0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Realdania er tilfreds med at 150.000 mennesker har besøgt Dansk Arkitektur Center i Blox' første leveår. Til gengæld går det trægt med udlejninge af husets penthouselejligheder.

»Jeg synes stadig, bygningen er grim, og jeg bryder mig heller ikke om den indeni«: Er Blox et misfoster eller et af Københavns arkitektoniske trækplastre?

For et år siden åbnede Realdanias milliarddyre prestigeprojekt på havnen til en fanfare af kritik. Siden har rejseguiden Lonely Planet fremhævet Blox som en af grundene til, at København topper listen over byer, der skal besøges i 2019. Men kritikerne holder fast: Blox er grim og fejlplaceret.

FOR ABONNENTER

Nede ved havnekajen ligger Københavns mest udskældte bygning og reflekterer solskinnet i sine store irgrønne containere af glas og stål. Det har den nu gjort i et år.

Fra fitnesscenteret inde i bygningen kan man følge med i, hvordan den kommende cykelbro, Lille Langebro, er ved at blive gjort færdig og formentlig vil føre mange flere københavnere og turister forbi Realdanias 2 milliarder kroner dyre prestigeprojekt, Blox.

Selv om Realdanias fornemmeste opgave er, »at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø«, så blev der sendt byger af ukvemsord som ’øjebæ’, ’katastrofe’ og ’misfoster’ efter Blox ved åbningen for et år siden.

Realdania håbede dengang, at kritikken lidt efter lidt ville forstumme, at København ville tage bygningen til sig. Men der er ikke meget, der tyder på, at danske medier ser på den med mildere øjne.

For en måned siden lavede Berlingskes arkitekturanmelder Torben Weirup en liste over de 5 største arkitektoniske skændsler i København, og her stod bygningen side om side med blandt andre det nye Østerport og PFA’s Marina Park i Nordhavn.

I februar kaldte magasinredaktør Jakob Vestergaard på Jyllands-Posten Blox for »malplaceret og overdimensioneret«, og det mest synlige eksempel på ny arkitektur, der passer dårligt til hovedstaden.

Og i protest mod byggerier som Blox er der oprettet en helt særlig forening, Arkitekturoprøret, der kæmper mod glas og stålpaladser i de historiske bykerner.

»Blox er fejlplaceret. Hvis den lå et andet sted, ville jeg ikke engagere mig i den, men de gamle bymiljøer og den atmosfære, de giver, er noget enestående vigtigt, som vi skal passe på«, siger foreningens formand, Jep Loft.

Han mener, at Danmark efter fransk og italiensk forbillede burde lave en lov, der forbyder nybyggeri i de historiske byområder, så man sikrer, at byggerier som Blox aldrig sker igen.

»Hvis man godt kan lide moderne huse, så byg dem dog i de nye bydele. Havde de bygget Blox i Ørestad havde det været fint«, siger Jep Loft.

Udlandet spærrer øjnene op

Men måske går vi bare i for små sko i det her land og kan bedst lide det lidt pussenussede og pæne, som vi kender, der ikke stikker ud. Alle de gode gamle bygninger.

I hvert fald ser det ud til, at udlandet har taget bedre mod Blox, der er tegnet af den verdensberømte hollandske tegnestue OMA.

På stort set alle parametre er vi tilfredse

Da en af verdens førende rejseguider, Lonely Planet, i efteråret placerede København som nummer 1 på listen over byer, man skulle besøge i 2019, var Blox sammen med Amager Bakke de eneste bygninger, der blev særligt fremhævet som gode grunde til at besøge København.

Og for et par uger siden skrev The Irish Time, at man på et besøg i København skulle glemme Den Lille Havfrue og i stedet kaste sig over de mange nye urbane byggerier.


Blox og udstillingen om Dorte Mandrups arkitektur i Dansk Arkitektur Center i midten af bygningen var nummer 1 på The Irish Times liste over de 6 urbane højdepunkter, som man absolut burde se under et besøg i København.

Tilfredshed hos Realdania

Det viser, at opfattelsen af Blox er mere nuanceret end den, der dominerede ved åbningen i medier som Berlingske og Politiken, siger Jesper Nygård, der er administrerende direktør for Realdania.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

»Jeg har vist hundredvis af gæster rundt i bygningen, og jeg har aldrig oplevet, at folk ikke er begejstrede for alt det, bygningen kan, og det, bygningen giver byen. De fleste er også begejstrede for arkitekturen, og så er der en gruppe, der bliver ved med at være kritisk«, siger han.

Jesper Nygård tror, at det handler om, at byen skal vænne sig noget mere til Blox, som det er sket med andre af byens markante nye bygninger såsom Politigården og Nationalbanken, der fik masser af skældud i deres samtid, men som nu bliver vist frem som ypperlige eksempler på nyere arkitektur i byen.

»Jeg har lige været på besøg på det gamle Søllerød Rådhus, som vi har hjulpet med nogle ting. Det blev bygget i 1940’erne, og dengang blev hele kommunalbestyrelsen på nær en enkelt ikke genvalgt, fordi folk syntes, at det var den grimmeste bygning, der var lavet. I dag er det en bygning, alle passer på. Ting udvikler sig«, siger han.

