USA’s præsident, Donald Trump, har nomineret Jay Clayton til stillingen som landets nye efterretningschef, skriver han i et opslag på sin sociale platform Truth Social.
Nomineringen sker, efter at Trump har mødt modstand mod valget af Bill Pulte som fungerende efterretningschef, der er blevet kritiseret for at være for uerfaren på området.
Før Clayton kan erstatte Pulte, skal han endnu godkendes af Senatet. Bliver han det, får han ansvar for koordineringen af USA’s store system af efterretningstjenester.
Inden Pulte sad den 45-årige Tulsi Gabbard på posten, men i maj meddelte hun, at hun forlod stillingen. Gabbard sagde selv, at hendes afgang skyldtes, at hendes mand havde fået konstateret en sjælden kræftform. Nyhedsbureauet Reuters erfarede imidlertid, at Gabbard gik af som følge af spændinger i samarbejdet med Det Hvide Hus.
Opdateres ...
Ritzau
fortsæt med at læse




























