At rulle ind i Granbury er som at blive spolet tilbage til et eller andet år mellem Den Texanske Revolution og Den Amerikanske Borgerkrig. Den lille by – en god times kørsel fra Dallas – dukker op på kanten af en sø i et ellers tørt terræn med ranch efter ranch, hvor gyngestole står og vipper på skyggefulde træterrasser, mens kvæg græsser, og heste galopperer på endeløse enge.
I landsbyens kerne finder man en kvadratisk plads omgivet af rækker af en og to-etages huse med træstolper og høje verandaer, der emmer af gammel sydstats-borgerskab, selv om bedemandsbutikken nu er omdannet til et wellnesscenter, ligesom den gamle sadelmagerbutik er forvandlet til en mondæn vinbar og byens mest populære saloon er blevet til en lille, hyggelig boghandel.
Det er selvfølgelig så langtfra det eneste sted i de sydlige stater i USA, hvor man kan opleve den form for tidsrejse, men man skal som regel blot skubbe lidt til saloon-skiltene eller kradse lidt i facaden på hotellerne for at afsløre, at det mest af alt er patinerede kulisser, der dækker over halvdøde bysamfund, der ikke har haft andre udveje end at forsøge at slå lidt mønt af frontier-tidsromantiske turister.
Granbury, derimod, både lever og ånder, og det er ikke kun bygningerne, der er originaler fra en svunden tid: Granbury er en af Texas mest konservative byer, hvilket også gør det til en af landets mest konservative byer. Ved det seneste præsidentvalg stemte 82 procent af vælgerne her republikansk.