Og Realdania er tilfreds med aktivitetsniveauet i det nye hus, hvor 150.000 mennesker har besøgt Dansk Arkitektur Center, og små 300 virksomheder er medlem af det faglige netværk for bæredygtig byudvikling, Bloxhub.

Men det går trægt med at udleje de 22 penthouselejligheder på toppen af Blox. Kun 6 lejligheder er udlejet. Ifølge Realdania skyldes det, at der er rigtig mange udlejningslejligheder på markedet i samme prisleje, og derfor er konkurrencen hård.

Og i løbet af det første år har der ifølge Realdanias beregninger været mere end 400.000 mennesker på besøg i bygningen eller til aktiviteter på pladserne i området, dertil kommer et ukendt antal, der bare kommer forbi for at se bygningen. Men det er stadig langt op til de 2 millioner som er ambitionen i løbet af 3 til 5 år.

Samlet set kunne det dog ikke være gået meget bedre for Blox i år 1, mener Jesper Nygård. Han er overbevist om, at der kommer ekstra skub i udviklingen, når Lille Langebro senest i det tidlige efterår åbner.

Realdania og Blox
Visualisering: Realdania og Blox

Sådan skal den planlagte cykel- og gangbro, der efter planen nu åbner til efteråret, se ud. Den vil forbinde Blox med Christianshavn og Islands Brygge.

»På stort set alle parametre er vi tilfredse. Men det er klart, at der er noget vej igen. Det at skabe en destination i en by på et sted, der ikke har været anvendt, sker ikke ved et knips med fingrene. Det kræver hårdt arbejde«, siger Jesper Nygård.

Ikonisk bygning

For mange gæster er udstillingerne i Dansk Arkitektur Center (DAC) den vigtigste grund til at besøge Blox. Her var ambitionen at nå op på 200.000 billetterende gæster i løbet af nogle år.

Men selv om DAC kun har haft 150.000 besøgende det første år, er der alligevel begejstring over tallet hos direktør Kent Martinussen. For det er mere end tre gange så mange billetterende gæster, som da DAC lå på Christianshavn.

Og det ser ud til at publikumstallet bare bliver ved med at stige. DAC havde havde forventet meget stor interesse i de første måneder efter åbningen og så et dyk. Det er gået omvendt.

Besøgstallet var lavere end forventet i begyndelsen, men stiger nu med omkring 15 procent om måneden. DAC forventer at nå op på 180.000 billetterende gæster i år, og at tallet vokser yderligere de kommende år.

»Nu er vores ambition, at vi skal højere op end de 200.000 gæster«, siger Kent Martinussen.

Både Realdania og DAC siger, at deres tilfredshedsmålinger viser, at publikum er blevet mindre skeptiske over for Blox i løbet af det først år.

»Vi kan se, at mange af vores gæster er skeptiske, når de kommer ind i bygningen, men når de så har gået rundt i den, oplever de den som mere spændende, end de troede«, siger Kent Martinussen.

Jeg synes stadig, at Blox er grim, og jeg bryder mig heller ikke om bygningen indeni

DAC’s direktør er overbevist om, at det går med Blox, som det er gået med alle andre udskældte nybyggerier, som nu bliver opfattet som perler og eksempler på exceptionel arkitektur i København. Da Arne Jacobsens SAS-hotel ved Tivoli blev indviet i 1960 som byens første højhus, haglede kritikken ned over bygningen, der nedsættende blev kaldt hulkortet. I dag bliver hotellet opfattet som et af byens vartegn.

»Det samme vil ske med Blox. Det er jeg ikke bare 90 procent sikker på. Det er jeg 100 procent sikker på«, siger Kent Martinussen.

Stadig grim

Forud for åbningen var teaterdirektør og arkitekt Jon Stephensen en af de første, der gik ud med meget kras kritik af Blox. I en klumme i Berlingske betegnede han Blox som »en alien«, »en katastrofe« og »et fremmedlegeme«, der ødelagde hele det område af byen, den ligger i.

Og Jon Stephensen er ikke er blevet venligere stemt over for bygningens udseende i løbet af det år, der er gået.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

»Jeg synes stadig, at den er grim, og jeg bryder mig heller ikke om den indeni. Man kan ikke mærke dagslyset, terrasserne er forblæste, og jeg synes ikke, den lever op til danske arkitekturstandarder. Det skinner igennem, at der er byggesjusk og manglende finish. Bygningen ser allerede lidt slidt ud«, siger han.

Jon Stephensen er omvendt positiv over for alle de aktiviteter og udstillinger, som Blox rummer.

»Indholdet er langt bedre end indpakningen, og indholdet er også vigtigt«, siger han og fremhæver udstillingerne på Dansk Arkitektur Center og det miljø, Dansk Design Center har skabt i Blox.

Tror du, at vi med tiden vil ændre opfattelse af Blox på samme måde, som vi har gjort med andre udskældte byggerier?

»Jeg håber det. Men jeg tror det ikke. Blox er simpelthen for stor til det sted i byen«, siger Jon Stephensen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden