Der ligger en rosa selskabssko i sandet. Hælen er knækket, og der er kun få sølvpailletter tilbage på den spidse snude. En festklædt kvinde i Europa har sandsynligvis med stolthed ført sig frem i denne sko for længe siden. Nu ligger den her i Chiles golde Atacama-ørken, glansløs og for længst glemt af sin ejer.
Den afdankede selskabssko har nok en mage, men den bliver svær at finde mellem de 40 tons brugte sko og tøjstykker, som ulovligt er dumpet på et øde sted, 12 kilometer uden for kommunen Alto Hospicio i det nordlige Chile. De lokale kalder stedet for tøjkirkegården, og den er ikke den eneste af sin slags. Europas og USA’s enorme forbrug af billigt tøj fylder 300 hektarer forskellige steder i Atacama, anslår de lokale miljømyndigheder. Bogstaveligt talt bjerge af brugt tøj, der ikke kan nedbrydes og dermed forurener, fordi det meste er lavet af polyester og nylon.
Stanken af halvt opløst tøj er intens i den hede ørken, og et par sultne gribbe flyver rundt over bunkerne uden at finde noget af interesse. Tæt på ligger et lille hus bygget af brædder. Den vagt, fotografen og jeg har bedt om tage med herop, fortæller, at huset bebos af en familie, som er en del af en chilensk mafia, der styrer handelen med brugt tøj. Der er penge i brugt tøj. Mange penge, siger Patricio, den bevæbnede vagt, der også for en sikkerheds skyld har iført sig skudsikker vest.
»Her er vi ikke velkomne, for de tjener penge på ulovligheder og vil ikke have opmærksomhed«, siger han.
