0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Caroline Niegaard
Illustration: Caroline Niegaard

Engang var Tanzania Danmarks bedste ven i Afrika. Nu lukker ambassaden

Det er hovedløst, at Danmark forlader Tanzania, mener demokratiaktivister. Vi risikerer at tabe 60 års partnerskab på gulvet, mens Kina rykker ind, lyder advarslen.

FOR ABONNENTER

Den 75-årige Rolf Aagaard-Svendsen har oplevet mere end de fleste. Han er tidligere borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, og før det underviste han i statistisk matematik på DTU og rådgav europæiske banker. De seneste 11 år har han arbejdet for at udbrede demokrati i Asien og Afrika. Men selv om Rolf Aagaard-Svendsen har set meget, havde han alligevel ikke regnet med, at han sidste år skulle se indersiden af en detentionscelle i Tanzania.

Rolf Aagaard-Svendsen har som formand for de konservatives internationale udvalg ofte besøgt Tanzania, hvor Konservative støtter det store oppositionsparti Chadema. Det sker åbent og i overensstemmelse med loven. Men i april 2022 blev Aagaard-Svendsen alligevel hevet til side, da han landede i lufthavnen i Dar es Salaam inden et møde med sit tanzanianske søsterparti.

»Jeg ankom om natten og blev af to personer ført direkte til afhøring, som varede hen over morgenen. Så blev jeg ført til et rum, hvor der var en køjeseng med en skumgummimadras. Der var et bevægelsesfølsomt lys i loftet, så hvis jeg vendte mig i sengen, tændte lyset«, husker Rolf Aagaard-Svendsen oplevelsen.

»Der lå jeg så i nogle timer, indtil en vagt forbarmede sig og spurgte, om jeg ville have noget morgenmad. Derefter blev jeg afhørt igen ud på eftermiddagen. Denne gang sad der 10 personer til min afhøring. Det var ikke så morsomt. Til sidst bad de mig underskrive en erklæring om, at jeg kun ville være i Tanzania som turist og besøge venner. De fortalte, at de havde øjne og ører alle vegne. Selv på det hotel, hvor jeg boede. Så jeg skulle ikke føle, jeg ikke blev overvåget« fortæller Rolf Aagaard-Svendsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce