0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Afrikansk leder taler Putin efter munden trods advarsler fra EU

Formanden for Den Afrikanske Union er på en mission for at styre Afrika uden om en katastrofal fødevarekrise på grund af krigen i Ukraine. Samtidig skal han være neutral, men hans adfærd vækker måben i Europa.

FOR ABONNENTER

To hænder fandt hinanden i et fast håndtryk 3. juni i den russiske by Sotji, og hænderne tilhørte henholdsvis Senegals præsident, Macky Sall, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Sidstnævnte var i jovialt værtshumør. Macky Sall var taget til Rusland på vegne af mere end 1 milliard afrikanere. Senegal har nemlig i hele 2022 formandskabet for Den Afrikanske Union, der tæller 55 lande. Den afrikanske leder gjorde det tydeligt, hvorfor han var sendt i byen.

»Vi ønsker ikke at vælge side i denne konflikt. Vi arbejder for en deeskalering, for en våbenhvile, for dialog«, sagde han.

Krigen i Ukraine har voldsomme konsekvenser tværs over det afrikanske kontinent, hvor stigende energi -og fødevarepriser har ramt ekstremt hårdt. Samtidig er man dybt afhængig af fødevareimport fra Ukraine og Rusland. Derfor er det presserende at få frigjort de mere end 20 millioner tons korn, der er strandet i de ukrainske havne på grund af russiske blokader, og som lige nu truer millioner af mennesker med sult og underernæring.

»Vi vil gøre alt for, at der kan opstå fred hurtigst muligt«, sagde 61-årige Macky Sall, der har været Senegals præsident siden 2012.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce