Jeg har kun rullet vinduet ned i få minutter, da fikseren, en lokal kvinde, der netop har samlet mig op i sin bil på den mexicanske side af grænsen, beder mig venligt, men insisterende om straks at rulle vinduet op igen.
Det er ikke en god idé, at folk på gaden kan kigge ind i bilen, siger kvinden, hvis navn jeg af hensyn til hendes sikkerhed ikke må nævne.
Vi kører videre med oprullede vinduer væk fra broen og Texas, som jeg for få minutter siden forlod til fods, da jeg krydsede grænsen. Amerika forsvinder i bagruden.
Det tager kun to minutter at krydse fra den texanske by Brownsville til den mexicanske by Matamoros. Men det er som at træde ud i en helt anden verden.
