Et gammelt mundheld siger, at det kun var dårlige journalister, der ikke havde sikret sig resultatet af et sovjetisk valg, mindst en dag før folk havde stemt.
Det samme kan man nok sige om de såkaldte folkeafstemninger i de fire ukrainske provinser Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja, hvor russiskstøttede separatister i de senere dage har fået de tilbageværende borgere til at stemme om deres fremtidige tilhørsforhold til Rusland.
Lad os bare gætte på, det bliver et rungende ja. Måske lå resultaterne endda klar allerede i sidste uge, så man i god tid kunne forberede resten af illusionsnummeret, selv om folk endnu ikke havde stemt? Hvorfor vente på virkeligheden? I Vladimir Putins Rusland har illusionen for længst taget over.
Hans styre kalder også en blodig angrebskrig for en ’militær specialoperation’, så vi kan tro, at det er noget hurtigt og afgrænset. Og når virkeligheden så alligevel trænger sig på, så forklarer ’tsaren’, at det er, fordi russerne faktisk selv er under angreb. At det slet ikke var Rusland, der med sin invasion af et naboland 24. februar gik i angrebskrig og derfor også selv kan stoppe krigen, men at det var hele Vesten – ikke kun Ukraine – der havde angrebet Rusland.
