Borde, stole og potteplanter flyder i de oversvømmede gader flere steder i Grækenland, hvor grækerne er ramt af de ekstreme skybrud, der har fundet sted i flere områder i landet siden mandag. To mennesker er døde som følge af de ekstreme vejrforhold.
Regnmasserne har særlig ramt området Volos, der ligger mellem landets to største byer Athen og Thessaloniki i det østlige Grækenland.
Ekstreme nedbørsmålinger har man kunnet måle i blandt andet byen Zagora lidt nord for hovedstaden Athen. Her faldt 786 millimeter regn mellem mandag og tirsdag. Også i byen Portaria, der ligger nordøst for Volos, har man målt nedbør på 768 millimeter.
I Danmark er gennemsnittet for mængden af nedbør på et helt år omkring 746 millimeter.
