0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trump har kynisk udnyttet byens store sårbarhed

14. januar 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor er byen så særligt oplagt til voldelige oprør som stormløbet mod den amerikanske Kongres? I dette essay beskriver Karsten Ifversen, hvordan byernes attraktioner gør dem til oplagte kamppladser.

Statskup foregår ikke på en åben mark, men i hovedstaden. Således også præsident Trumps halvhjertede forsøg på at kuppe sig til at fastholde præsidentembedet. Fem mennesker døde i Kongressen på Capitol Hill i Washington, D.C., efter USA’s præsident 6. januar opildnede sine tilhængere til uroligheder. Den historiske dimension af en præsident, der hellere vil huskes for at være en løgnagtig demagog end slet ikke huskes, blev til at tage og føle på.

Men at dette antidemokratiske oprør fandt sted på et særligt symbolsk sted i en storby, er ingen tilfældighed. Byer har nemlig noget, der synes at være den perfekte arena til voldelige optøjer.

Tre dage senere i Danmark udvikler en lovligt anmeldt demonstration mod regeringens coronanedlukning af landet sig til voldelige sammenstød med politiet, da demonstranterne i grupperingen Men in Black forlader den anmeldte rute for angiveligt at smadre byen.


Stephanie Keith/Ritzau Scanpix
Foto: Stephanie Keith/Ritzau Scanpix

Fem mennesker døde i Kongressen på Capitol Hill i Washington, D.C., efter USA’s præsident 6. januar opildnede sine tilhængere til uroligheder.

Hongkong, Paris og Nairobi er blandt de steder, der var i medierne i det forgangne år, men listen over byer, som bare på det seneste har oplevet voldsomme demonstrationer, terrorangreb, sociale oprør, væbnede konflikter eller kriminel vold, er stort set lige så lang som listen over større byer i verden. Hvad enten det er af sociale, ideologiske eller etno-religiøse årsager, er det igen og igen byer, der bliver valgt som kampscene for utilfredsheden. Vold synes at være et vilkår knyttet til livet i byer.

Byens voldelige arena

Men hvad er det, der gør, at voldelige opstandelser først og fremmest finder sted i byer? Præsident Trump har i fire år talt om at dræne sumpen, han har opildnet sine mest ekstreme voldsparate tilhængere som Proud Boys, på tv bedt dem træde tilbage og stå klar – underforstået til, når der var brug for dem. Præpareringen er foregået ved vælgermøder, på tv og ikke mindst på sociale medier. Men da de opildnende ord endelig blev forløst i handling, foregik det ikke elektronisk, men et fysisk sted, i hovedstaden.

Jeg har i mit 52-årige liv kun to gange befundet mig i nærheden af gadekampe. Første gang var, da tilhængere af den tyrkiske fodboldklub Galatasaray mødte tilhængere af Arsenal på Rådhuspladsen forud for finalekampen i UEFA Cup i Parken i år 2000. Da stod jeg vantro og kiggede fra mit kontor på en mand, som med overlæg kvaste sin liggende modstanders hoved med en parasolfod i beton.

Anden gang var i 2007, da unge i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 antændte bål på Nørre Allé lige uden for min daværende bolig. Containere fra baggårde, parkerede biler og cykler i gaden blev flyttet ind som brændsel til bålet. Strålevarmen var mærkbar gennem de lukkede vinduer i vores lejlighed på fjerde sal. Forrest gik effektive unge mænd og føjede til bålet, bagest gik unge kvinder og vurderede, hvornår de var gået for vidt. Som vores cykel med barnesaddel, der blev taget af bålet og forsigtigt stillet tilbage.

Vold synes at være et vilkår knyttet til livet i byer

To svenske forskere, Emma Elfversson og Kristine Höglund, giver i udgivelsen ’Den våldsamme staden’, der netop er kommet i den svenske Riksbankens Jubileumsfonds årsbox 2020, et bud på, hvad der gør byer så attraktive for voldelige optøjer, statskup og terrorisme. Det er de samme kvaliteter, som gør dem til byer, skriver forskerne: De er blandede og tætte.

Mange forskellige aktører og grupper er repræsenteret på samme sted, og det kan på den ene side give et grundlag for tolerance og en kosmopolitisk anskuelse, eftersom man jævnligt møder og støder på hinandens forskelligheder. Men de mange kontaktflader og forskelligheder mellem mennesker betyder samtidig, at risikoen for konflikter stiger.

Tætheden er forudsætning for, at markeder kan opstå, såvel autoriserede som lyssky, og både den reelle værdi i ressourcerne, der fordeles, den økonomiske udveksling og den symbolske værdi i stederne stiger som følge deraf. Jo mere interaktion, des højere værdi. Byernes fysiske tæthed muliggør en tæthed i andre værdier. Byerne bliver således en koncentration af værdi, der er altså noget at kæmpe om, symbolsk, politisk og økonomisk. Banker, ambassader og parlamenter bliver de fysiske symboler, der kan indtages eller spilles op imod, mens markedspladser, handelsgader og torve er de steder, hvor urolighederne oftest udspiller sig.

