0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Anonymous/Ritzau Scanpix
Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix

Den britiske general Edmund Allenby ankommer til Jerusalem til fods.

4. kapitel: Da den muslimske borgmester ville overgive byen til briterne, løb de til at begynde med skrækslagne væk

Efter Første Verdenskrig fik Storbritannien ansvaret for Palæstina. Men selv imperiet, hvor solen aldrig gik ned, kunne ikke forene ønskerne fra zionisterne og palæstinenserne.

FOR ABONNENTER

Jerusalem var tabt. Den osmanniske guvernør Izzat Bey havde smadret sin telegraf, så den ikke faldt i briternes hænder, og var flygtet til hest til Jeriko. De tyske tropper havde forladt byen om natten, og den sidste tyrkiske soldat var draget af ved 7-tiden 9. december 1917. Samme morgen nærmede de britiske tropper sig Zion-porten, en af vejene ind i Jerusalems gamle by.

Imens fór byens borgmester, levemanden Hussein Husseini, rundt for at finde en måde at overgive byen formelt på. Hans første udfordring var at finde et hvidt flag. Han gik op til de kristne missionærer på American Colony, den legendariske kristne koloni (nu omdannet til et luksushotel) i den østlige del af byen, som forfatteren Selma Lagerlöf har udødeliggjort i sin bog ’Jerusalem’. En kvinde fra kolonien tilbød ham en hvid bluse, men det virkede sært, så Husseini endte med at låne et hvidt lagen, som han bandt til et kosteskaft. Så langt, så godt, men der skulle en del forsøg til, før borgmesteren kunne få overgivet byen til briterne.

Viftende med lagenflaget begav Husseini sig sammen med en gruppe jerusalemitter af sted til Jaffa-porten, en anden port ind til den gamle by. De første briter, som han fandt, var to lejrkokke, der ledte efter æg i et hønsehus. Husseini forsøgte at overgive byen til dem, men de blev skræmte af den spraglede delegation og flygtede. Husseinis gruppe, der blev større og større og rummede muslimer, kristne og jøder, fortsatte og blev inden længe stoppet af to britiske sergenter. Også de afviste dog at tage imod den officielle overgivelse af byen, men lod sig til gengæld gladelig fotografere med borgmesteren.

Derefter fandt delegationen et par artilleriofficerer, der ikke ville tage imod overgivelsen, men dog informerede hovedkvarteret om det. Så kom der en oberstløjtnant, der gav tilbuddet videre til en brigadegeneral, som hidkaldte generalmajor John Shea, lederen af den 180. britiske brigade. Han tog imod både overgivelsen og kosteskaftet – American Colony fik aldrig lagnet tilbage, både det og kosteskaftet er i dag en del af Imperial War Museums samling i London. Men selv da var overgivelsen ikke helt slut – der manglede endnu en akt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce