Der var dømt historietime, da Ruslands præsident Putin bad sine embedsfolk om at offentliggøre et essay, han må have siddet og brygget på i både dage og uger. Det var et langt og omfattende essay. Og det var et essay, præsidenten anså for at være så vigtigt, at han også fik det lagt ud på engelsk, så ikke kun russerne forstod hans tanker, men også os andre i Vesten. Og måske navnlig os andre i Vesten.
’Om russernes og ukrainernes historiske enhed’, hedder essayet, der blev lagt ud på Vladimir Putins hjemmeside i juli sidste år.
Essayet er en slags historisk forklaring på, hvad det er, Rusland lige nu foretager sig i og omkring Ukraine. Eller i hvert fald på, hvorfor Ukraine optager Putin så meget.
Det giver samtidig et indblik i, hvordan historien til alle dage er blevet brugt – og efter behov fordrejet – når russiske magthavere har skullet retfærdiggøre deres handlinger. Det er ikke uden grund, at Rusland kaldes for et land med en uforudsigelig fortid: Historiefortællingen ændres efter behov.
