Et øjeblik så det ud, som om 6. januar 2021 skulle blive dagen, hvor også republikanerne havde fået nok.
Det var dagen, hvor maskerne faldt. Hvor populismen, der over hele den vestlige verden har mobiliseret borgere til et opgør mod de gamle institutioner og autoriteter, viste sit udemokratiske ansigt. Donald Trump kunne ikke længere reduceres til en folkelig systemkritiker. Han nægtede åbenlyst at anerkende det demokratiske valg og prøvede at kuppe sig til magten. Tusindvis af radikaliserede amerikanere – opildnet af præsidenten og hans udokumenterede påstande om at være blevet frastjålet valget – brød igennem politiets barrikader, smadrede dørene og kravlede ind gennem knuste ruder for at indtage den ikoniske parlamentsbygning på Capitol Hill. Med en isnende selvretfærdighed filmede mange af dem sig selv og hinanden, mens de overfaldt betjente og jagede de sagesløse politikere for at forhindre den formelle godkendelse af demokraten Joe Biden som USA’s 46. præsident.
Men her et år efter angrebet, der kostede 5 mennesker livet, sårede over 140 betjente og sendte chokbølger gennem både USA og resten af verden, står det klart, at 6. januar 2021 bestemt ikke blev en øjenåbner for alle.
De fleste republikanske vælgere har tilgivet Donald Trump i det omfang, de altså nogensinde har bebrejdet ham hændelserne på Capitol Hill. I en nylig meningsmåling fra Quinnipiac University svarer 78 procent af dem, at de vil have Trump til at genopstille ved præsidentvalget i 2024.
