Der er allerede, 1.600 danske forbrugere, som har gjort det: Skudt i alt 4,5 millioner kroner i grøn innovation hos cirka 100 danske virksomheder.
Nu er tiden kommet til en ny runde af klimaindsatser fra små og mellemstore fødevarevirksomheder, som søger kundernes støtte via Coop Klimafunding, et initiativ, der er som skabt til gøre virksomhederne og deres produkter mere og mere bæredygtige skridt for skridt, mener Nicolai Jæpelt, crowdfundingchef i det medlemsejede Coop.
»Mange producenter vil gerne reducere deres klimaaftryk, men de små mangler ofte både viden og midler til at gøre det. Grøn omstilling er en proces, hvor hvert lille skridt har en pris. Her passer crowdfunding perfekt til at finansiere de små skridt, og de kunder, der støtter, gør det især, fordi de går op i bæredygtighed«, siger Nicolai Jæpelt.
I skrivende stund har 44 virksomheder meldt sig til klimafunding 2022, og vinduet for at deltage er åbent et par dage endnu.
