Tunnelen er så trang, at man kun kan komme fremad ved at kravle baglæns på alle fire.
Her lugter vådt som i et fugtigt kælderrum. Et par minutter efter at jeg er kravlet seks meter nedad på en stige under et kloakdæksel på landjorden, begynder det at kradse i lungerne.
»Du må ikke kravle videre end dertil«, siger Lance LeNoir, lederen af en specialstyrke af grænsebetjente, der kalder sig tunnelrotterne.
»Det der er point of no return for ilt«, siger han og peger mod det mørke hul, jeg ikke kan se enden på.
