Jeg var en af de sidste passagerer på den 120 år gamle britiske jernbane, der løb fra Kenyas hovedstad, Nairobi, til den store havneby Mombasa. Det var i forbindelse med East African Soul Train, en afrikansk kunstnerfestival.
Min mzungu-ven og jeg slingrede med konyagi i glasset fra en kupé til den næste – her en ghanesisk funksangerinde, der en ugandisk dansetrup. Sudanske filmskabere og tanzanianske rappere, som tog mig med på deres mixtape. Om aftenen gik lyset i spisevognen, og vi jublede, mens gløderne fra Sportsman-cigaretterne dansede som ildfluer i mørket.
Turen tog næsten 24 timer. Der var tid til at kigge ud ad vinduerne og se den nye jernbane, som kineserne i rekordfart var ved at bygge over savannen. Jeg tror, vi rynkede lidt på næsen. Skulle de nu komme her og fremture?
Fire måneder senere, i maj 2017, åbnede den nye jernbane. Turen tager nu bare 6 timer. Linjen transporterer – foruden passagerer – over 5 millioner tons varer om året. Havet er blevet trukket tættere på Nairobi såvel som på indlandsstaterne Uganda, Rwanda og Burundi.
