Da Javier Milei under sin valgkampagne fræsede landet rundt med en motorsav højt hævet over hovedet og et sprogbrug hentet fra den dybeste rendesten, betragtede argentinerne denne besynderlige skikkelse med en blanding af vantro, afsky og morskab. En mand, der slyngede eder og forbandelser mod alt og alle, så kommunister bag hvert et træ og gerne ville kaldes Løven på grund af sin usædvanlige frisure. Han satte næsen op efter at blive deres præsident de næste fire år. Seriøst?
Alt, hvad han sagde, var virkelig skørt og anderledes. Libertarianeren Milei lovede at skrotte den nationale valuta, pesoen, og indføre dollar som eneste betalingsmiddel. Han svor at lukke landets centralbank, afskaffe de fleste ministerier og privatisere både sundhed og uddannelse, som ellers er gratis i Argentina. Staten agtede han at fælde som et udueligt træ med sin motorsav, for en stat skal hverken blande sig i folks lyst til at bære våben eller deres behov for at sælge deres egne organer, hvis de har brug for penge, sagde Milei. Han ville også afskaffe subsidier »til højre og venstre«. Og i øvrigt gad han ikke høre mere om feminisme, ligestilling eller andre emner, som han betragter som woke, og det er for ham ikke et positivt ord.
»Hvorfor i al verden skal jeg skamme mig over at være en høj, hvid, smuk mand?«, spurgte Milei, hvis ego ikke fejler noget. Han lod samtidig forstå, at han vil fjerne de argentinske kvinders hårdt tilkæmpede ret til abort, selv om det egentlig strider imod hans ultraliberale sindelag. Det var imidlertid den pris, han måtte betale for at få støtte fra landets velhavende religiøse overklasse.
I dag tiltræder den 53-årige Javier Milei som Argentinas nye præsident, men hvordan gik det til, at en mand, der vil lægge dynamit under staten, og som af den argentinske presse ofte betegnes som mentalt ustabil, kunne nå så langt? Hvad ser argentinerne i en mand, der selv erklærer, at hans eneste store kærlighed i livet har været hans hund, Conan, en engelsk mastiff, der døde i 2017, men blev klonet i fire eksemplarer, der nu er Mileis nærmeste familie? Og hvad med alle anklagerne om, at han har plagieret samtlige de bøger, han har skrevet som økonom?
