0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

København vil have helt ny metrolinje: Den vil gavne 3 gange så mange som den næstdyreste

Grundsalget på kæmpeøen Lynetteholm rækker ikke til at betale både en ny ringvej og en stor metrolinje. Nu starter kampen om regningen mellem regering og hovedstad.

FOR ABONNENTER

I offentligheden har der det sidste år været relativt stille om Lynetteholm, som øen blev døbt efter det gamle flådebatteri yderst på Refshaleøen i København. Det samme kan man dårligt sige om den hal på Dansk Hydraulisk Institut i Hørsholm, hvor hovedstadens havnebygmester, Hans Vasehus fra By & Havn, besigtiger den store simulator, som sender tunge bølger ind mod en stendæmning. Ganger vi størrelsen med 13, har vi den konstruktion, som 90 procent af Lynetteholm om føje år skal dannes af, forklarer havnebygmesteren, som allerede har hænderne begravet i det, der for andre stadig ligner en luftspejling.

»Vi ved, at der kommer flere stormfloder i fremtiden, og her lægger vi en kraftig påvirkning svarende til stormen Bodil ind og så noget højvande ovenikøbet«, siger Vasehus om øen, der lige nu er planlagt til fire meter over dagligt vande.

Klimasikring, det er først og fremmest det, Lynetteholm handler om, husker også overborgmester Frank Jensen og transportminister Benny Engelbrecht (S), der i dag fremlægger to store forundersøgelser af øens fremtidige infrastruktur, at nævne.

»Med Lynetteholm vil man få en effektiv stormflodssikring af København fra nord og dermed en tryghed for byens borgere, som i de kommende årtier efter alt at dømme vil opleve mere ekstremt vejr. Østlig Ringvej og en ny metro kan betjene Lynetteholm og andre byudviklingsområder, men vil i høj grad også skabe ny mobilitet og værdi for resten af hovedstaden«, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce