Da dronning Elizabeth mandag middag blev bisat fra Westminster Abbey og senere begravet i Windsor ved siden af sin ægtemand gennem 74 år, prins Philip, med al den pomp og pragt og ceremoni, som det britiske samfund er så rigt på, var det ikke bare et farvel til en dronning.
Det var et farvel til en tid.
En tid, hvor de sidste rester af det britiske imperium er svundet ind og afløst af det moderne Commonwealth, som stadig har mange medlemmer, men ikke megen magt. En tid, hvor det traditionelt klassedelte britiske samfund er blevet endnu mere splittet efter Brexit, og hvor det knager i det forenede kongerige. Og en tid, hvor monarkiet har været ude i så store kriser, at grunden seriøst vaklede under det.
Men også en tid, hvor én kvinde har stået der. Dronning Elizabeth. I over 70 år »som en konstant i en foranderlig verden«, som den nu afdøde historiker Ben Pimlott skrev i sin store dronningebiografi ’The Queen’.
