For to måneder siden samlede Rosa Brooks, der er professor i jura ved Georgetown University i Washington, en gruppe af 67 mænd og kvinder, der skulle forberede sig på noget, man næsten ikke kan begribe: en amerikansk præsident, der sidder i Det Hvide Hus og planlægger et statskup.
Gruppen omfattede amerikanere af enhver tænkelig politisk kulør: John Podesta, lederen af Hillary Clintons valgkampagne, var til stede ligesom den neokonservative Bill Kristol, der i sin tid støttede den republikanske præsidentkandidat John McCain, og derudover to tidligere guvernører såvel som pensionerede militærfolk. Det, der forenede dem, var en bekymring for, at Trump efter valget 3. november vil udråbe sig selv til sejrherre – uden hensyn til, hvordan borgerne har stemt.
Gruppen skulle udforske, hvor langt en præsident kan nå ved at nægte at forlade Det Ovale Værelse. I en række videokonferencer gennemspillede deltagerne fire scenarier. Fra en jordskredssejr til Joe Biden til en kaotisk valgaften med et åbent resultat. Fordi deltagerne kender til alle tricks i den politiske verden, var det en slags stresstest af den mere end 200 år gamle amerikanske forfatning.
Resultatet var nedslående. Mellem valgdagen og den nye præsidents edsaflæggelse 20. januar 2021 er der hele elleve uger, hvor Trump kan benytte al sin indflydelse til at hage sig fast til magten. Ingen anden politiker har en tilsvarende magt: Trump har kommandoen over klodens største militærstyrke; under sig har han 15 ministerier med 2,6 millioner embedsmænd. Han ville for eksempel kunne pålægge sin justitsminister at opklare valgsvindel, der aldrig har fundet sted. Et lille vink er nok til, at der kunne dukke efterretningspapirer op, der sætter hans modstander i et dårligt lys. Trump kunne erklære undtagelsestilstand og sætte militæret ind mod demonstranter, der frygter for demokratiets fortsatte beståen – han skal blot hævde, at der er tale om indenlandsk terrorisme.
