0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Barberet til ukendelighed: Engang var de flere hundrede ansatte – møgsager fik store konsekvenser for Huawei i Danmark

Fra 2018 og frem har Huawei været de vestlige politikeres prügelknabe. Ikke mindst, da det viste sig, at firmaet har været involveret i overvågning af uighurer i den kinesiske provins Xinjiang. Resultatet af omtalen og de politiske beslutninger rettet mod Huawei har haft en voldsom effekt og har ført til stort fald i antallet af ansatte i Danmark. Vi genbesøger Huawei for at forstå, hvad de har lært af forløbet.

FOR ABONNENTER

Der ligger en bunke foldere på et bord i receptionen på Huaweis kontor på Teglholmen i København. De advarer mod at tro, at Huawei og den kinesiske stat er det samme. Ja, de gør faktisk grin med den tanke. Men vi skal ikke mange måneder tilbage for at finde en langt mere alvorsfuld tone.

Kort før julen i 2020 forlod Huaweis pr-mand og tidligere børne-tv-vært Tommy Zwicky firmaet i vrede. Huawei var blevet afsløret i at medvirke til et ansigtsgenkendelsessystem i Kina, der kunne identificere det muslimske mindretal uighurerne, og det kunne Zwicky ikke forsvare. Det var dråben, der fik begæret til at flyde over hos Huawei, der i forvejen stod midt i en total pr-nedsmeltning, foranlediget af USA’s kampagne mod selskabet. Den førte til, at mange kontrakter på 5G-teknologi blev revet i stykker, Huawei blev forment adgang til amerikansk teknologi, og selskabets mobilsalg svandt ind i Vesten.

Og så var det, som om der blev stille om Huawei. Indtil nu. For norske Kenneth Frederiksen, firmaets chef i Norden, er fløjet til København. Med i kufferten har han mange budskaber:

Huawei følger lokale love og regler. Den kampagne, Vesten anført af USA har ført mod firmaet, er urimelig. Og sidst, men ikke mindst: Europa bør handle med både amerikanske og kinesiske firmaer – ellers vil vi sakke bagud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce