En ung kvinde sidder på hug lidt væk fra hovedvejen, der fører ind til Mytilini. Hun skriver med en halvt udtørret grøn tuschpen på stumper af bølgepap: »We want freedom«. Vi ønsker frihed.
Hun skriver hurtigt denne sætning på det ene stykke pap efter det andet. Det haster, for om lidt går dagens demonstration i gang. Nogle børn binder skiltene fast på bambuspinde. Og så er der afgang. De skynder sig op til vejen og slutter sig til en mængde andre kvinder og børn med lignende skilte.
Det er søndag formiddag, fem dage efter at deres telte og beboelsescontainere i den berygtede Moria-lejr på Lesbos blev udslettet af en række brande. Siden har godt 12.000 flygtninge og migranter sovet på asfalten eller den bare jord her i udkanten af øens hovedby, Mytilini. En talstærk politistyrke forhindrer dem i at nå ind til byen.
I den tid har de fleste af dem kun fået et enkelt rigtigt måltid mad, og det er nu et døgn siden. De er sultne og tørstige. Og de er frem for alt bange for, at de græske myndigheder når som helst vil tvinge dem ind i en ny, ekspresopført lejr et par hundrede meter fra denne vejstrækning, hvor de holdes fanget.
