amazonas.
Iført sort tøj og sorte sandaler går hun rundt i Belém i det nordlige Brasilien. Det er her, at ledere som kinesiske Xi Jinping, EU’s Ursula von der Leyen og danske Mette Frederiksen formentlig mødes i midten af november til FN’s klimatopmøde COP30 for at tale om, hvordan de kan sænke klodens stigende temperaturer.
Det røde hår, næseringen og tatoveringerne på arme og bryst sender ikke just tankerne i retning af en begejstret tilhænger af multilaterale topmøder. Særligt ikke topmødet, COP, som siden Paris i 2015 nærmest er blevet synonym med den manglende evne eller vilje til at gøre noget kollektivt for klimaet.
Men Brenda de Castro er begejstret. Og stolt.
