Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Med stemmerne 5-4 omstødte den amerikanske højesteret i fredags Roe mod Wade-dommen, der siden 1973 har sikret retten til abort i hele USA.
Den nye afgørelse fra den amerikanske højesteret betyder, at det nu vil være op til de enkelte delstater at beslutte, hvorvidt det fortsat skal være muligt at få foretaget en abort.
Allerede nu har 13 amerikanske delstater vedtaget abortforbud, der nu iværksættes efter højesterettens afgørelse. I alt forventes mindst halvdelen af de amerikanske delstater inden for ganske kort tid at indføre forbud mod abort med ganske få undtagelser.
Den skelsættende beslutning er et paradigmeskift i et land, som ellers har haft nogle af verdens mest liberale regler på abortområdet.