Der er nemlig noget ved deres karakter af åbenhed, deres infrastruktur, der gør byerne attraktive for oprør. Det er nemmere at forsvinde i mængden, det er nemt at skjule sig i en by. Det, der gør den frie distribution af varer og mennesker mulig i byen, er også det, der gør den sårbar over for angreb. Når en demonstration som Men in Black udvikler sig fra lovlig til voldelig, bliver byens almindelige netværk af pladser til en infrastruktur for deres og politiets voldsudøvelse.

Det, der gør byer attraktive at bo i, er det samme, der gør dem til en arena for vold.

Byernes modtræk

Det er ikke mindst blevet synligt siden terrorangrebet i Nice på Bastilledagen 14. juli 2016, hvor en lastbil blev brugt som våben til at dræbe 85 mennesker og såre yderligere 434.

Angrebet gav anledning til en bølge af kopiaktioner i blandt andet Berlin, Stockholm og London, hvilket radikalt forandrede bybilledet i alle Europas byer. Pludselig var man nødt til at forskanse sig mod truslen fra sin egen nødvendige trafik. Betongrise, spanske ryttere og andre værn fandt pludselig plads overalt på storbyers centrale pladser og forøgede bevidstheden om, at de indretninger, der holder vores dagligdag kørende, også altid kan vendes mod os selv som våben.


Stephanie Keith/Ritzau Scanpix
Foto: Stephanie Keith/Ritzau Scanpix

6. januar var det Washington. I det forgangne år var steder som Hongkong, Paris og Nairobi i medierne, men listen over byer, som bare på det seneste har oplevet voldsomme demonstrationer, terrorangreb, sociale oprør, væbnede konflikter eller kriminel vold, er stort set lige så lang som listen over større byer i verden

Den nye, æstetisk vellykkede udformning af pladsen foran Christiansborg Slotsplads med store runde stenkugler, der er forankret i stål, skyldes netop forholdsregler mod denne form for lastbilsterrorisme. Her er det ikke kun folkestyret, der beskyttes, men også pladsen foran parlamentet, som benyttes til den grundlovssikrede ret til at demonstrere mod det. I demokratiske samfund er også retten til at demonstrere sin utilfredshed en værdi, der er særligt knyttet til byen.

Byer er altså ikke bare åbne og uforsvarlige værdier, der ligger og venter på det næste voldelige angreb. De indretter sig og udvikler sig i en dialektik med truslerne.

Således har ingen passagerer sidenhen kunnet undgå at bemærke den direkte effekt på al flytrafik af terrorangrebet mod Twin Towers i New York i 2001, hvor almindelige indenrigsfly blev anvendt som bomber. Sikkerhedstjekkene blev mangedoblet, og overvågningen begrænser sig ikke kun til sikkerhedsslusen. Hele lufthavnen er udformet som en lang undersøgelse af passagerernes adfærd. En moderne computerstyret variant af middelalderens byporte, hvor man (ifølge utallige film) bliver anråbt »Holdt, hvem der? Hvad er dit ærinde?«.

Den største sårbarhed kommer fra sociale forskelle i byerne

Og det er slet ikke nyt, at man indretter sine byer efter en afvejning af de trusler, der truer dem, og de effekter, de må have. Da Napoleon III fik byplanlæggeren baron George Eugène Hausmann til i midten af 1800-tallet at gennembryde Paris’ tætte middelalderby med boulevarder, var det ikke kun for at skabe lys og luft til beklumrede gader, kloakker for sundheden og lugten og for at give mulighed for, at det nye bourgeoisi kunne få store pragtlejligheder på den såkaldt smukke første etage, beletage.

Det handlede i lige så høj grad om at kontrollere befolkningen og dæmpe dens mulighed for oprør. Hvis det skulle komme til civil uro, som det revolutionstætte århundrede allerede havde budt på rigelige eksempler af, var det nemmere for myndighederne med moderne våben at skyde oprøret ned på sikker afstand i de lange lige boulevarder end at kæmpe i nærkamp i de smalle labyrintiske smøger, hvor man nemt falder i baghold.

De svenske forskere skriver, at den største kilde til byers sårbarhed ikke kommer fra transnationale trusler som f.eks. de terroranslag, der sympatiserede med ISIS i Mellemøsten. Den største sårbarhed kommer fra sociale forskelle i byerne. Jo mere vi tillader befolkningsgrupper at falde igennem, jo større indkomstforskelle vi tillader mellem kvarterer og mellem høj og lav, des større bliver mængden af kriminelle bandeopgør og voldelige oprør.

Billedet er fælles over hele verden, skriver de: Social og økonomisk marginalisering, udsathed, dårlige boligforhold og lav tiltro til myndighederne er den cocktail, der fodrer oprør i alle byer.

Således også i USA, og det er denne berettigede utilfredshed, som Trump kynisk har indspundet i konspiratoriske løgne.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?