Shanghai skulle bare lukkes ned i tre dage, sagde myndighederne, så ville de have styr på coronasmitten igen. Men 25-årige Shuo Sun og hendes kæreste endte med at være indespærret i tre måneder.
Om dagen larmede det uafbrudt fra PCR-testboden på fortovet foran vinduet i deres stuelejlighed. Om natten begyndte Shuo Sun at drømme om et forlade Kina og skabe sig et nyt liv i udlandet.
»Min kæreste og jeg døjede med angst, for vi var aldrig helt sikre på, om vi kunne skaffe mad nok til os selv og vores kat. Vi arbejdede og spiste alle vores måltider fra et lille skrivebord, vi delte. Kun mine chefer var glade – de bad mig ofte arbejde ekstra. De sagde, at jeg alligevel var spærret inde og ikke havde andet at lave. Men som dagene gik, begyndte jeg at mærke, der var noget galt med min krop«, siger hun.
Shuo Sun har en kandidatgrad i international business fra to af Kinas eliteuniversiteter, og hun var netop begyndt at gøre karriere. Hun havde et – på papiret – drømmejob for et velrenommeret selskab, som leverer serviceydelser til bankindustrien, og hendes startløn var efter kinesiske standarder god: 20.000 kroner om måneden.
