Under en mellemlanding i Villavicencio stiger en ikke særlig høj mand om bord på vores lille to-motors Piper-fly. Han ser helt ærligt ret irriterende ud. Pletfrie, hvide shorts, bløde hyttesko og en bredskygget hat udsmykket med et bånd af hestehår.
Han kunne uden problemer glide ind i en reklame for armbåndsure eller en colombiansk rom.
Manden klemmer sig ned ved siden af mig og siger ikke et ord, mens vi flyver ud over den flade, endeløse savanne. Udtørrede flodlejer trækker deres mønstre gennem det visne græs. Hist og her skimter jeg flokke af hvidt kvæg.
