Ha-eun skælvede, da hun trådte ind i lokalet, hvor han ventede. Der var så stille, at hun kunne høre sit eget åndedræt. Kort forinden havde den 19-årige koreanske kvinde stået omgivet af sine veninder, men så blev der kaldt på hende. Hun fik at vide, at Guds søn ledte efter hende.
Nu stod hun her, ansigt til ansigt med ham. Jeong Myeong-seok, der kaldte sig selv Messias og påstod, han kunne helbrede sygdomme. Ha-eun var overbevist om, han talte sandt.
Jeong bad Ha-eun komme nærmere. Hun satte sig ved siden af ham, og han stak hånden ned i hendes bh. Ha-eun reagerede ikke. Hun havde hørt fra Jeongs præster, at det var normalt, at han greb fat i kvinders bryster for at tjekke, om der var knuder.
Pludselig skubbede Jeong hende ned på gulvet og trak hendes nederdel af.
