Klirrende tallerkener og en dampende espressomaskine larmer i baggrunden, når man ringer til restauranten og baren La Francachela, som ligger i hjertet af Madrids kunstnerkvarter Barrio de las Letras.
»Hæng lige på et minut«, lyder en stemme.
Der er som på de fleste restauranter i Madrid travlt hen over frokosttid, men La Francachela er på en anden måde speciel. Her har man nemlig siden maj 2020 indført en 4-dages arbejdsuge. Det vil sige, at de 30 ansatte har bevaret deres fuldtidsløn, men nu arbejder en dag mindre.
Ejer Maria Álvarez forklarer hvorfor:
