USA’s præsident er sagens midtpunkt. I en telefonsamtale 25. juli i år opfordrede han Ukraines præsident, Volodomyr Selenskij, til at efterforske demokraternes mulige præsidentkandidat Joe Biden og hans søn Hunters ukrainske aktiviteter. Ukraine er afhængig af militær hjælp fra USA. Demokraterne mener, at Trump har misbrugt embedet til at stække en rival og taget skridt til en rigsretssag.
Trumps personlige advokat og eksborgmester i New York. Han har flere gange mødtes med repræsentanter for Ukraines regering for dels at få dem til at undersøge Biden-familien for korruption, dels få efterforsket hans udokumenterede påstande om, at det var kræfter i Ukraine, og ikke Rusland, der blandede sig i USA’s præsidentvalg i 2016. Det er i strid med opfattelsen i USA’s egen efterretnignstjeneste.
USA’s justitsminister. Under telefonsamtalen 25. juli opfordrede Donald Trump sin ukrainske præsidentkollega til at mødes med Barr for at drøfte de efterforskninger, som Trump gerne ville have iværksat
USA’s udenrigsminister har bekræftet, at han lyttede med, da præsident Trump og præsident Selenskij talte i telefon sammen 25. juli. Efter pludselig at have opsagt sit job 10. oktober vidnede Pompeos tidligere rådgiver Michael McKinley i sagen. Sammen med andre vidner har han tegnet et billede af, hvordan Trumps advokat, Rudy Giuliani, har kørt udenrigsministeriet ud på et sidespor i Ukraine-politikken.
