Annalena Baerbock havde kun været Tysklands udenrigsminister i 42 dage, da hun skulle til sit første møde i Moskva med Ruslands bryske og nu 72-årige udenrigsminister, Sergej Lavrov. Det var et møde mellem to forskellige politiske kulturer, generationer og køn. Og det endte med et næsten bizart spørgsmål: Skulle det være sejere at drikke vodka end at føde børn?
Annalena Baerbock har selv fortalt om mødet, der fandt sted i januar sidste år – få uger før Ruslands invasion af Ukraine. Efter at de to ministre og deres delegationer havde holdt møde, inviterede Lavrov på frokost og vodka. Baerbock lod dog vodkaen stå, fortalte hun efterfølgende til magasinet Der Spiegel. Også selv om den 30 år ældre Lavrov pressede hende.
Baerbock forklarede høfligt, at hun havde lært at klare sig uden alkohol, selv om hun under en rejse i Rusland nogle år tidligere var blevet belært om, at man måtte kunne tage en dram for at nå til tops i politik. »Men«, tilføjede hun over for Lavrov: »Hvis det at drikke vodka ved middagstid er en test af, om man er sej ... Jeg har født to børn«.
Slam! Spillepladen ændret med ét slag. Eller som Der Spiegel skrev:
