0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Lindhe
Foto: Jens Lindhe

5 hjerter: Er det en ridderborg, en raket eller en kirke?

Fritidshjemmet Tidsmaskinen er blevet godt renoveret og har fået en tilbygning af en anden verden. Den er et strålende eksempel på, hvordan de benspænd, der ligger i bygningsarven, ofte kan være gode at bygge videre på. Også for børn.

FOR ABONNENTER

I et af villaens værelser, det såkaldte grupperum, er der skolebænke fra den tid, hvor oldefar fik slag med spanskrøret, hvis han forbrød sig mod skolens regler. I stillerummet er der mørklakerede træsenge med høje gavle. Og oppe under loftet finder man et rum fuld af gamle dukkehuse som dem, mormor legede med. Når man således er kommet indenfor og har oplevet indretningen i Fritidshjemmet Tidsmaskinen, forstår man navnet.

Den forunderlige sfo med fritidstilbud i historiske rammer ligger i forbindelse med Lergravsparkens Skole på Amager i København. Den er indrettet i en skoleinspektørvilla fra 1918. Men den var blevet for lille til behovet, og det blev undersøgt, om ikke den skulle rives ned og erstattes af nybyggeri.

BBP Arkitekter, der tidligere har skabt en børneinstitution på Frederiksberg i en tilsvarende historisk villa, foreslog at beholde den historiske bygning, renovere den og i stedet bygge flere kvadratmeter til.

Den oprindelige klassicistiske bygning er stram og klar i sin symmetri, som det sig hør og bør, og dens facadeudtryk er bevaret, til trods for at huset er renoveret til at imødekomme dagens høje energikrav. Moderne bygningsregulativer er ikke altid nemme at indpasse i historiske miljøer, men her går det godt nok. Skorstene er skiftet ud med ventilationskanaler til en højteknologisk luftkonditionering, og tagvinduer har fået kappe på, så de kan slås op og virke som skorstene i tilfælde af brand. Men alle de udfordringer, et gammelt hus giver, er også en bunke af muligheder. F.eks. en uudnyttet kælderetage, der ikke talte med i sfo’ens kvadratmeter. Hernede er der indrettet garderobe, hvor eleverne ankommer efter at være gået forbi to nyoprettede træskure og have krydset en grusbelægning langs en nyanlagt bakket baghave. Alting signalerer, at man har forladt skolens hårdt befæstede gårdrum og er gået ind i en anden verden. Her træder man ind i et univers af flere tidsaldre, hvilket ville være gået tabt, hvis man havde revet huset ned og erstattet med et nybyggeri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce