Carolin Giorno dytter entusiastisk med hornet på sin lille golfbil.
Det er eftermiddag på en velplejet villavej i boligområdet The Villages i Florida, Amerikas største mekka for pensionister.
Den 76-årige enke har allerede haft en lang dag. Tidligt i morges kørte Carolin Giorno sammen med flere hundrede af boligområdets pensionister hen til det lokale valgkontor og afleverede deres brevstemmer. Dyttende og hujende sneglede de sig gennem kvarteret i en lang parade af golfvogne.
Det er lang tid siden, at enken, der mistede sin mand for et år siden, har følt sig så opmuntret.
