Det er virkelig beundringsværdigt, det, du gør«, siger den nymaoistiske instruktør.
Rundt omkring ham hænger kitschede kommunistiske plakater og store blikbrocher, der reflekterer sølvtandssmilene fra hundredvis af versioner af Mao Zedong.
»Da formand Mao rejste ad ruten, var der mange farer. Det er der stadig, hvis du ikke passer på«.
Det er stor dramatik, instruktøren lægger for dagen, men det er også en del af hans jobbeskrivelse som rød turistleder at opildne et storbyskvat som mig med en god omgang revolutionær ånd fra dengang, Mao var dreng.
